At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

More documents

Recommendations

Info

17 Kold krig mod kulden -- når man erhverver områder i et land Med fremmed sprog, sæder og forfatning Så begynder vanskelighederne Og der skal stor lykke og store evner til at bevare dem. Det bedste og virksomste middel vil være at erobreren Personlig bosætter sig i det nye land— Apostel Hans Egede sagde: BIBLEN er mit våben Kongen af Danmark sagde: PENGE er mit våben -- Enten må man vinde menneskene for sig Eller også må man udrydde dem— Grønland -- danaidernes kar Ganske umættelig af Udsendt svin Udsendt kræ Udsendt kloakrør Udsendt kolonialisme -- udsendtisme Grønland -- vi er afladskræmmernes krise -- når pengene i Grønland klinger Langsomt min sjæl ud af Grønland punger – Jeg ved det Thulefolket * forjaget Stratetisk Qutdligssat ** kasseret Uøkonomisk Den grønlandske torsk Kasseret Urentabel Det grønlandske folk Kasseret Ukvalificeret Grønlands kultur Kasseret Urbaniseret Grønland du er bundløs Grønlænder du falder bundløst -- skader man nogen Skal man gøre det så grundigt At man ikke behøver at frygte hævn – Kalaallit Nunaat Du med dit forjættede, usande øgenavn – Grønland Får i ulveklæder Foroven bundfrossen Forneden bundløs Afladshandlerens Klondyke -- danaidernes hobby
De har den fornøjelse At besidde Magten og æren I al evighed (med tak til Macchiavelli) 18 * 1953 blev Thules befolkning forflyttet til Qaanaaq 100 km nordligere, fordi amerikanske forsvarsanlæg, som var etableret i Thuleområdet medførte forringede fangstmuligheder **1972 blev Qutdligssat nedlagt, fordi kulminen, som de fleste i byen levede af, blev betragtet som urentabel (Nørregaard og Teglbærg 1985; 136-137) Arqaluk Lynge er i dag grønlandsk politikker. Grunden til at jeg har valgt dette digt er ikke bare på grund af, at han opremser forskellige urette handlinger danskere, efter hans mening har gjort imod grønlændere. Han afspejler en opgivethed og en vrede, som man sikkert kun kan sætte sig ind i, hvis man har oplevet det eller noget der ligner. Det, som på dette tidspunkt ofte træder tydeligt frem i debatten og i folk er, en følelse af at være andenrangs i eget samfund. For at man lykkes, må man beherske danske kulturelle koder og sprog. Man må blive en slags dansker for at være god nok. I 1972 trådte Grønland ind i EF sammen med Danmark, til trods for at 70,2 % af befolkningen i Grønland stemte imod. Dette var den første grønlandske mobilisering af hele befolkningen (Dahl 1986; 62) som endelig i 1985 resulterede i, at Grønland blev meldt ud af EF. Det er også i slutningen af dette årti, at grønlænderne for alvor begynder at tage den politiske styring i deres eget land og kampen for selvstyre tager for alvor form. Et af de politiske partier IA, begynder i 1975 at arrangere Aasiviit, med grønlandske lege, politisk mobilisering og fester. Aasiviit var i gamle dage træf om sommeren, hvor varer blev udvekslet og nye bånd skabt. Det, som skiller denne fase fra den første er altså i stor grad den politiske mobilisering som sker i dette årti. Mange af konsekvenserne af moderniseringen begynder at dukke op. Og man forstår at de gode danske hensigter ikke er så gode alligevel. Men politikken fortsætter alligevel. Nogle af disse problemstillinger er sprogets og kulturens placering og den danske ekspertise i landet, som satte dagsordnen på mange arbejdspladser. Fase 3 Grønlandsk hjemmestyre 1979-; Hovedtræk ved perioden er at administrationen af Grønland overføres fra Danmark til Grønland. Og grønlænderne får politisk ansvar for Grønlands fremtid. Hjemmestyrets indførsel var en begyndelse på en vej imod et grønlandsk Grønland igen. Det var en slags grønlandisering. Der var flere punkter
Page 1: At bidrage til et grønlandsk fæll
Page 4 and 5: Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Page 6 and 7: Velkommen til Sisimiut 1 1 Introduk
Page 8 and 9: Et efterlyst engagement 3 En dag, j
Page 10 and 11: 5 verdensbillede”. Fra at være e
Page 12 and 13: Kapiteloversigt 7 Kapitel 1.2 er en
Page 14 and 15: Kælligehætten i baggrunden, moder
Page 16 and 17: 11 Havnen er fuld af aktivitet båd
Page 18 and 19: 13 1.2 Et velkommen til Grønland G
Page 20 and 21: 15 Hovedtrækket ved perioden er at
Page 24 and 25: 19 som stod øverst på arbejdsplan
Page 26 and 27: 21 politikkerne at finde gode løsn
Page 28 and 29: 23 udtalt sin mening ved møder. Ha
Page 30 and 31: 25 Dybbroe nok, blandt andet, et an
Page 32 and 33: 27 1.3 Metodiske og teoretiske over
Page 34 and 35: 29 Til nu har jeg bare talt om min
Page 36 and 37: 31 andrik [han and], som vraltede r
Page 38 and 39: 33 skræmmende for mig. Både i for
Page 40 and 41: 35 Manden som spurgte mig om støvl
Page 42 and 43: 37 tale om andet end ting som; ”E
Page 44 and 45: 39 Nuuk taler alle dansk”. Den pr
Page 46 and 47: 41 deres daglige arenaer. Jeg så p
Page 48 and 49: 43 det gode liv, og på huset for a
Page 50 and 51: 45 Karen var rasende over det og ha
Page 52 and 53: 47 om morgenen til op af formiddage
Page 54 and 55: 49 aldrig gav mig en chance, fordi
Page 56 and 57: 51 på besøg i en bygd og skulle g
Page 58 and 59: 53 første møde er en vigtig situa
Page 60 and 61: 55 andre at de er velkomne i ens hj
Page 62 and 63: 57 på museet. For hun vidste at je
Page 64 and 65: 59 Det denne historie fortæller os
Page 66 and 67: 61 Det føltes så uhøjtideligt at
Page 68 and 69: 63 afvisning. Eller en anden muligh
Page 70 and 71: 65 Til Nivis selskab var der i till
Page 72 and 73:
67 gæster. Stilhed er ikke pinlig
Page 74 and 75:
69 sociale relationelle landskaber
Page 76 and 77:
71 3 At bidrage igennem “deling
Page 78 and 79:
Sagnet 19 som ligner idealet for vi
Page 80 and 81:
At være piniartorsuaq 75 Det at de
Page 82 and 83:
77 Da vi kom tilbage fra fisketur,
Page 84 and 85:
79 Although the need for or possibl
Page 86 and 87:
81 der overvåger åndehuller i det
Page 88 and 89:
83 perpetuating the perceptions of
Page 90 and 91:
85 butikken, som hun også gav mig
Page 92 and 93:
87 For grønlænderne er det (som m
Page 94 and 95:
89 Jeg fik selvfølgelig også at h
Page 96 and 97:
91 modtog det som en gave, som beh
Page 98 and 99:
93 Men var Minik bare motiveret ud
Page 100 and 101:
95 tage dem med på tur og han havd
Page 102 and 103:
97 vende tilbage til historien, så
Page 104 and 105:
99 selv, prøvede at lære sine dre
Page 106 and 107:
101 !Kung conversation related to f
Page 108 and 109:
103 I kapitel 1.2 i afsnittet ”Fo
Page 110 and 111:
105 som selvtilskrivning og tilskri
Page 112 and 113:
107 Fortællingen handler også om
Page 114 and 115:
Medborgerhuset 109 Caroline arbejde
Page 116 and 117:
111 andre eller til at blive vurder
Page 118 and 119:
113 Caroline have handlet anderlede
Page 120 and 121:
115 hendes arbejdsmæssige stilling
Page 122 and 123:
117 møder ham. F.eks. kan det, at
Page 124 and 125:
119 uddannelse. Og i eksemplet med
Page 126 and 127:
121 I dette kapitel har jeg ønsket
Page 128 and 129:
123 Fællesskab som meningsfyldt fo
Page 130 and 131:
125 Minik viste mig, at jeg skulle
Page 132 and 133:
127 ”Deling” syntes, som sagt,
Page 134 and 135:
129 Det er interessant at Inutiaq
Page 136 and 137:
131 Eidheim, Harald 1971; “Assimi
Page 138 and 139:
133 Pausewang, Elin A. 2001; ”Syk
Page 140:
Aviser: 135 Atuagagdliutit/Grønlan
show all

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?