Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

86
kapitel 7 · Milliarder kan blive mætte
Der findes ikke bare én, men mange forskellige løsninger i forhold
til at løse problemet med lav produktivitet i jordbruget. Nogle
løsninger, der har vist sig at fungere godt ét geografisk sted,
er virkningsløse, når de bliver overført til andre områder. Enten
fordi de naturgivne forhold er anderledes, eller fordi det politiske
system er et andet.
Et eksempel: Statsstøttet kunstgødning og frø i Zambia
og Malawi. I Zambia og Malawi har de lokale regeringer med
støtte fra verdensbanken de sidste 10 år kørt forsøg med at yde
massiv statsstøtte til at indkøbe og fordele kunstgødning samt
kvalitetssåsæd til fattige jordbrugere. Samtidig har man villet
øge kvaliteten af den rådgivning, man giver de lokale jordbrugere
om, hvordan de bedst kan dyrke afgrøder under de forhold,
de har. På den måde er det lykkedes at flerdoble høstudbyttet,
men alligevel har programmet ikke været en ubetinget succes.
Der har visse år været problemer med at få de økonomiske
bevillinger igennem til indkøb af gødning og frø, problemer med
at få dem fordelt på det rette tidspunkt, og korruption har fået
store partier af gødning til at forsvinde ud i den blå luft. Det har
i flere tilfælde stillet bønderne dårligere, end hvis de havde holdt
fast i de gamle traditionelle dyrkningsprincipper uden brug af
kunstgødning. Dette eksempel viser tydeligt, hvor svært det er
at få tingene til at fungere, selvom ressourcerne er til stede, og
selvom den tilgængelige viden bliver sat i spil.
Genmodificerede afgrøder vinder indpas …
Mange tror, at GM afgrøder er mest udbredte i det moderne
industrilandbrug, og at det primært er her, teknologien vil få
fodfæste de kommende år, men det er ikke helt rigtigt. Ud af de
14 millioner planteavlere, der dyrker genmodificerede afgrøder,
kommer mere end 90 % netop fra små landbrug i fattige udviklingslande.
Selvom der stadig dyrkes flest GM afgrøder i USA, Brasilien
og Argentina, er arealet med GM afgrøder i udviklingslandene
– især bomuld, majs og soja – vokset enormt de senere år.
Alene i Indien er 90 % af bomuldsproduktionen baseret på GM
planter, der er gjort resistente mod ødelæggende insekter. Flere
prognoser peger i retning af, at arealet med GM afgrøder også
vil stige i årene fremover.
Fordele: GM afgrøderne har i mange tilfælde vist sig at have
store fordele sammenlignet med de lokale sorter, der tidligere
har været anvendt. Bomuld er et af de mest slående eksempler
på dette: I troperne sprøjtes bomuld meget intensivt for at
undgå angreb af skadelige insekter – primært forskellige sommerfuglelarver
– der spiser blomsten på bomuldsplanten. Derfor
er det normalt at sprøjte bomuldsplanten 10-15 gange i løbet af
en dyrkningssæson. Det er kostbart og arbejdskrævende og da
pesticiderne er giftige, ødelægger de jordbrugerens helbred.
Ulemper: Selvom GM bomulden i disse år går en sejrsgang i
mange udviklingslande, er der dog flere tegn på, at succesen
også har en problematisk bagside. Der er flere eksempler på:
n at visse af de skadelige insekter bliver resistente.
n at fraværet af sprøjtning gør GM bomulden mere modtagelig
over for andre skadedyr, som GM bomulden ikke er
designet til at modstå.
Noget tyder desuden på, at økologisk produktion af bomuld kan
præstere lige så høje udbytter som GM bomulden. Og tilmed
give planteavleren en bedre indtjening, da jordbrugeren kan
afsætte afgrøden til merpris, fordi den netop er økologisk.
Hvad gør vi nu?
Der er ingen tvivl om, at vi står over for en kæmpe udfordring
med at skaffe mad nok i fremtiden. I 60’erne og 70’erne lykkedes
det gennem den grønne revolution at få mangedoblet
udbytterne i flere udviklingslande. Vi skal gentage den succes,
men forskellen er:
n at vi ikke kan inddrage mere jord.
n ikke kan bruge mere vand – landbruget bruger allerede
90 % af det ferskvand, vi har til rådighed.
n vi kan kun i meget begrænset omfang udvikle nye produktive
plantesorter.