Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

Efter at have læst de foregående seks kapitler har du fået
præsenteret nogle af de mest fundamentale problemstillinger
omkring global fødevareforsyning. Du har forhåbentlig fået den
nødvendige indsigt i de grundlæggende mekanismer, der styrer
planteproduktionen på de frugtbare jorde mod Nord og på de
udpinte jorde mod Syd.
Vi skal have fundet løsningen eller måske løsningerne på,
hvordan vi helt konkret skaffer ”Mad til Milliarder” i årene fremover
– så her kommer en række bud på, hvilke forhindringer der
skal ryddes af vejen, før verdens befolkning bliver brødfødt.
Små landbrug skal kunne producere mere
I Danmark er et gennemsnitligt landbrug på ca. 50 ha., og der
kommer flere og flere industrilandbrug til på mere end 200 ha.
Men på verdensplan er 80 % af alle landbrug mindre end 2 ha.
Disse små landbrug udgør mere end 60 % af hele det dyrkede
areal på kloden. I de tilfælde er hele familier afhængige af at
kunne producere nok fødevarer på blot 2 ha, og de skal derudover
producere et lille overskud for at kunne få råd til at købe
enkelte ting på markedet.
Når vi skal afhjælpe sult og underernæring lige nu og i
fremtiden, er det derfor allervigtigst at øge produktiviteten på
det enorme antal små jordbrug, der i dag eksisterer – her vil
effekten være størst.
Det moderne jordbrug skal være bæredygtigt
Historien viser, at vi ikke kan løse den globale mangel på fødevarer
ved at øge produktionen i det moderne industrialiserede
jordbrug, hvor produktiviteten i forvejen er meget høj. Det vil
ikke være bæredygtigt at øge produktiviteten yderligere på de
frugtbare jorde i de moderne industrilandbrug, der typisk ligger
på den nordlige halvkugle og transportere fødevarerne til den
sydlige halvkugle, hvor behovet er størst.
I jordbruget mod Nord, bør det i stedet handle om at øge
bæredygtigheden i produktionen. Meget tyder nemlig på, at
grænsen for at øge høstudbytterne er ved at være nået, da det
genetiske potentiale for at øge udbytterne er udnyttet effektivt.
Selvom vi anvender den nyeste videnskabelige viden om optimering
af plantevækst, inklusive anvendelsen af transgene planter,
kan vi i årene fremover kun forvente ganske små stigninger i
industrilandbrugets høstudbytter. En væsentlig forøgelse af
høstudbytterne vil kræve anvendelse af mere kunstgødning –
især kvælstofgødning.
Kunstgødning koster energi
og belaster klimaet
De miljømæssige omkostninger ved at producere kunstgødning
er problematisk. Produktion af kvælstofgødning er energikrævende
og medfører udledning af drivhusgasser. Samtidig er de
tilgængelige naturreserver af fosfor aftagende, og det forventes,
at der i fremtiden fra politisk side bliver stillet endnu strengere
krav til anvendelsen af kunstgødning. Det betyder, at man skal
anvende gødningen mere effektivt og reducere mængderne
yderligere.
I EU arbejder man på at stille krav om, at udledningen af C02 og andre drivhusgasser fra gødningsproduktionen skal reduceres
med 50 %. Det er en kraftig indikation af, at der fra politisk hold
i årene fremover ikke vil blive åbnet op for at øge planteproduk-
Milliarder kan blive mætte · kapitel 7
tionen baseret på tilførsel af mere kunstgødning. Derfor er det
heller ikke sandsynligt, at planteproduktionen vil blive forøget i
det rige Nord for at forsyne det fattige Syd med fødevarer.
Forskere vil sandsynligvis rette fokus mod at øge udnyttelseseffekten
i industrilandbruget i forhold til, hvilke naturressourcer,
der bliver brugt i dag. Det vil især dreje sig om gødning.
Alt for meget gødning går til spilde i jordbruget, og det gælder
både i det konventionelle jordbrug og hos økologerne. Men
blikket er også rettet mod at udnytte vand bedre og reducere
energiforbruget.
Størst potentiale hos dem, der høster mindst
– udviklingslandene
Vi har tidligere set på Mitscherlichs regel. Af den fremgår det, at
det vil være meget nemmere at forøge høstudbyttet hos en fattig
bonde i f.eks. Cambodja fra 2 til 4 ton ris pr. ha, fordi hans jorde
lider af næringsstofmangel, end det er at øge udbyttet fra 7 til 9
ton pr. ha i f.eks. Japan, hvor landbruget allerede er intensiveret.
Men hvordan øger vi produktiviteten på det enorme antal
små jordbrug, der findes på verdensplan, og som typisk bliver
drevet af fattige bønder med adgang til meget begrænsede
ressourcer i form af f.eks. vand, gødning og plantebeskyttelsesmidler?
Der er udgivet et hav af rapporter og skrevet et utal af videnskabelige
artikler, der alle viser, at der er et stort potentiale for at
øge høstudbyttet på de små jordlodder i Afrika, Latinamerika og
Asien. Og mange steder kan man, med den viden vi har til rådighed
i dag, uden større besvær forøge produktionen med
50 % til 100 % og i visse tilfælde meget mere.
85