At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

59
Det denne historie fortæller os er at besøge og ikke besøge kan bruges som et middel til social
kontrol. Men det historien også fortæller os, er at der er forskel på at besøge og blive besøgt. Niqi
ville ikke blive afvist, hvis hun kom på besøg hos folk, men de viser deres mening om hende ved
ikke at gengælde besøget.
Nu har Briggs sine erfaringer fra Canada og jeg mine fra Grønland, så det er ikke selvfølgeligt at
jeg kan overføre sociale praksisser fra det ene samfund til det andet. Men ud fra egne erfaringer på
mit feltarbejde, tror jeg at det i dette tilfælde kan være forklarede at gøre det
En anden episode hørte jeg om igennem en informant. Hun havde arrangeret den årlige
påskefrokost (kaffimik), hvor hele familien mødes og hygger. Dette år var ingen kommet. Og min
informant havde selv en teori om hvorfor. Hun og en faster havde anklaget en onkel for incest og
resten af familien var gået imod dem. Desuden havde hun, i den vanskelige periode, begyndt at gå i
et missionshus. Dette var familien også imod. De viste deres mening ved fravær af tilstedeværelse.
Så ved ikke at komme, udtrykte de en holdning til hvad de mente om værtens opførsel. Men hvad
risikerer man ved ikke at gå på besøg? I mit perspektiv risikerer man at gøre det forkerte (samfunds
unorm) som det modsatte til at gøre det rette, nemlig at bidrage, ved at byde på sig selv.
Lad os opsummere lidt: Opfordringen til at komme på besøg, er noget man oplever i betydelige
mængder, når man kommer som ny til Sisimiut (og andre grønlandske byer og bygder). Invitationer
kan forstås som en måde at vise interesse på, men det kan også ses på som en måde at forvalte sin
plads i det sociale landskab. Besøg kan måske bruges til sanktionering og derved også belønning.
Besøg kan være en anerkendelse. Og at besøge andre, kan være et tegn på engagement. (som
Miniks nevø efterlyste, se indledningen). Når fraværet af besøg bliver brugt til sanktionering, siger
det noget om betydningen af besøg generelt. Besøg er noget man forvalter. Ved at komme eller ikke
at komme, kan man give eller undlade at give, social accept til den anden. Min informant, som blev
sanktioneret af sin familie, havde ingen problemer med at forstå, hvad de ville sige med dette. Så
det, at ikke sige noget og det at ikke komme, kan have en mindst lige så stor styrke, som det at
skælde ud eller sige fra. Det at give invitationer kan også ses på som noget man forvalter.