At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

More documents

Recommendations

Info

65 Til Nivis selskab var der i tillæg til kager og kaffe, masser af lækre grønlandske specialiteter. Som Hansen sagde, så er grønlandske specialiteter ved kaffimik en ny tendens. Hun havde fortalt mig, flere dage forinden, om al den lækre mad hun havde lyst til at servere. Jeg var selvfølgelig inviteret og jeg kunne komme engang efter to, svarede hun da jeg spurgte hvornår det startede. Jeg bankede på og gik ret ind i gangen. Ud fra mængden af sko i gangen kunne jeg se at der endnu ikke var kommet så mange. Klokken var halv tre. Inde ved spisebordet sad der fem kvinder. Alle familiemedlemmer og den ene har sin datter med på ti år. Bordet er pænt pyntet med dug og service og blomster. Og på køkkenbordet står der en masse lækker mad anrettet i skåle og fade. Rejer, rensdyrkølle (-lår), kartofler, mattaq (hvalhud, en meget stor delikatesse), flere slags salater, oste og meget mere. På bordet står der fire forskellige kager, te, kaffe og vand med kvan i. Desuden stod der skåle med tre typer af sukker; kandis, almindelig hvidt og sukkerknalder. Desuden en delikatesse jeg aldrig her hørt om før; rensdyr talg beregnet til at putte i kaffen, som en bedre erstatning for fløde. Jeg blev opfordret til at smage på det og det smagte underligt. Det smagte af kaffe med rensdyrsmag. Men de andre var meget begejstret for det. Jeg præsenterede mig for folk, men opdagede at andre ikke gjorde det når de kom ind. De hilste på kendte med et løftet øjenbryn (som er en typisk grønlandsk hilsemåde) eller et smil. Jeg blev bedt om at forsyne mig, men forinden det overleverede jeg min gave. Nivi åbnede den og stillede gaven ved siden af de andre gaver hun havde fået på kommoden i stueafdelingen. Tallerkner stod ved maden på køkkenbordet og jeg forsynede mig af lidt af hvert. Samtalen rundt om bordet foregik både på grønlandsk og dansk. Det danske var af hensyn til mig. Jeg snakkede lidt med Nivis søster og hun fortalte mig lidt om sig selv og hvorfor hun var her i byen nu. Karen sad lidt ved bordet og snakkede med en af de andre ældre damer, men efterhånden flyttede hun sig over i sin gode stol ved sofabordet. Da folk begyndte at komme for alvor rejste Nivi sig og bad folk om at sætte sig, bød på te og kaffe og ordnede lidt her og der. Folk spiste lidt og mange rejste sig og stillede tallerkner over til vasken, nogen vaskede den op efter sig og stillede den rene tilbage i bunken med de andre rene. Flere af dem som kom, talte ikke med de andre i selskabet. Man talte med dem man kendte. Nivi satte sig ned lidt og talte med Kammalaat da hun kom, men ellers blev der ikke talt så meget. Nogle fra familien satte sig over i sofahjørnet til Karen, men da der begyndte at komme mange nye ind af døren rejste flere sig og takkede for sig og gik. Det samme, gjorde jeg.
66 Ved kaffimik står værtinden ofte i køkkenet og laver kaffe eller anretter mere kage eller lignende. Som beskrevet, kommer og går folk hele tiden og det hænder ikke sjældent, at gæsten bare får talt meget kort med værtinden. Ved flere af de kaffimik jeg var til, sad mange af gæsterne stille med deres kaffe og kage. Hvis de snakkede med nogen, var det kun lidt. Ved kaffimik er mennesker samlet, som ikke kender hinanden så godt. Siden folk bare dukker op, ved man ikke med sikkerhed, hvem som er der, når man kommer. Det er tydeligt at se, hvem som kender nogen og hvem som ikke gør. Og i nogle tilfælde kan man også se, hvem som er familie og hvem som ikke er. F.eks. til et af de kaffimik jeg var til hos Sofie, kom der en voksen kvinde og hendes søn forbi. De satte sig over i sofaen med det samme, og da Sofie tilbød dem kage og kaffe takkede moderen nej, mens hun kikkede over på bordet. Sofie fortsatte med at insistere på at de skulle have noget. Og det endte med at sønnen fik et glas saft. Grunden til at disse familiemedlemmer satte sig i sofaen, var fordi de ikke hørte til de almindelige gæster. Pladsen ved bordet er reserveret til nyankomne gæster, som skal til at spise kage og drikke kaffe. Men dette familiemedlem ville ikke spise noget. Og årsagen til det, er at familie altid undersøger om der er nok mad og drikke, før de tager noget. Der kommer mange på besøg en sådan dag og nær familie tager hensyn til det, men samtidig respekterer de værtinden ved at sige; ”nej jeg har lige drukket kaffe” eller ”nej tak jeg har lige spist”. Derved får hun lov til at udvise generøsitet. Sofie og hendes mand havde ikke særlig godt råd, og jeg tror det var det dette familiemedlem tog hensyn til. Rokeringen imellem spisebord og sofabord er ellers knyttet til faste regler. Dette familiemedlem er den eneste undtagelse til regelen, jeg har oplevet. Man starter ved spisebordet, der drikker man kaffe og spiser lidt kage. Når nye gæster kommer ind og der ikke er plads til dem rundt om bordet, flytter nogen sig over i sofaen eller går, så der bliver plads til de nye. De to inddelinger er med til at skabe plads til alle. Man flytter sig fra spisebordet for at skabe plads til de nye som kommer, men ikke alle flytter sig over i sofahjørnet. Ved Karens fødselsdagsselskab var det bare nært familie som satte sig der. Det kan tyde på at det har noget at gøre med, hvilken relation man har til værten. Mange er inviteret til disse selskaber og ikke alle kender nogen af dem som er der, og måske kender de knapt værtinden. En måde at forholde sig til fremmede på er altså ved at være stille. Et vigtigt element ved danske og norske selskaber er ”small-talk”. Dette fænomen er fraværende ved de grønlandske selskaber. Og derfor føler værtinden ingen pligt til at gå rundt og underholde sine
Page 1:
At bidrage til et grønlandsk fæll
Page 4 and 5:
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Page 6 and 7:
Velkommen til Sisimiut 1 1 Introduk
Page 8 and 9:
Et efterlyst engagement 3 En dag, j
Page 10 and 11:
5 verdensbillede”. Fra at være e
Page 12 and 13:
Kapiteloversigt 7 Kapitel 1.2 er en
Page 14 and 15:
Kælligehætten i baggrunden, moder
Page 16 and 17:
11 Havnen er fuld af aktivitet båd
Page 18 and 19:
13 1.2 Et velkommen til Grønland G
Page 20 and 21: 15 Hovedtrækket ved perioden er at
Page 22 and 23: 17 Kold krig mod kulden -- når man
Page 24 and 25: 19 som stod øverst på arbejdsplan
Page 26 and 27: 21 politikkerne at finde gode løsn
Page 28 and 29: 23 udtalt sin mening ved møder. Ha
Page 30 and 31: 25 Dybbroe nok, blandt andet, et an
Page 32 and 33: 27 1.3 Metodiske og teoretiske over
Page 34 and 35: 29 Til nu har jeg bare talt om min
Page 36 and 37: 31 andrik [han and], som vraltede r
Page 38 and 39: 33 skræmmende for mig. Både i for
Page 40 and 41: 35 Manden som spurgte mig om støvl
Page 42 and 43: 37 tale om andet end ting som; ”E
Page 44 and 45: 39 Nuuk taler alle dansk”. Den pr
Page 46 and 47: 41 deres daglige arenaer. Jeg så p
Page 48 and 49: 43 det gode liv, og på huset for a
Page 50 and 51: 45 Karen var rasende over det og ha
Page 52 and 53: 47 om morgenen til op af formiddage
Page 54 and 55: 49 aldrig gav mig en chance, fordi
Page 56 and 57: 51 på besøg i en bygd og skulle g
Page 58 and 59: 53 første møde er en vigtig situa
Page 60 and 61: 55 andre at de er velkomne i ens hj
Page 62 and 63: 57 på museet. For hun vidste at je
Page 64 and 65: 59 Det denne historie fortæller os
Page 66 and 67: 61 Det føltes så uhøjtideligt at
Page 68 and 69: 63 afvisning. Eller en anden muligh
Page 72 and 73: 67 gæster. Stilhed er ikke pinlig
Page 74 and 75: 69 sociale relationelle landskaber
Page 76 and 77: 71 3 At bidrage igennem “deling
Page 78 and 79: Sagnet 19 som ligner idealet for vi
Page 80 and 81: At være piniartorsuaq 75 Det at de
Page 82 and 83: 77 Da vi kom tilbage fra fisketur,
Page 84 and 85: 79 Although the need for or possibl
Page 86 and 87: 81 der overvåger åndehuller i det
Page 88 and 89: 83 perpetuating the perceptions of
Page 90 and 91: 85 butikken, som hun også gav mig
Page 92 and 93: 87 For grønlænderne er det (som m
Page 94 and 95: 89 Jeg fik selvfølgelig også at h
Page 96 and 97: 91 modtog det som en gave, som beh
Page 98 and 99: 93 Men var Minik bare motiveret ud
Page 100 and 101: 95 tage dem med på tur og han havd
Page 102 and 103: 97 vende tilbage til historien, så
Page 104 and 105: 99 selv, prøvede at lære sine dre
Page 106 and 107: 101 !Kung conversation related to f
Page 108 and 109: 103 I kapitel 1.2 i afsnittet ”Fo
Page 110 and 111: 105 som selvtilskrivning og tilskri
Page 112 and 113: 107 Fortællingen handler også om
Page 114 and 115: Medborgerhuset 109 Caroline arbejde
Page 116 and 117: 111 andre eller til at blive vurder
Page 118 and 119: 113 Caroline have handlet anderlede
Page 120 and 121:
115 hendes arbejdsmæssige stilling
Page 122 and 123:
117 møder ham. F.eks. kan det, at
Page 124 and 125:
119 uddannelse. Og i eksemplet med
Page 126 and 127:
121 I dette kapitel har jeg ønsket
Page 128 and 129:
123 Fællesskab som meningsfyldt fo
Page 130 and 131:
125 Minik viste mig, at jeg skulle
Page 132 and 133:
127 ”Deling” syntes, som sagt,
Page 134 and 135:
129 Det er interessant at Inutiaq
Page 136 and 137:
131 Eidheim, Harald 1971; “Assimi
Page 138 and 139:
133 Pausewang, Elin A. 2001; ”Syk
Page 140:
Aviser: 135 Atuagagdliutit/Grønlan
show all

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?