Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

Jordbruget bør udnytte kvælstoffet bedre. Mængden af
importeret kvælstof i form af foder er stadigt stigende. Årsagen
er, at det konventionelle jordbrug er blevet mere og mere specialiseret
i husdyrproduktion, og det gør os til verdens største
eksportør af svinekød.
Selvom kvælstofforbruget er faldet fra 1979, er eksporten af
dyr og planter steget. Jordbruget er altså blevet bedre til at udnytte
det tilførte kvælstof. Det skyldes en øget miljøbevidsthed
og vandmiljøplanerne, som regulerer, hvordan landmændene må
håndtere kvælstoffet.
Der er faktisk også en fremgang i tilførslen af kvælstof fra
bælgplanter igen. Det er fordi, landmændene skal reducere forbruget
af kunstgødning, og dermed bliver det attraktivt at bruge
grøngødninger igen. Ikke mindst blandt økologiske landmænd
hvis antal har været stærkt stigende de sidste 10 år.
Der er i dag fortsat et meget stort overskud af kvælstof på
marken. Vi fjerner kun en tredjedel af det kvælstof med høsten,
som vi tilfører. Så der er stadig lang vej endnu, før vi får et
naturressource-effektivt og miljøvenligt landbrug.
Næringsstofbalancen i et tropisk jordbrug
Der er meget væsentlige forskelle imellem et næringsfattigt
tropisk subsistenslandbrug i Afrika og det danske moderne
industrilandbrug (Tabel 4.2). På mange måder minder det faktisk
om dansk landbrug for 200 år siden.
n I det afrikanske landbrug bliver der tilført meget mindre
kunstgødning end i det danske, typisk 0-25 kg N pr. ha pr. år.
n Importen af kvælstof gennem foder er ikke andet end den,
husdyrene trækker hjem fra de ekstensive græsningsarealer.
Kvælstof – i luften, på land og til vands · kapitel 4
Danmark Uganda
Sandjord Lerjord Køkkenhave Marker nær landsby Fjerne marker
Kulstofindhold (%C) 2,0 1,7 1,1-2,2 0,5-1,0 0,2-0,5
Total N indhold (t pr. ha) 8 6,8 3,6-7,2 2-3,6 0,8-2
Plantetilgængeligt P (kg pr. ha) 20-80 20-60 20-220 13-16 5-16
Plantetilgængeligt K (kg pr. ha) 30-90 50-150 4-24 4-11 0,6-1
n I mange tilfælde dyrker man kvælstoffikserende afgrøder,
enten alene eller sammen med f.eks. majs. Men det er sjældent
nok til at øge udbyttet væsentligt fordi:
Kvælstoffikseringen er begrænset af planternes almindelige
vækst, som er dårlig på de udpinte tropiske jorde. Hvis
de N -fikserende planter mangler fosfor eller andre nærings-
2
stoffer, vokser de langsomt, og da bliver kvælstoffikseringen
også mindre, måske kun 10 % af potentialet.
Planterne flytter det meste af kvælstoffet op i frøet hos
eks. bønner, ærter eller jordnødder. Ganske vist får man
”gratis” kvælstof, men det bliver fjernet fra jorden med det
samme og har ikke nogen gødningseffekt på de efterfølgende
afgrøder.
Tropiske jorde er fattige på organisk stof. Jorden i troperne
indeholder normalt meget mindre organisk stof end de danske
jorde. Det skyldes, at det organiske stof hurtigt bliver omsat
ved de højere temperaturer, samt at biomasseproduktionen
ofte er lav, fordi der mangler næringsstoffer. Der kommer derfor
mindre organisk stof ned i jorden fra halm og rødder. Det lave
indhold af organisk stof gør, at der kun bliver frigivet ganske
Tabel 4.2. Typiske værdier for jordens sammensætning i udvalgte
danske og afrikanske jorde. Den danske sandjord indeholder meget
organisk stof, fordi der dyrkes meget græs (opbygger kulstof), og fordi
der er mange husdyr. I den afrikanske landsby er der meget stor forskel
på jordens frugtbarhed, når man bevæger sig væk fra landsbyen. På
grund af knappe ressourcer, gøder bønderne kun jorden tæt ved husene,
dermed skal de ikke bære gødningen så langt.
Grøngødninger er afgrøder, der tilfører dyrkningssystemet
næring. Det kan enten være kvælstoffikserende bælgplanter
eller efterafgrøder, der ”holder” på jordens næringsstoffer og
ved nedbrydning frigiver dem igen.
I subsistenslandbrug dyrker jordbrugeren primært afgrøder
til sin egen familie og har ikke noget videre-salg.
47