At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

110
slags rygte, at man har problemer, hvis man kommer der. Og at det derfor kan være, at folk ikke vil
komme. Eller tror hun, det har noget med snopperi at gøre? Hun fortæller, at de har et arrangement
som hedder; ”Julimånede”. Og at hun engang blev interviewet i forbindelse med en sådan måned af
lokalavisen Sivdlek. Og hun havde udtalt at ”Julimånede arrangementerne er en mulighed for børn
at komme ud. Det er for børn, som ellers ikke kommer så meget ud”. Dette havde hun fået mange
klø for.
Værdien af at være en bidrager
Carolines udtalelse til ugeavisen Sivdlek om at ”Julimåned er et tiltag for børn som ellers ikke
kommer så ofte ud” havde konsekvenser, som Caroline ikke selv forventede. Flere forældre trak
deres børn ud af projektet. Hvorfor gjorde de det? Og hvorfor er der ikke så mange, som benytter
sig af tilbudene på medborgerhuset? Det er det, jeg vil prøve at svare på, i dette afsnit, hvor jeg
derved vender mit fokus fra giver over imod modtager.
Det, at give nogle børn nogle muligheder, som de ellers ikke havde, er en nobel handling, som i en
anden kontekst, ville kunne blive opfattet som et bidrag forstået som et grønlandsk bidrag. Men
her, tror jeg ikke, det blev det, og det er de familier, som trak deres børn ud af projektet et bevis for.
Jeg tror, Caroline, i interviewet, mente, at hun bare udførte den pligt, der var knyttet til hendes
arbejdsstilling. Det, at bidrage overfor andre, kan bruges til at legitimere en arbejdsstilling eller en
persons tilstedeværelse. Caroline fik sikkert også meget ros for at være medarrangør af ”julimåned”.
Som ansat og medarbejder, viste hun med sin udtalelses, at hun gjorde sit arbejde. Men dem, som
opfattede sig som modtagere, for hendes bidrag, dømte hende måske efter andre regler? Som jeg ser
det, er der mindst to måder, man kan opfatte Carolines udtalelse, med udgangspunkt i. Enten bidrog
hun, fordi hun gjorde det, som var en del af hendes arbejdsbeskrivelse. Eller også, så hun det som
sin pligt at bidrage, på den grønlandske måde. Men hvad er nøjagtigt den grønlandske måde? Det
vil jeg se på her.
I den grønlandske måde at bidrage på, har jeg prøvet at vise, at der ligger en reciprocitetsform der
kommer til udtryk i, at det er din pligt at bidrage og blive bidraget til. Men hvad glæder for at være
et bidrag? Den sociale kontrakt er vigtig i dag som det også var i det traditionelle fællesskab, i den
forstand, at man kan forvente at alle bidrager til fællesskabet. At ikke være anset som en bidrager,
var nok i det traditionelle fællesskab i høj grad, en anledning til at føle sig mindre værd end de