80 kapitel 6 · Sunde fødevarer giver sunde mennesker faktaside biofortifikation af afgrØder Forskere har længe arbejdet med at forbedre kvaliteten af de afgrøder, vi høster, så vi kan pro<strong>du</strong>cere mere ernæringsrigtige og sunde fødevarer. I den forbindelse bruger man begrebet biofortifikation, som betyder, at man forbedrer plantens evne <strong>til</strong> at pro<strong>du</strong>cere bio<strong>til</strong>gængelige næringsstoffer, når den indgår i den humane ernæring. Biofortifikation kan enten foregå ved traditionel planteforædling, hvor man ved naturlig krydsbestøvning overfører attraktive gener eller ved kunstigt at overføre gener ved hjælp af genteknologi. <strong>Her</strong> følger to eksempler på, at man ved hjælp af genteknologi kan øge sundhedsværdien af de fødevarer, vi indtager. ”Golden Rice” – ris med ekstra vitamin A Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 250 millioner mennesker lider af A-vitaminmangel på globalt plan. Omkring 500.000 mennesker bliver hvert år blinde som følge af A-vitamin-mangel, og det rammer især børn og unge. Moderat mangel på vitamin A medfører symptomer som natteblindhed og kan udvikle sig <strong>til</strong> permanent blindhed, hvis man har alvorlig mangel på A-vitamin. Det har også vist sig, at manglen på vitaminet er skyld i mange <strong>til</strong>fælde af mæslinger, diarre og andre sygdomme, der kan være livstruende for svækkede børn. Det er svært at give disse børn, som typisk lever i udviklingslande, A-vitamin i form af vitaminpiller, som vi kender dem. Det skyldes primært, at familierne ikke har råd, og infrastrukturen er dårlig i de mest berørte områder. Det er derfor nærliggende – gennem den primære fødekilde ris – at <strong>til</strong>føre ekstra A-vitamin – også selvom ris-kernen ikke naturligt pro<strong>du</strong>cerer A-vitamin. Hvide riskorn bliver gule. Forskere har de sidste 10 år arbejdet på at udvikle en gensplejset risplante, som er blevet modificeret sådan, at den pro<strong>du</strong>cerer betacaroten i riskornets frøhvide. Det har man gjort ved at overføre et gen fra påskeliljen og et gen fra jordbakterien Erwinia. Disse gener indgår forskellige steder i den komplicerede biosyntese af betacaroten, som er et forstadie <strong>til</strong> vitamin A. Når planter med et indhold af betacaroten bliver spist, omdanner kroppen let forstadiet <strong>til</strong> vitamin A. Ved specifikt at udtrykke generne i frøhviden, er det lykkedes at gøre den hvide frøhvide gul på grund af ophobningen af betacaroten, og derfor har risen fået navnet ”Golden Rice”. I 2005 har et nyt forskerhold frems<strong>til</strong>let en forbedret transgen variant, som kaldes Golden Rice 2. Den type ris pro<strong>du</strong>cerer 23 gange mere betacaroten end den oprindelige genmodificerede ris. Humane kostforsøg har vist, at man blot behøver at spise mindre end 100 g af den gyldne ris for at få <strong>til</strong>strækkelig med vitamin A. Risen er endnu ikke på markedet, men man satser på, at den bliver godkendt <strong>til</strong> dyrkning i 2012. Ris med mere jern og zink – en vej <strong>til</strong> bedre ernæringskvalitet Mangel på mikronæringsstofferne jern og zink er et udbredt og voksende problem på globalt plan. Cirka halvdelen af klodens befolkning er fejlernærede som følge af Fe- og Zn-mangel. Det er særligt mennesker i udviklingslandene, der lever af en ensidig kost domineret af kornarter såsom ris, majs og hvede, der er påvirkede. Fe og Zn påvirker helbredet på en lang række områder: Det nedsætter f.eks. indlæringsevnen hos børn og giver en øget dødelighed. Selvom vegetabilsk føde indeholder en bred vifte af mikronæringsstoffer, er mængden og ikke mindst bio<strong>til</strong>gængeligheden af stofferne ofte for lav <strong>til</strong> at dække det daglige behov. Derfor er der forsket meget i at udvikle planter, der har en øget <strong>til</strong>gængelighed af mikronæringsstoffer – og der er især fokus på jern og zink. Jern- og zink-indhold øget i frøhviden. Der er udviklet mange forskellige transgene planter med et forhøjet indhold af Fe og Zn, men ingen af dem er dog på markedet endnu. Ved at overudtrykke genet, der koder for enzymet nikotianaminsynthase (NAS) og naturligt findes i ris, er det lykkedes et danskkoreansk forskerhold at forøge Fe- og Zn-indholdet 2-3 gange i frøhviden. Ved at forøge aktiviteten af NAS-enzymet i planten har rotteforsøg vist, at bio<strong>til</strong>gængeligheden bliver forøget markant i forhold <strong>til</strong> ikke-transgene planter. Årsagen er, at bindingen mellem Fe og fytat bliver svækket, og samtidig dannes der kemiske forbindelser, hvor Fe og Zn binder <strong>til</strong> nikotianamin, som kroppen meget let optager. De transgene planter er endnu ikke afprøvet uden for laboratorierne. Man ved ikke, om de er egnede <strong>til</strong> dyrkning på de udpinte jorde, hvor indholdet af Fe og Zn er lavt.
Figur 6.6. Riskornene tørres på vejen, inden de fyldes på sække og sælges (Yunnan-provinsen, Kina). Figur 6.7. Ris sat <strong>til</strong> tørre i stakke (Yunnan-provinsen, Kina). Fotos: Søren Husted. Figur 6.8. Moden risplante (Yunnan-provinsen, Kina). Sunde fødevarer giver sunde mennesker · kapitel 6 81
Change language