Her finder du hele bogen (pdf). - mad til milliarder

faktaside fremstilling af kunstgØdning
Kunstgødning eller NPK-gødning indeholder tre hovednærings-
stoffer for planter: nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). Man
fremstiller kunstgødning af kemisk vej, og næsten alle typer
kunstgødning indeholder en masse kvælstof, da planterne har
brug for kvælstof til at gro (Figur 4.7). Bortset fra de kvælstoffikserende
planter, kan afgrøder ikke selv producere kvælstof, og
det må derfor tilføres som gødning f.eks i form af kunstgødning.
Ammoniak (NH ) bliver fremstillet ved en kemisk reaktion
3
mellem kvælstof (N ) og brint (H ).
2 2
N 2 (g) + 3H 2 (g) -> 2NH 3 (g)
Det koster rigtig meget energi at fremstille NH (~70 MJ pr.
3
kg N), da reaktionen foregår ved højt tryk (200 atm.) og høj
temperatur (500C˚). Det er nødvendigt, fordi en meget stærk
tripel-binding mellem nitrogenatomerne i dinitrogen skal brydes,
for at hydrogen og nitrogen kan danne ammoniak. Da der i dag
fremstilles 150.000.000 tons ammoniak på verdensplan, udgør
denne produktion en vigtig brik i verdens samlede energiforbrug.
Mellem 1 og 2 % af verdens samlede energiforbrug og
CO udledning går til fremstilling af NH .
2 3
Metoden til at fremstille ammoniak direkte fra brint og nitrogen,
kaldes også Haber-Bosch-processen. Navnet er opstået,
fordi processen er udviklet og patenteret af en tysk kemiker Fritz
Haber i 1908. Han solgte rettighederne til et tysk kemikaliefirma
BASF, hvor Carl Bosch udviklede processen og fik den gjort i
stand til at køre i industriel skala.
180 mio. t.
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Kunstgødning giver større udbytter. Med indførelsen af
kunstgødning er det blevet muligt at få meget større udbytter
pr. landbrugsareal. Ifølge FAO er 3 milliarder mennesker i live
på grund af kunstgødning, og afhængigheden af gødningen vil
stige, idet klodens befolkningstal bevæger sig fra 7 milliarder til
9,5 milliarder i 2050.
NO x fra forbrænding og lynnedslag
Biologisk kvælstoffiksering
Kvælstof – i luften, på land og til vands · kapitel 4
Kunstgødning
1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990
Figur 4.7. Det samlede globale kvælstofinput til over de sidste 100 år. Langt det største bidrag kommer i dag fra kunstgødning, som har mangedoblet
kvælstoftilførslen til klodens økosystemer. NO (fællesbetegnelse for NO og NO ) har været stigende, da det frigives til atmosfæren ved afbrænding af
x 2
fossile brændstoffer.
51