At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

81
der overvåger åndehuller i det samme område, jo større sandsynlighed er der for at en af fangerne
vil stå ved det hul sælen næste gang kommer op ved (Hawkes 1993:357). Derfor kan man f.eks.
ikke se på ejerskab af fangsten som tilhørende bare ham som slår dyret ihjel, og retten til kød må
tilfalde alle som har deltaget 23 . Dahl beskriver flere former for distribution af kød. Om sharing,
siger han, at det er generaliseret reciprocitet, men at shares ikke er. Han forklarer shares med, at
det er noget du får som resultat af indsats i fangst. Derudover siger han, at der er noget som hedder
meat gifts, dette kalder han et system for udveksling, og siger at det er en frivillig fordeling uden
forventning om tilbagebetaling (2000:177ff). Bodenhorn siger om Inupiat i Alaska:
”The right to a share comes from two sources. As an entitlement resulting from the responsibilities of
contributing to the hunting effort: labour, tools, knowledge and so forth, it is non-negotiable but is in no
way a “free good”” (2000:37).
Hun skiller også imellem shares og sharing. Shares er ikke reciprocitet og sharing er, ifølge hende.
Og så argumenterer hun for, at Woodburns sharing i virkeligheden er shares.
Woodburn (1998) har gjort feltarbejde blandt afrikanske jægere-samlere, kaldet Hadza. Han skriver
om deling og mener, at det vil være fejl at tale om reciprocitet, når fordelingen af råvarerne, sker
som følge af, at det er en selvfølgelig ret til at få. Han sammenligner det med det at betale skat. Kan
vi kalde redistributionen af skattepengene reciprocitet, spørger han? (1998:62). Der er hellere tale
om redistribution end reciprocitet. Du fordeler dine råvarer, fordi det er de andres ret at få fra dig,
du opnår ikke nogen særlig ære ved det, men får muligvis lettere ved at finde dig en god kone
(1998:60). ”Din ret til at få”, kalder han demand sharing (1998:49, se også Peterson 1993). Det er
en modtagerkontrolleret delingsform Han taler også om en donorkontrolleret delingsform
(1998:61). Og forskellen imellem dem er, at ved en modtagerkontrolleret delingsform er generøsitet
ikke et relevant mærkat, at sætte på giver/donor. Når der er tale om donorkontrolleret delingsformer
kan generøsitet godt være et relevant mærkat, at sætte på donor. Og jeg vil påstå, at deling i
Grønland, primært er donorkontrolleret. Og at generøsitet netop en måde, at opnår præstige og
anerkendelse på, både fra modtager og andre observatører. Så når man taler om en pligt til at give,
ved donorkontrolleret deling, er det fordi man som donor ønsker at opfylde kravene for at blive
anerkendt som en bidrager. Modtager har ikke demanding ret. Ifølge Dahls (2000) og Bodenhorns
23 Jens Dahl har grundigt fulgt procedurerne rundt hvalfangst i Saqqaq (en bygd i Nordgrønland). Han har beskrevet
fangst fra den første som ser hvalerne komme, til den sidste som får en bid af kødet (2000:66)