At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De har den fornøjelse<br />
<strong>At</strong> besidde<br />
Magten og æren<br />
I al evighed<br />
(med tak <strong>til</strong> Macchiavelli)<br />
18<br />
* 1953 blev Thules befolkning forflytt<strong>et</strong> <strong>til</strong> Qaanaaq 100 km nordligere, fordi amerikanske<br />
forsvarsanlæg, som var <strong>et</strong>abler<strong>et</strong> i Thuleområd<strong>et</strong> medførte forringede fangstmuligheder<br />
**1972 blev Qutdligssat nedlagt, fordi kulminen, som de fleste i byen levede af, blev b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> som<br />
urentabel<br />
(Nørregaard og Teglbærg 1985; 136-137)<br />
Arqaluk Lynge er i dag <strong>grønlandsk</strong> politikker. Grunden <strong>til</strong> at jeg har valgt d<strong>et</strong>te digt er ikke bare på<br />
grund af, at han opremser forskellige ur<strong>et</strong>te handlinger danskere, efter hans mening har gjort imod<br />
grønlændere. Han afspejler en opgiv<strong>et</strong>hed og en vrede, som man sikkert kun kan sætte sig ind i, hvis<br />
man har oplev<strong>et</strong> d<strong>et</strong> eller nog<strong>et</strong> der ligner. D<strong>et</strong>, som på d<strong>et</strong>te tidspunkt ofte træder tydeligt frem i<br />
debatten og i folk er, en følelse af at være andenrangs i eg<strong>et</strong> samfund. For at man lykkes, må man<br />
beherske danske kulturelle koder og sprog. Man må blive en slags dansker for at være god nok.<br />
I 1972 trådte Grønland ind i EF sammen med Danmark, <strong>til</strong> trods for at 70,2 % af befolkningen i<br />
Grønland stemte imod. D<strong>et</strong>te var den første <strong>grønlandsk</strong>e mobilisering af hele befolkningen (Dahl<br />
1986; 62) som endelig i 1985 resulterede i, at Grønland blev meldt ud af EF. D<strong>et</strong> er også i<br />
slutningen af d<strong>et</strong>te årti, at grønlænderne for alvor begynder at tage den politiske styring i deres eg<strong>et</strong><br />
land og kampen for selvstyre tager for alvor form. Et af de politiske partier IA, begynder i 1975 at<br />
arrangere Aasiviit, med <strong>grønlandsk</strong>e lege, politisk mobilisering og fester. Aasiviit var i gamle dage<br />
træf om sommeren, hvor varer blev udveksl<strong>et</strong> og nye bånd skabt.<br />
D<strong>et</strong>, som skiller denne fase fra den første er altså i stor grad den politiske mobilisering som sker i<br />
d<strong>et</strong>te årti. Mange af konsekvenserne af moderniseringen begynder at dukke op. Og man forstår at de<br />
gode danske hensigter ikke er så gode alligevel. Men politikken fortsætter alligevel. Nogle af disse<br />
problems<strong>til</strong>linger er sprog<strong>et</strong>s og kulturens placering og den danske ekspertise i land<strong>et</strong>, som satte<br />
dagsordnen på mange arbejdspladser.<br />
Fase 3 Grønlandsk hjemmestyre 1979-;<br />
Hovedtræk ved perioden er at administrationen af Grønland overføres fra Danmark <strong>til</strong> Grønland. Og<br />
grønlænderne får politisk ansvar for Grønlands fremtid. Hjemmestyr<strong>et</strong>s indførsel var en begyndelse<br />
på en vej imod <strong>et</strong> <strong>grønlandsk</strong> Grønland igen. D<strong>et</strong> var en slags grønlandisering. Der var flere punkter