At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

More documents

Recommendations

Info

129 Det er interessant at Inutiaq øjensynligt er optaget af at fremstå som generøs overfor Piuvkaq, men at det ikke betyder noget at dem han deler hjem med, ved hvordan det virkelig hænger sammen. Det tyder på, at det er accepteret at man manipulerer med generøsitet. Desuden er det interessant at Briggs stiller sig bedre end de andre grønlandske familier(2000:65). Men jeg tror, det har en logisk forklaring. Social sanktion og belønning er måder at kontrollere hinanden på. Og det meste af tiden, under sit ophold prøvede Briggs at overholde disse. Da hun på et tidspunkt brød med eskimo normer og regler (i situationen hvor hun skældte kapluna jægerne ud) mødte hun selv sanktion fra sin familie. Og mad, selskab og omsorg kom ikke så let mere. Afslutningsvist vil jeg kort kommentere på min brug af værdier i opgaven. Graeber (2001) skiller imellem tre måder at tale om værdier på. Brugen af begrebet værdi i denne opgave knytter sig til de to første definitioner og mest til den første. Jeg ser på værdier som: “The desirable refers not simply to what people actually want - in practice, people want all sort of things. Values are ideas about what they ought to want” (2001:3). Men værdier kan også forstås ud fra en Barthiansk fortolkningsmåde. Graeber siger, ”(This is called the ”mini/max approach. People want to minimize their output and maximize their yields)” (2001:6). Sagt på en lidt mere moderat måde, er værdier det som du vælger at prioritere, fordi det efter din mening, giver dig det bedste udbytte ud fra de forudsætninger du mener, du er under. Med brug af Goffman, handler værdier om at gøre det rette og at opnå social accept. Som ny og fremmed i Sisimiut blev jeg inkluderet ind i et fællesskab som ved første øjekast virkede ubetinget åbent og imødekommende, og selvom grønlændernes materielle og sociale forvaltning ikke bare virker, men også på flere måder, er mere generøst end det i nogle situationer kan virke i Norge og Danmark, så er der regner og normer som skal overholdes, for at du bliver inkluderet i dette fællesskab. Og også i Grønland er det koldt at stå udenfor.
130 Litteraturliste Barth, Fredrik 1969; “Introduction”, I Barth (red) Ethnic Groups and Boundaries, Universitetsforlaget, Oslo Barth, Fredrik 1996 [1994]; ”For en større naturalisme i begrepsfestingen av samfunn”, ”Modeller av sosial organisasjon”, ”Rolledilemmaer og far-sønn-dominans i slektskapssystemer i Midtøsten” i Manifestasjon og prosess, Universitetsforlaget, Oslo Bodenhorn, Barbara 1990; “I’m not the Great Hunter, My wife is. Iñupiat and Anthropology, Models of Gender”, Ètudes/Inuit/Studies, nr 14 (1-2) Bodenhorn, Barbara 2000; “It´s Good to Know who Your Relatives Are but We Were Taught to Share with Everybody: Shares and Sharing among Inupiaq Households”, i Wenzel, Hovelsrud-Broda og Kishigami (red), The Social Economy of Sharing:Resource Allocation and Modern Hunter-Gatherers, Senri Ethnological Studies, 53, National Museum of Ethnology, Osaka Briggs, Jean 2000 [1970]; Never in Anger. Portrait of an Eskimo Family, Harvard University Press, London Briggs, Jean 1970; “Kapluna Daughter”, i Peggy Golde (red.), Women in the Field, Aldine Publishing Company, Chicago Briggs, Jean 1997; “From traits to Emblem and back: Living and Representing Culture in Everyday Inuit life”, Arctic Anthropology, 34 (1), side 227-235 Condon, Richard G, Peter Collings, George Wenzel 1995; “The Best Part of Life: Subsistence Hunting, Ethnicity, and Economic Adaption among Young Adult Inuit Males”, I Arctic, vol 48 nr. 1 Crow, Graham og Graham Allan 1994; ”Introduction: Old and New themes in the sociology of community”, i Community life. An introduction to local social relations, Harvester Weatsheaf, London Dahl, Jens 1986; Arktisk selvstyre, Side 42-106, Akademisk forlag, Viborg Dahl, Jens 2000; Saqqaq. An Inuit Hunting Community in the Modern World, University of Toronto Press, Toronto, Buffalo, London Derrida, Jacques 1992; Given Time: 1. Counterfeit Money, University of Chicago Press, Chicago og London Dybbroe, Susanne 1989; “Danske horisonter og grønlandske: Advokaterne, eksperterne og den ”indfødte” befolkning efter hjemmestyret, i Dansk mental geografi, om danskernes syn på verdenen og sig selv, Aarhus Universitetsforlag
Page 1:
At bidrage til et grønlandsk fæll
Page 4 and 5:
Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Page 6 and 7:
Velkommen til Sisimiut 1 1 Introduk
Page 8 and 9:
Et efterlyst engagement 3 En dag, j
Page 10 and 11:
5 verdensbillede”. Fra at være e
Page 12 and 13:
Kapiteloversigt 7 Kapitel 1.2 er en
Page 14 and 15:
Kælligehætten i baggrunden, moder
Page 16 and 17:
11 Havnen er fuld af aktivitet båd
Page 18 and 19:
13 1.2 Et velkommen til Grønland G
Page 20 and 21:
15 Hovedtrækket ved perioden er at
Page 22 and 23:
17 Kold krig mod kulden -- når man
Page 24 and 25:
19 som stod øverst på arbejdsplan
Page 26 and 27:
21 politikkerne at finde gode løsn
Page 28 and 29:
23 udtalt sin mening ved møder. Ha
Page 30 and 31:
25 Dybbroe nok, blandt andet, et an
Page 32 and 33:
27 1.3 Metodiske og teoretiske over
Page 34 and 35:
29 Til nu har jeg bare talt om min
Page 36 and 37:
31 andrik [han and], som vraltede r
Page 38 and 39:
33 skræmmende for mig. Både i for
Page 40 and 41:
35 Manden som spurgte mig om støvl
Page 42 and 43:
37 tale om andet end ting som; ”E
Page 44 and 45:
39 Nuuk taler alle dansk”. Den pr
Page 46 and 47:
41 deres daglige arenaer. Jeg så p
Page 48 and 49:
43 det gode liv, og på huset for a
Page 50 and 51:
45 Karen var rasende over det og ha
Page 52 and 53:
47 om morgenen til op af formiddage
Page 54 and 55:
49 aldrig gav mig en chance, fordi
Page 56 and 57:
51 på besøg i en bygd og skulle g
Page 58 and 59:
53 første møde er en vigtig situa
Page 60 and 61:
55 andre at de er velkomne i ens hj
Page 62 and 63:
57 på museet. For hun vidste at je
Page 64 and 65:
59 Det denne historie fortæller os
Page 66 and 67:
61 Det føltes så uhøjtideligt at
Page 68 and 69:
63 afvisning. Eller en anden muligh
Page 70 and 71:
65 Til Nivis selskab var der i till
Page 72 and 73:
67 gæster. Stilhed er ikke pinlig
Page 74 and 75:
69 sociale relationelle landskaber
Page 76 and 77:
71 3 At bidrage igennem “deling
Page 78 and 79:
Sagnet 19 som ligner idealet for vi
Page 80 and 81:
At være piniartorsuaq 75 Det at de
Page 82 and 83:
77 Da vi kom tilbage fra fisketur,
Page 84 and 85: 79 Although the need for or possibl
Page 86 and 87: 81 der overvåger åndehuller i det
Page 88 and 89: 83 perpetuating the perceptions of
Page 90 and 91: 85 butikken, som hun også gav mig
Page 92 and 93: 87 For grønlænderne er det (som m
Page 94 and 95: 89 Jeg fik selvfølgelig også at h
Page 96 and 97: 91 modtog det som en gave, som beh
Page 98 and 99: 93 Men var Minik bare motiveret ud
Page 100 and 101: 95 tage dem med på tur og han havd
Page 102 and 103: 97 vende tilbage til historien, så
Page 104 and 105: 99 selv, prøvede at lære sine dre
Page 106 and 107: 101 !Kung conversation related to f
Page 108 and 109: 103 I kapitel 1.2 i afsnittet ”Fo
Page 110 and 111: 105 som selvtilskrivning og tilskri
Page 112 and 113: 107 Fortællingen handler også om
Page 114 and 115: Medborgerhuset 109 Caroline arbejde
Page 116 and 117: 111 andre eller til at blive vurder
Page 118 and 119: 113 Caroline have handlet anderlede
Page 120 and 121: 115 hendes arbejdsmæssige stilling
Page 122 and 123: 117 møder ham. F.eks. kan det, at
Page 124 and 125: 119 uddannelse. Og i eksemplet med
Page 126 and 127: 121 I dette kapitel har jeg ønsket
Page 128 and 129: 123 Fællesskab som meningsfyldt fo
Page 130 and 131: 125 Minik viste mig, at jeg skulle
Page 132 and 133: 127 ”Deling” syntes, som sagt,
Page 136 and 137: 131 Eidheim, Harald 1971; “Assimi
Page 138 and 139: 133 Pausewang, Elin A. 2001; ”Syk
Page 140: Aviser: 135 Atuagagdliutit/Grønlan
show all

At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?