Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

110
8.4.3 Undersøgelser ved magasinforurening
Ved en magasinforurening vil undersøgelserne dreje sig om at få beskrevet de
geologiske og hydrogeologiske forhold i indvindingsoplandet for at kunne
vurdere mulige strømningsveje og udbredelse af BAM-forurening. Undersøgelserne
vil i høj grad supplere den indsamlede viden fremkommet gennem
dataindsamlingen. Derudover kan undersøgelserne indeholde opsporing af
kilder til BAM-forurening.
Undersøgelserne i projektet har vist, at der i et indvindingsopland til et vandværk
ofte er mange kilder til BAM-forurening – især hvis indvindingen foretages
i bynære omgivelser. En opsporing af kilderne til BAM-forurening i byområder
vil derfor være et omfattende arbejde, hvor resultatet ofte vil være
fund af mange tætliggende kilder. Det vurderes derfor ikke at være rentabelt at
foretage kildeopsporing i byområder, med mindre der er kendskab til få kilder,
hvor der har været anvendt betydelige mængder dichlobenil. Indvinder vandværket
vand fra et område med bymæssig bebyggelse, vil der med stor sandsynlighed
være forurening med BAM herfra.
Er der i indvindingsoplandet til et vandværk landområder, hvor tætheden af
BAM-kilder vurderes at være væsentlig mindre, kan det overvejes at foretage
en kildeopsporing for at lokalisere områder, hvor grundvandet ikke er udsat
for BAM-påvirkning fra ovenliggende kilder. Af hensyn til mulige afværgetiltag
og den fremtidige vandindvinding kan det være vigtigt at få kortlagt så
mange kilder som muligt, for at kunne vurdere, om der sker tilstrømning af
BAM-forurening fra hele indvindingsoplandet, eller om det er koncentreret
om enkelte områder.
En oversigt over undersøgelser til at supplere den eksisterende hydrogeologiske
viden samt undersøgelser til opsporing af kilder til BAM-forurening er vist
på figur 8.4.
Figur 8.4 Oversigt over metoder til undersøgelse af generel magasinforurening med BAM