At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

51
på besøg i en bygd og skulle gå fra et hus til et andet og hvor det var helt mørkt ude. Da hun gik
forbi et hus, så hun en forfølge sig, og hun blev meget bange, indtil hun opdagede at det var hendes
egen skygge som forfulgte hende. Dette lo folk meget af. Den samme dag havde nogle af de ældre
klædt sig ud og gik rundt og hilste på folk. Dette skabte også megen morskab for man vidste ikke
hvem man talte med, fordi de var så godt klædt ud. Det er okay at grine af folk og det at gøre sig
selv lidt til grin, er en måde at skabe latter på, som jeg oplevede flere gange under feltarbejdet. De
andre på medborgerhuset lo af Magga, men det var ikke mobning. Det ved jeg, blandt andet, fordi
jeg igennem 6 måneder oplevede de ansattes gensidige relationer. Inger var utrolig vellidt blandt
sine kollegaer. Derfor er jeg også sikker på, at det at le af en person i Grønland, ikke nødvendigvis
er ondt ment. Humor er en måde at bygge bro til andre på. Og det, at ikke tage sig selv så højtidelig,
et middel til at udøve humor. Og selv ved de officielle arrangementer hvor folk ofte var meget stille
til at begynde med, lo folk højlydt og daskede med arme og ben, når der var noget at le af. Humor
og latter syntes så klart at have en samlende effekt. Det er et socialt lim som bygger bro imellem
mennesker. Kaffe er noget helt andet end humor, naturligvis. Men de har en ting til fælles, og det er
evnen til at samle folk om noget. Kaffesamvær giver en anledning (en undskyldning) til at være
social med folk du måske ellers ikke ville være social med. Derfor anser jeg kaffesamvær for at
være en bro i Sisimiut.
Barth er grundlæggende tilhænger af det perspektiv, at alle handlinger er motiveret af; ”… hvor
parterne igennem interaktion systematisk prøver at forsikre sig værdien af det som opnås er større
eller lig værdien af det som ydes (Barth 1996:37, kapitel 3). Barth forudsætter, at alle mennesker
handler strategisk, med sigte på at efterstræbe værdier (ibid.:38). Dog indrømmer han, at ikke alle
aspekter ved adfærd kan forklares ud fra denne model. Menneskets psyke påvirker også måden det
reagerer på (ibid.:38) Et andet problem med modellen og tankegangen, er at der ikke altid er tale om
definerbare værdier (ibid.:41). Hvis man ikke konkret ved hvad man udveksler, er det svært at finde
den rette tilbagebetaling og ikke mindst, at vurdere om man har fået det, man gav ud. Barth giver
aktøren stor dominerende position i sin teori, noget han er blevet kritiseret for og siden har forholdt
sig til. Men hans evne til, igennem handlinger, at forstå hvordan de generer social form, var og
stadig er et vigtigt bidrag til antropologisk forskning. Barth siger, at form opdages ved at observere
enkelte aktørers handlinger, som genererer form (se bl.a. 1996:32). Desuden forudsætter han, at al
handling styres af transaktionelle relationer imellem forskellige statusser (ibid.:36). ”…: en kan
kalle de samhandlingssekvenene som systematisk styres av resiprositet for ”transaksjoner””