At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

82
(2000) materiale er det eneste som er modtagerkontrolleret: shares. Og det gives som sagt, som
følge af en gjort handling.
Bodenhorn siger at Sharing indeholder både sociale netværk imellem mennesker og sociale
kontrakter imellem mennesker og dyr (2000:29). Og det tager form af at være en konstant flyd af
mad, goder, service og selskab (2000:44). Hendes sharing er måske faktisk mit at bidrage. For når
hun videre siger;
This reciprocity – which I have called mutual – is constructed as a flow between equals; it does not
increase status through public gestures of generosity. It is “balanced” in that both sides must maintain
the flow, but it is not about commensurable exchange” (2000:49)
lyder det som om hun taler om, den måde, jeg vil definere det at bidrage overfor hinanden på. Bort
set fra, at jeg tror, at du kan være en større eller mindre bidrager. Og derved, modtage en større
eller mindre anerkendelse. Derved sætter jeg spørgsmålstegn ved om Woodburn har ret, når han
siger at, når noget er modtagerkontrolleret er generøsitet ikke en relevant faktor. Jeg vil sige, at
anerkendelsen som bidrager, er modtagerkontrolleret, og jeg syntes der er tegn på at generøsitet,
også her, bliver brugt som målestok. Bodenhorn siger videre at sharing ikke er gifting (2000:28).
Og det tror jeg, hun mener, fordi der ifølge hende, er tale om balanceret reciprocitet mere end
generaliseret. I de tilfælde hvor flyd bare går en vej bliver det opfattet som en investering i dyrene,
for at de skal være mere villige til at give sig til mennesker (2000: 44). Dette er et aspekt også Stairs
og Wenzel understreger, men som jeg ikke oplevede på mit feltarbejde. Det er dog ikke
ensbetydende med, at det ikke har været en relevant faktor. Jeg har været begrænset i tid, det var
mit første feltarbejde og mit valg af informanter kan have indflydelse på den indsigt jeg nåede at få.
Det som præger debatten rundt deling og ”deling” er blandt andet en uenighed omkring brug af
begreber. Beskriver de allerede tilgængelige begreber, godt nok, det som foregår i de fællesskaber,
der undersøges?
The criteria presented by Sahlins are not sufficient to determine the nature of the transactions in Isertoq.
By treating these transactions as single events and not mapping them out over time, critical information
regarding social continuity is lost that can shed light on what is actually taking place. And, because
these concepts carry so much analytical weight, the potential for heading in the wrong direction with
the analysis is real. Within the current understanding of generalized reciprocity there is a potential for