At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

Velkommen til Sisimiut
1
1 Introduktion
Sisimiut blev en handelsstation i 1700 tallet. Hvalfangst og missionsvirksomhed var det som i første
omgang fik europæere til at flytte til Sisimiut. I den største vækstperiode fra 1948-1976 voksede
befolkningen fra 1663-3950. Torskefiskeriet, rejefabrikken og skibsværftet har været de store
industrier, som har skabt overflod og vækst til byen. Væksten i byen har spredt sig fra havnen og
indover og ud til begge sider af havnen. Sisimiut er i dag en grønlandsk storby. Med sine lidt over
5000 indbyggere er den Grønlands næststørste by.
Hvis du tager en tur rundt i byen, bør du starte ved havnen. Det er, som sagt, her det hele i sin tid
startede. Havet var handels- og missionsvejen, samt madkammeret for dem som boede i landet. I
dag er havnen fuld af små joller med påhængsmotorer, mindre fiske- og hvalfangstbåde, samt større
trawlere. Det åbne hav er lige ude på den anden side af den ø som beskytter havnen. Der er altid
masser af aktivitet ved havnen. Både som kommer og går og gamle mænd, som lige skal ned og se
hvordan det står til på deres gamle ”arbejdsplads”. Fredag eftermiddag, er der kø ved den bådebro,
hvor tanken er, da skal mange af dem med arbejde i byen ud på tur. Går du opad bakken mod byen,
kommer du forbi museet (den gamle kolonibestyrerbolig, handelshus og kirke som er næsten 250 år
gamle) og længere oppe støder du på en af de få boghandlere i Grønland. På toppen af bakken, er
der et centrum for byen. Posten, politiet, den store butik (isenkram, mad og bager), hallen, et
værtshus, biblioteket, den ene skole og et par butikker mere. Både ved havnen og her er der en grill.
Og folk samles udenfor på bænkene, når det er fint vejr. Fortsætter du af vejen, går du forbi
forsamlingshuset, hvor der er bingo, næsten hver aften. Her mødes mange, især ældre folk. På den
anden side af gaden, er en af de mange børnehaver i byen og går du videre kommer du til den del af
byen som blev bygget i 60`erne. Store hvidmalede betonblokke som findes i alle større grønlandske
byer. De er et levn fra kolonitiden, hvor befolkningsflytningen fra bygderne gik så hurtigt, at man
ville bygge effektivt, uden hensyntagen til trivsel. Andre huse er lavet af træ og malet i kulørte
farver. Den kommunale systue ligger herude, den anden skole, svømmebad og fritidshjemmet.
Højskolen udgør enden på byen ind mod landet. Brættet, som er det sted fangere og fiskere sælger
deres fangst, ligger også oppe i denne del af byen, lige ved side af den anden store dagligvarebutik.
Brættet er bare et tag med ben på, hvor der er et stort rum bagerst til partering af fangsten. Det er
kun heltidsfangerne, som får lov til at sælge herfra. Fortsætter du sydover, i retning af havet igen,