Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

grønsagsmarker, som kaldes Bokashi. Bokashi er en blanding af
risklid, husdyrmøg, molasse og vand, som er gæret og derefter
tørret.
Komposten med hønsemøg bringer han ud på marken på
en lille traktor, inden han sår. Luiz supplerer løbende afgrøderne
med bokashi i løbet af vækstsæsonen. Begge gødninger indeholder
kvælstof, fosfor og nogen kalk. Det er helt nødvendige
næringsstoffer på Luiz’ jorde, fordi de har lavt pH og er fattige
på kalk og fosfor, såkaldte oxisoler.
Økologi er et slid
Det er et slid at være økologisk landmand i Brasilien. Der er
insektplager året rundt, da der ikke som f.eks. i Danmark er en
kold vinter, som ofte får has på mange skadedyr. Så Luiz må
kæmpe mod et evigt højt skadedyrstryk. Ud over at bruge sædskifter
til at bryde livscyklus hos svampe og skadedyr, bruger
han en bred vifte af tilladte plantebeskyttelsesmidler:
”Jeg laver mine egne sprøjtemidler. Noget der er godt, til at
holde skadedyr som for eksempel mider væk med, er en mikstur
af chili, sæbe og hvidløg. Det sprøjter jeg på mine grønsager,
som er de afgrøder, der giver det bedste afkast. Jeg sprøjter
også med en olie, som er udvundet fra Neem-træets frø – oliens
lugt holder skadedyr væk fra mine frugttræer.”
Luiz sprøjter sin frugt med kobbersulfat og svovl, som er
tilladt i den økologiske produktion i Sydamerika samt i store dele
af Sydeuropa. Derudover bruger han Beauveria bassiana – et
biologisk bekæmpelsesmiddel, som kan bekæmpe skadedyr som
for eksempel termitter, citrus white fly og andre insekter.
Dyrkning både på friland og i drivhus
Størstedelen af Luiz’ produktion foregår i det fri. Men han har
også et enkelt stort drivhus, hvor han blandt andet kan dyrke
tomater. Her bruger han bier til bestøvning af tomater. Det, at
dyrke afgrøder i drivhuse, giver ham mulighed for at kontrollere
bestøvning, skadedyr og vandhusholdningen bedre.
”I drivhuset bruger jeg høslettet fra Bunke (en græsart,
Brachiaria decumbens), som gror under mine citrustræer. Det
holder ukrudtet nede og nedsætter fordampningen, og hvis jeg
ikke har `hø´ nok, supplerer jeg med plastik. Når høet er brugt i
drivhusene, genanvender jeg det på marken.”
Salg af de økologiske afgrøder
Luiz får en god pris for sine økologiske varer, en bedre pris end
for de konventionelle produkter. Han sælger sine grønsager til
en mellemmand, som så sælger produkterne videre til en stor
supermarkedskæde i Sao Paolo. Appelsinerne bliver forarbejdet
af en mindre andelsforening, og i Itapolis bliver de lavet til juice,
som så sendes til Europa og solgt som økologisk fairtrade juice.
Det økologiske marked er mere sikkert, fordi bonden får
en merpris for sine varer, og arbejdskraften stadig er billig. I de
fleste tilfælde er det kun familien, der er ”ansat”, og de skal jo
ikke på samme måde have løn, som en der kommer udefra. For
Luiz er der god økonomi i økologi.
Økologien giver bedre arbejdsforhold
For Luiz er det helt afgørende, at økonomien hænger sammen,
men det er også vigtigt, at han og de ansatte oplever den økologiske
produktionsmetode som mere skånsom:
Cases · kapitel 8
”Arbejdsmiljøet er meget bedre i den økologiske produktion, og
mine ansatte har et bedre helbred, end de havde, da vi dyrkede
konventionelt. Vi får ikke længere hovedpine af arbejdet i marken.”
fortæller han.
Økologiske jordbrug, som Luiz´ er ofte små øer i et kæmpe
konventionelt produktionslandskab, hvor der primært dyrkes
sukkerrør og appelsiner. Der er mange problemer med afdrift af
pesticider fra de omgivende konventionelle marker ind over Luiz’
ejendom. Det er så slemt, at han skal opstille læhegn, ellers
risikerer han at miste sin status som økologisk landmand.
Økonomi og viden i brasilianske øko-landbrug
Viden omkring driften af et økologisk landbrug er langsomt under
opbygning. Der sker en stor videndeling ved, at jordbrugerne
mødes til workshops hos andelsforeningen inde i byen. Foreningen
er via støtte fra staten i stand til at invitere eksperter inden
for økologisk jordbrugsproduktion. Desuden har andelsforeningen
ansatte, som kan yde rådgivning til landmændene.
Luiz’ største problem er at sikre sig adgang til markedet og
få rettidige betalinger for sine produkter. Fordi hans økonomi
er så lille, kan forsinkede betalinger medføre store økonomiske
problemer.
Han mener, at det økologiske ideal er fremtiden for hans
landbrug. Men en fremtid med mere økologisk dyrkning vil
kræve mere støtte fra staten, især på viden, da der er mange
ting, der stadig er svære omkring det at drive et økologisk jordbrug
i Brasilien.
99