22.07.2013 Views

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

72<br />

deling i en moderne kontekst blandt Folk i Sisimiut. D<strong>et</strong> at dele, handler blandt and<strong>et</strong> om at <strong>bidrage</strong><br />

overfor hinanden. Som jeg vil vise handler deling, i Sisimiut, om bekræftelse og videreførelse af<br />

sociale bånd. I kapitl<strong>et</strong>, ser jeg på deling traditionelt s<strong>et</strong> og i dag. I fag<strong>et</strong> antropologi er deling er <strong>et</strong><br />

problematisk begreb at bruge, fordi d<strong>et</strong> ofte i empirisk forstand, inkluderer d<strong>et</strong> vi b<strong>et</strong>egner som<br />

udveksling i en eller anden forstand, i d<strong>et</strong> som foregår i dagens deling. I kapitl<strong>et</strong> vil jeg undersøge<br />

hvordan deling, i d<strong>et</strong> traditionelle <strong>fællesskab</strong>, banede vej for lederskab. Og jeg vil se på, hvordan d<strong>et</strong><br />

foregår i dagens <strong>fællesskab</strong>. I Opgaven skiller jeg imellem deling (som kulturel praksis), deling<br />

(som analytisk begreb) og ”deling” (som samlebegreb for mange typer distribution, herunder<br />

deling)<br />

Marcel Mauss berømte artikelsamling Gaven er nok den mest centrale teori rundt gavebytte. Kort<br />

sagt, sagde Mauss, at pligten <strong>til</strong> at give, <strong>til</strong> at modtage og <strong>til</strong> at give <strong>til</strong>bage er forbund<strong>et</strong> med<br />

modeller for sociale kontrakter. <strong>At</strong> ikke give <strong>til</strong>bage, eller ikke tage imod, er d<strong>et</strong> samme som en<br />

krigserklæring (1995; 30). Og en fores<strong>til</strong>ling om, at gaven ikke er and<strong>et</strong> end en gave, er en illusion.<br />

Den er bare <strong>til</strong>syneladende frivillig og den er forpligtende. D<strong>et</strong> handler altid om pligt og økonomisk<br />

interesser (1995; 12). Mauss satte fokus på gavens iboende kraft, som gør at sociale kontrakter<br />

bliver vedligeholdt. I On the Sociology of Primitive Exchange satte Sahlins (1965) fokus på flere<br />

typer af reciprocit<strong>et</strong>. Om generaliser<strong>et</strong> reciprocit<strong>et</strong>, siger Sahlins: ”… refers to transactions that are<br />

putatively altruistic, transactions on the line of assistance given and, if possible and necessary,<br />

assistance r<strong>et</strong>urned (1965:193-194). Derudover beskrev Sahlins to andre reciprocit<strong>et</strong>sformer, nemlig<br />

balancer<strong>et</strong> og negativ reciprocit<strong>et</strong>. Balancer<strong>et</strong> er: ”… refers to direct exchange. In precise balance,<br />

the reciprocation is the customary equivalence of the thing received and is without delay”<br />

(1965:194). Negativ reciprocit<strong>et</strong> ”… is the attempt to g<strong>et</strong> som<strong>et</strong>hing for nothing” (1965:195). Disse<br />

begreber er relevante i en beskrivelse af den <strong>grønlandsk</strong>e delingspraksis.<br />

I kapitel 1.3, fortalte jeg om en fortællermåde, som grønlænderne praktiserede i ”gamle dage”, en<br />

måde som er ved at forsvinde. Følgende er en af de historier som d<strong>et</strong> menes, er blev<strong>et</strong> genfortalt fra<br />

”gamle dage”. Den afspejler d<strong>et</strong>, som jeg mener, at have s<strong>et</strong> tegn på, er d<strong>et</strong> ideelle <strong>grønlandsk</strong>e<br />

<strong>fællesskab</strong>.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!