Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

88
kapitel 7 · Milliarder kan blive mætte
samlet giver i udviklingsbistand. Og kun 2 % af udviklingsbistanden
går til landbrugsudvikling. Tilskuddene holder
prisen på europæiske og amerikanske landbrugsprodukter
nede og gør det svært for ulandene at konkurrere.
n bønderne kan også have svært ved at konkurrere, når infrastrukturen
er dårlig. Dårlige veje er dyre at transportere
kunstgødningen ud til bønderne på, og tilsvarende er det
dyrt at køre afgrøderne til markedet. Kunstgødning i Afrika
koster tre gange så meget som i Asien, fordi markedet er
mindre, og det er dyrt at få det fragtet.
n bønderne producerer så lidt, at det knapt kan betale sig at
bringe det til markedet for at sælge det.
n nogle mister op til 25 % af udbytterne under lagringen,
fordi det bliver spist af dyr eller mugner.
Alle disse mange ting gør, at udviklingen går alt for langsomt.
Der er desværre også mange lande, som ikke prioriterer deres
landbrug i tilstrækkeligt omfang. De laver i stedet høje skatter
på landbrugsprodukter, fastsætter toldbarrierer og bruger
penge på militær eller dyr administration.
Landbrugsudvikling udrydder fattigdom. Der bliver
investeret langt mindre i landbrugsudvikling end andre industrisektorer,
selvom det er påvist, at landbrugsudvikling er klart
den mest effektive måde at udrydde fattigdom på. Der findes
dog nogle lande, som har valgt at satse på landbruget i deres
udviklingsplaner:
n I Kina har man indset vigtigheden af at kunne brødføde sin
egen befolkning og fremadrettet skaffe mad nok til de mange
mennesker. Her er der store tilskud til gødning og landbrugsudvikling,
men konsekvenserne for miljøet er enorme. Gødningsforbruget
er helt ude af kontrol, og de mange akvatiske
miljøer er stærkt eutrofierede og trues af total ødelæggelse.
n Brasilien ser landbruget som en vej til økonomisk vækst.
Landet er på 20 år blevet blandt verdens største eksportører
af oksekød, svinekød, kylling, kaffe, sukker, majs, soja,
tobak, yams, meloner, mango, appelsinjuice, cashewnødder
og papaja. Det er sket gennem en intensiv opdyrkning
af skov- og savanneområder. Selvom landet er stort, har
den intensive opdyrkning haft enorme konsekvenser for
naturen.
n Indonesien og Malaysia har satset stort på oliepalmer.
Oliepalmer giver frø, hvorfra man udvinder olie, som bliver
brugt i fødevareindustrien i enorme mængder. I begge
lande har staten og private investorer satset stort på oliepalmer,
og det har givet mange jobs og penge. Til gengæld
bliver der hver dag ryddet regnskov for at gøre plads til
oliepalmerne.
Hvad kan du gøre?
Hvis det var nemt at lave mad nok i verden og fordele den
blandt alle, havde vi løst problemet for mange år siden. Men det
er ikke nogen undskyldning for ikke at prøve at gøre noget –
det er en kamp, vi kommer til at kæmpe i mange år fremover.
Der er enda flere tegn på, at kampen vil blive mere intensiv
end tidligere, fordi adgangen til frugtbar jord og gødning aftager.
Den kan endda blive forstærket, hvis en stigende andel
af den frugtbare jord bliver anvendt til produktion af sukker og
stivelse til fremstilling af bioethanol frem for til produktion af
fødevarer. Selv i fattige lande, hvor befolkningen sulter, er der
eksempler på, at regeringer har tilladt produktion af sukker
til fremstilling af bioethanol. Hvis den tendens vinder indpas i
udviklingslandene, vil det være ødelæggende for indsatsen for
at skaffe mad til alle. Men hvad kan du gøre for at bidrage til at
skaffe ”Mad til Milliarder”:
Du kan:
n rette opmærksomheden på dit forbrug – spis mindre kød,
forbrug mindre og genanvend mere.