At bidrage til et grønlandsk fællesskab - Munin - Universitetet i Tromsø

53
første møde er en vigtig situation i en ny relation. Og ved at dele af sig selv, viser man måske også
gode intentioner. Eller måske at man gør det rette?
Det rette
Det rette for Goffman, er det man gør for ikke at falde udenfor som attraktiv aktør overfor andre
aktører eller for at andre skal falde udenfor, fordi han handler anderledes end de forventer. Når en
regel for opførsel bliver brudt, er der fare for ydmygelse både for ”giver” og ”modtager”. På den
ene side, at man ikke opfylder pligten, som giver og på den anden, at man ikke får indfriet
forventningen som modtager (1967:51). Goffman skriver videre:
Most importantly, perhaps, good demeanor is what is required of an actor if he is to be transformed into
someone who can be relied upon to maintain himself as an interactant, poised for communication, and
to act so that others do not endanger themselves by presenting themselves as interactants to him
(1967:77)
Dette er blandt andet, hvad som kræves af en ret opførsel. Goffman knytter både sanktionering og
belønning til ret opførsel. Konsekvenser af ret eller fejl opførsel, kan enten være inklusion eller
eksklusion. Men han siger også, at ret opførsel både kan være en behagelig og en ubehagelig pligt
(ibid.:50). Det er interessant i forhold til det at bidrage overfor andre. Hvis ret opførsel er at
bidrage og byde på sig selv, kan dette både opfattes som en behagelig og ubehagelig pligt.
Videre om invitationer…
På min første dag på fritidshjemmet 15 , efter at Aviaja (leder for hjemmet) havde vist mig rundt, satte
jeg mig ind på systuen 16 for at hilse på nogle af børnene. Der sad to ansatte derinde i forvejen. Jeg
talte lidt med dem begge og den ene af dem satte sig ned ved siden af mig. Hun fortalte mig om sin
familie. Og afsluttede beretningen om sin søn med at invitere mig til fødselsdag hos dem den
påfølgende søndag. Sønnen blev to. Jeg spurgte, hvor hun boede og hun fortalte mig at hun boede i
de hvide blokke, og forklarede mig hvilket nummer. Et øjeblik efter rejste hun sig igen fordi et af
børnene krævede hendes opmærksomhed.
15 Som var en af mine faste arenaer
16 i tillæg er der en tømrerstue, en malerstue og en spillestue, en ”pude-boltre-sig” stue, og et køkken
16 Ingen situationer er egentlig ordentlig repræsentative for de har alle noget unikt over sig. Og denne er speciel på visse
punkter som med god grund kunne gøres relevant, men som jeg ikke fordyber mig i her. Det er en relevant faktor at hun
er alene og fremmed både i Sisimiut og på medborgerhuset. Men jeg vælger ikke at fordybe mig i det aspekt her.