At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
59<br />
D<strong>et</strong> denne historie fortæller os er at besøge og ikke besøge kan bruges som <strong>et</strong> middel <strong>til</strong> social<br />
kontrol. Men d<strong>et</strong> historien også fortæller os, er at der er forskel på at besøge og blive besøgt. Niqi<br />
ville ikke blive afvist, hvis hun kom på besøg hos folk, men de viser deres mening om hende ved<br />
ikke at gengælde besøg<strong>et</strong>.<br />
Nu har Briggs sine erfaringer fra Canada og jeg mine fra Grønland, så d<strong>et</strong> er ikke selvfølgeligt at<br />
jeg kan overføre sociale praksisser fra d<strong>et</strong> ene samfund <strong>til</strong> d<strong>et</strong> and<strong>et</strong>. Men ud fra egne erfaringer på<br />
mit feltarbejde, tror jeg at d<strong>et</strong> i d<strong>et</strong>te <strong>til</strong>fælde kan være forklarede at gøre d<strong>et</strong><br />
En anden episode hørte jeg om igennem en informant. Hun havde arranger<strong>et</strong> den årlige<br />
påskefrokost (kaffimik), hvor hele familien mødes og hygger. D<strong>et</strong>te år var ingen komm<strong>et</strong>. Og min<br />
informant havde selv en teori om hvorfor. Hun og en faster havde anklag<strong>et</strong> en onkel for incest og<br />
resten af familien var gå<strong>et</strong> imod dem. Desuden havde hun, i den vanskelige periode, begyndt at gå i<br />
<strong>et</strong> missionshus. D<strong>et</strong>te var familien også imod. De viste deres mening ved fravær af <strong>til</strong>stedeværelse.<br />
Så ved ikke at komme, udtrykte de en holdning <strong>til</strong> hvad de mente om værtens opførsel. Men hvad<br />
risikerer man ved ikke at gå på besøg? I mit perspektiv risikerer man at gøre d<strong>et</strong> forkerte (samfunds<br />
unorm) som d<strong>et</strong> modsatte <strong>til</strong> at gøre d<strong>et</strong> r<strong>et</strong>te, nemlig at <strong>bidrage</strong>, ved at byde på sig selv.<br />
Lad os opsummere lidt: Opfordringen <strong>til</strong> at komme på besøg, er nog<strong>et</strong> man oplever i b<strong>et</strong>ydelige<br />
mængder, når man kommer som ny <strong>til</strong> Sisimiut (og andre <strong>grønlandsk</strong>e byer og bygder). Invitationer<br />
kan forstås som en måde at vise interesse på, men d<strong>et</strong> kan også ses på som en måde at forvalte sin<br />
plads i d<strong>et</strong> sociale landskab. Besøg kan måske bruges <strong>til</strong> sanktionering og derved også belønning.<br />
Besøg kan være en anerkendelse. Og at besøge andre, kan være <strong>et</strong> tegn på engagement. (som<br />
Miniks nevø efterlyste, se indledningen). Når fravær<strong>et</strong> af besøg bliver brugt <strong>til</strong> sanktionering, siger<br />
d<strong>et</strong> nog<strong>et</strong> om b<strong>et</strong>ydningen af besøg generelt. Besøg er nog<strong>et</strong> man forvalter. Ved at komme eller ikke<br />
at komme, kan man give eller undlade at give, social accept <strong>til</strong> den anden. Min informant, som blev<br />
sanktioner<strong>et</strong> af sin familie, havde ingen problemer med at forstå, hvad de ville sige med d<strong>et</strong>te. Så<br />
d<strong>et</strong>, at ikke sige nog<strong>et</strong> og d<strong>et</strong> at ikke komme, kan have en mindst lige så stor styrke, som d<strong>et</strong> at<br />
skælde ud eller sige fra. D<strong>et</strong> at give invitationer kan også ses på som nog<strong>et</strong> man forvalter.