Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

108 8.4 Undersøgelser af forureningsomfang Formålet med at udføre undersøgelser som følge af BAM-forurening er at finde en eventuel forureningskilde, så en yderligere påvirkning af grundvandsmagasinet kan afværges. Endvidere danner undersøgelserne baggrund for en vurdering af de fremtidige muligheder for indvinding på kildepladsen. Figur 8.3 viser det overordnede forløb af undersøgelsesfasen. Figur 8.3 Forløb af undersøgelsesfase ved BAM-forurening 8.4.1 Indsamling af eksisterende data Som et led i opklaringsarbejdet er det vigtigt at indhente så mange data som muligt om vandindvindingen og driften af vandværket. Der skal fremskaffes oplysninger om den nuværende kildeplads og vandindvindingen samt historiske data om tidligere boringer og drift af vandforsyningen. Dataindsamlingen skal omfatte oplysninger om brug af ukrudtsmidler med dichlobenil, boringer, geologi, vandkvalitet og potentialeforhold. Indsamlingen af data kan foretages ved henvendelse til: - Vandværk - Kommune - Amt - GEUS - Boreentreprenører - Analyselaboratorier Indsamling af eksisterende data Forbrug af dichlobenil Borejournaler Boremetoder Boringskonstruktion Prøvepumpninger Ydelser Vandanalyser Geologi Potentialeforhold Samarbejde med kommune, amt og evt. konsulent En eller få boringer forurenet ? Boringsnær forurening Undersøgelser af boringer og boringsnære omgivelser Lokalisering af forurening Flere boringer forurenet ? Generel forurening af grundvandsmagasin Undersøgelser af kildeplads og indvindingsoplande samt kildeopsporing
Det er dog først og fremmest vigtigt, at vandværket selv fremskaffer så mange oplysninger som muligt fra deres arkiver. Der kan eventuelt foretages interview med relevante personer fra vandværkets nuværende og tidligere driftspersonale og bestyrelse. 8.4.2 Lokalisering af forurening De videre undersøgelser vil afhænge af, om der er tale om en magasinforurening eller en boringsnær forurening, som kan skyldes transport langs utætte boringer. Hvis der er flere boringer forurenet på en kildeplads, og der er påvist nogenlunde samme koncentrationer i boringerne, kan det tyde på, at forureningen findes generelt i grundvandsmagasinet, og at kilden til forurening skal findes uden for kildepladsen. Dette har vist sig at være gældende for størstedelen af de påviste BAM-forureninger undersøgt i projektet. Tegn på, at forureningen af grundvandet med BAM skyldes lækage i forbindelse med boringer, kan være ét eller flere af følgende forhold: - Brug af pesticider tæt på indvindingsboringerne - Kraftig forurening af én eller flere boringer på kildepladsen - Stor forskel i koncentrationerne i de enkelte boringer på samme kildeplads - Forurening i en dybde, som tidsmæssigt ikke vil være muligt med en naturlig nedsivning gennem jordlagene. - Geologiske forhold, hvor der ikke umiddelbart forventes at finde forurening f.eks. under tykke lag af smeltevandsler. I tabel 8.3 er vist en liste over elementer, som kan vurderes for at fastlægge om forureningen findes generelt i grundvandsmagsinet eller er boringsbetinget. Listen er et godt værktøj ved tilrettelæggelse af undersøgelsesprogrammet. Kilder og transportvej Forurening i boringer Geologi Boringens tilstand Undersøgelser i boring Undersøgelser udenfor boring i nærområdet Dichlobenil brugt på vandværk +++ +++ + Andre boringsnære kilder +++ +++ + Fjerntliggende kilder + ++ +++ Boringsnære sløjfede boringer +++ +++ + Forurenede recipienter ++ ++ ++ Kilde kan ikke registreres +++ +++ +++ Kun en boring forurenet +++ +++ + Kun få boringer forurenet +++ +++ ++ Mange boringer forurenet ++ ++ +++ Alle boringer forurenet + ++ +++ Store konc. forskelle i boringer +++ +++ ++ Moniteringsboring opstrøms forurenet + ++ +++ Lerdække > 30 m +++ ++ ++ Lerdække < 5 m +++ +++ +++ Filterdybde > 40 m +++ ++ ++ Boring udført før 1925 +++ +++ ++ Boring udført før 1960 +++ +++ ++ Boring udført efter 1980 +++ +++ +++ Boring udført efter 1990 og over 40 m dyb ++ +++ +++ Boring udført før 1980 og mindre end +++ +++ ++ 20 m dyb Ingen afpropning +++ +++ ++ Prioritet af undersøgelser: +++: 1. ++: 2. +: 3. Tabel 8.3 Tjekliste forud for etablering af undersøgelsesprogram Undersøgelser i invindingsopland 109
Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 732 2002 Pesticid
Page 3 and 4:
Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG K
Page 5:
9 AFVÆRGEMULIGHEDER 115 9.1 VALG A
Page 8 and 9:
8 Miljø & Ressourcer, DTU har udf
Page 10 and 11:
10 Kilder og udbredelse af BAM foru
Page 12 and 13:
12 forårsage en væsentlig transpo
Page 14 and 15:
14 forhold til den magasinforurenin
Page 17 and 18:
Summary and conclusions During the
Page 19 and 20:
from vadose zone (in concentrations
Page 21 and 22:
- The ability of the soil and aquif
Page 23:
cides in the future. It is recommen
Page 26 and 27:
26 stateres i dag på mange vandvæ
Page 28 and 29:
28 mark (kapitel 2) samt beskrevet
Page 30 and 31:
30 (Miljøstyrelsen, 1997). Doserin
Page 32 and 33:
32 ninger omkring BAM-fund og forsk
Page 34 and 35:
34 eller hvor boringerne ikke er fi
Page 36 and 37:
36 type (sulfat-indhold under 40 mg
Page 39 and 40:
3 Udvælgelse af forureningsramte v
Page 41:
3.3 Iværksatte undersøgelser Omfa
Page 44 and 45:
44 Figur 4.1 Boringsbetingede trans
Page 46 and 47:
46 Databasesøgningerne viser, at f
Page 48 and 49:
48 problem, hvis der findes høje B
Page 51 and 52:
5 Kilder og forureningsudbredelse K
Page 53 and 54:
5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer
Page 55 and 56:
teret til umættet zone/eller overf
Page 57 and 58: I forhold til de typiske doseringsm
Page 59 and 60: ingerne. Begge vandværker indvinde
Page 61: Undersøgelsen har dog vist, at der
Page 64 and 65: 64 Sorptionen af dichlobenil er i l
Page 66 and 67: 66 ten og ε porøsiteten). BAM sor
Page 68 and 69: 68 for muldlaget udtaget ved Staurb
Page 70 and 71: 70 brydning, men denne tendens ses
Page 72 and 73: 72 at dichlobenil sorberes meget kr
Page 74 and 75: 74 Figur 7.1. Modelopland (21 km 2
Page 76 and 77: 76 Dæklagstykkelserne er valgt del
Page 78 and 79: 78 7.1.4 Strømning og vandindvindi
Page 80 and 81: 80 Behandlede arealtyper Modellerin
Page 82 and 83: 82 Laboratorieforsøgene i kapitel
Page 84 and 85: Figur 7.6b. Landbrugsområde som BA
Page 86 and 87: 86 7.2.5 Betydning for vandbalancen
Page 89 and 90: Figur 7.9. Modellerede tidsserier f
Page 91 and 92: For boringen i landscenariet er BAM
Page 93 and 94: gur 7.9e. For by-scenariet viser mo
Page 95 and 96: Temafigur 7.11. Modelberegnede BAM
Page 97 and 98: kunne omlægges til grundvandsmagas
Page 99 and 100: BAM i dæklag og/eller grundvand (D
Page 101 and 102: 8 Håndtering af BAM-forurening på
Page 103 and 104: mulige vandkvalitet til forbrugerne
Page 105 and 106: 8.2.1 Verifikation af BAM-måling A
Page 107: Følgende foranstaltninger opskreve
Page 111 and 112: Et undersøgelsesprogram opdeles so
Page 113 and 114: 0 m 1 m Besigtigelse af boringsnær
Page 115 and 116: 9 Afværgemuligheder Forurening med
Page 117 and 118: værgepumpning, der kan forhindre f
Page 119 and 120: har stadfæstet en tilladelse, som
Page 121 and 122: - Udskiftning af tørbrønd med ove
Page 123 and 124: - fjernelse af øverste del af fore
Page 125 and 126: citet svarende til 1.000 m 3 behand
Page 127 and 128: 10 Konklusion 10.1 Konklusion af pr
Page 129 and 130: den af BAM i grundvandsmagasiner vi
Page 131 and 132: Endvidere bør vandværkerne etable
Page 133 and 134: 11 Referencer Beynon, K.I. og A.N.
Page 135 and 136: Sørensen, M. 2000. GIS anvendt på
Page 137 and 138: BILAG A: Liste over øvrige erfarin
Page 139: Varde Kommune. 1997. Kildepladsanal
show all

Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?