84 kapitel 7 · Milliarder kan blive mætte
Efter at have læst de foregående seks kapitler har <strong>du</strong> fået præsenteret nogle af de mest fundamentale problems<strong>til</strong>linger omkring global fødevareforsyning. Du har forhåbentlig fået den nødvendige indsigt i de grundlæggende mekanismer, der styrer plantepro<strong>du</strong>ktionen på de frugtbare jorde mod Nord og på de udpinte jorde mod Syd. Vi skal have fundet løsningen eller måske løsningerne på, hvordan vi helt konkret skaffer ”Mad <strong>til</strong> Milliarder” i årene fremover – så her kommer en række bud på, hvilke forhindringer der skal ryddes af vejen, før verdens befolkning bliver brødfødt. Små landbrug skal kunne pro<strong>du</strong>cere mere I Danmark er et gennemsnitligt landbrug på ca. 50 ha., og der kommer flere og flere in<strong>du</strong>strilandbrug <strong>til</strong> på mere end 200 ha. Men på verdensplan er 80 % af alle landbrug mindre end 2 ha. Disse små landbrug udgør mere end 60 % af <strong>hele</strong> det dyrkede areal på kloden. I de <strong>til</strong>fælde er <strong>hele</strong> familier afhængige af at kunne pro<strong>du</strong>cere nok fødevarer på blot 2 ha, og de skal derudover pro<strong>du</strong>cere et lille overskud for at kunne få råd <strong>til</strong> at købe enkelte ting på markedet. Når vi skal afhjælpe sult og underernæring lige nu og i fremtiden, er det derfor allervigtigst at øge pro<strong>du</strong>ktiviteten på det enorme antal små jordbrug, der i dag eksisterer – her vil effekten være størst. Det moderne jordbrug skal være bæredygtigt Historien viser, at vi ikke kan løse den globale mangel på fødevarer ved at øge pro<strong>du</strong>ktionen i det moderne in<strong>du</strong>strialiserede jordbrug, hvor pro<strong>du</strong>ktiviteten i forvejen er meget høj. Det vil ikke være bæredygtigt at øge pro<strong>du</strong>ktiviteten yderligere på de frugtbare jorde i de moderne in<strong>du</strong>strilandbrug, der typisk ligger på den nordlige halvkugle og transportere fødevarerne <strong>til</strong> den sydlige halvkugle, hvor behovet er størst. I jordbruget mod Nord, bør det i stedet handle om at øge bæredygtigheden i pro<strong>du</strong>ktionen. Meget tyder nemlig på, at grænsen for at øge høstudbytterne er ved at være nået, da det genetiske potentiale for at øge udbytterne er udnyttet effektivt. Selvom vi anvender den nyeste videnskabelige viden om optimering af plantevækst, inklusive anvendelsen af transgene planter, kan vi i årene fremover kun forvente ganske små stigninger i in<strong>du</strong>strilandbrugets høstudbytter. En væsentlig forøgelse af høstudbytterne vil kræve anvendelse af mere kunstgødning – især kvælstofgødning. Kunstgødning koster energi og belaster klimaet De miljømæssige omkostninger ved at pro<strong>du</strong>cere kunstgødning er problematisk. Pro<strong>du</strong>ktion af kvælstofgødning er energikrævende og medfører udledning af drivhusgasser. Samtidig er de <strong>til</strong>gængelige naturreserver af fosfor aftagende, og det forventes, at der i fremtiden fra politisk side bliver s<strong>til</strong>let endnu strengere krav <strong>til</strong> anvendelsen af kunstgødning. Det betyder, at man skal anvende gødningen mere effektivt og re<strong>du</strong>cere mængderne yderligere. I EU arbejder man på at s<strong>til</strong>le krav om, at udledningen af C02 og andre drivhusgasser fra gødningspro<strong>du</strong>ktionen skal re<strong>du</strong>ceres med 50 %. Det er en kraftig indikation af, at der fra politisk hold i årene fremover ikke vil blive åbnet op for at øge plantepro<strong>du</strong>k- Milliarder kan blive mætte · kapitel 7 tionen baseret på <strong>til</strong>førsel af mere kunstgødning. Derfor er det heller ikke sandsynligt, at plantepro<strong>du</strong>ktionen vil blive forøget i det rige Nord for at forsyne det fattige Syd med fødevarer. Forskere vil sandsynligvis rette fokus mod at øge udnyttelseseffekten i in<strong>du</strong>strilandbruget i forhold <strong>til</strong>, hvilke naturressourcer, der bliver brugt i dag. Det vil især dreje sig om gødning. Alt for meget gødning går <strong>til</strong> spilde i jordbruget, og det gælder både i det konventionelle jordbrug og hos økologerne. Men blikket er også rettet mod at udnytte vand bedre og re<strong>du</strong>cere energiforbruget. Størst potentiale hos dem, der høster mindst – udviklingslandene Vi har tidligere set på Mitscherlichs regel. Af den fremgår det, at det vil være meget nemmere at forøge høstudbyttet hos en fattig bonde i f.eks. Cambodja fra 2 <strong>til</strong> 4 ton ris pr. ha, fordi hans jorde lider af næringsstofmangel, end det er at øge udbyttet fra 7 <strong>til</strong> 9 ton pr. ha i f.eks. Japan, hvor landbruget allerede er intensiveret. Men hvordan øger vi pro<strong>du</strong>ktiviteten på det enorme antal små jordbrug, der findes på verdensplan, og som typisk bliver drevet af fattige bønder med adgang <strong>til</strong> meget begrænsede ressourcer i form af f.eks. vand, gødning og plantebeskyttelsesmidler? Der er udgivet et hav af rapporter og skrevet et utal af videnskabelige artikler, der alle viser, at der er et stort potentiale for at øge høstudbyttet på de små jordlodder i Afrika, Latinamerika og Asien. Og mange steder kan man, med den viden vi har <strong>til</strong> rådighed i dag, uden større besvær forøge pro<strong>du</strong>ktionen med 50 % <strong>til</strong> 100 % og i visse <strong>til</strong>fælde meget mere. 85