At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

66
Ved kaffimik står værtinden ofte i køkkenet og laver kaffe eller anretter mere kage eller lignende.
Som beskrevet, kommer og går folk hele tiden og det hænder ikke sjældent, at gæsten bare får talt
meget kort med værtinden. Ved flere af de kaffimik jeg var til, sad mange af gæsterne stille med
deres kaffe og kage. Hvis de snakkede med nogen, var det kun lidt. Ved kaffimik er mennesker
samlet, som ikke kender hinanden så godt. Siden folk bare dukker op, ved man ikke med sikkerhed,
hvem som er der, når man kommer. Det er tydeligt at se, hvem som kender nogen og hvem som
ikke gør. Og i nogle tilfælde kan man også se, hvem som er familie og hvem som ikke er. F.eks. til
et af de kaffimik jeg var til hos Sofie, kom der en voksen kvinde og hendes søn forbi. De satte sig
over i sofaen med det samme, og da Sofie tilbød dem kage og kaffe takkede moderen nej, mens hun
kikkede over på bordet. Sofie fortsatte med at insistere på at de skulle have noget. Og det endte med
at sønnen fik et glas saft.
Grunden til at disse familiemedlemmer satte sig i sofaen, var fordi de ikke hørte til de almindelige
gæster. Pladsen ved bordet er reserveret til nyankomne gæster, som skal til at spise kage og drikke
kaffe. Men dette familiemedlem ville ikke spise noget. Og årsagen til det, er at familie altid
undersøger om der er nok mad og drikke, før de tager noget. Der kommer mange på besøg en sådan
dag og nær familie tager hensyn til det, men samtidig respekterer de værtinden ved at sige; ”nej jeg
har lige drukket kaffe” eller ”nej tak jeg har lige spist”. Derved får hun lov til at udvise generøsitet.
Sofie og hendes mand havde ikke særlig godt råd, og jeg tror det var det dette familiemedlem tog
hensyn til. Rokeringen imellem spisebord og sofabord er ellers knyttet til faste regler. Dette
familiemedlem er den eneste undtagelse til regelen, jeg har oplevet. Man starter ved spisebordet, der
drikker man kaffe og spiser lidt kage. Når nye gæster kommer ind og der ikke er plads til dem rundt
om bordet, flytter nogen sig over i sofaen eller går, så der bliver plads til de nye. De to inddelinger
er med til at skabe plads til alle. Man flytter sig fra spisebordet for at skabe plads til de nye som
kommer, men ikke alle flytter sig over i sofahjørnet. Ved Karens fødselsdagsselskab var det bare
nært familie som satte sig der. Det kan tyde på at det har noget at gøre med, hvilken relation man
har til værten.
Mange er inviteret til disse selskaber og ikke alle kender nogen af dem som er der, og måske kender
de knapt værtinden. En måde at forholde sig til fremmede på er altså ved at være stille. Et vigtigt
element ved danske og norske selskaber er ”small-talk”. Dette fænomen er fraværende ved de
grønlandske selskaber. Og derfor føler værtinden ingen pligt til at gå rundt og underholde sine