Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

størrelsesordner, som følge af variationen og usikkerheden mht. de fysiske lerparametre.
Variationen, og dermed usikkerheden, vurderes at være større under
30 m lerlag og mindre under 6 m lerlag. Til sammenligning vurderes den
geologisk betingede variation i BAM udvaskning, at være mindst i rene sandaflejringer
(geologisk hovedtype 1).
Beregningerne af lerlagenes sårbarhed overfor BAM nedsivning, er følsomme
overfor den usikkerhed der er mht. sprækkers hydrauliske data i dybe lerlag.
Endvidere er modelvurderingerne særligt følsomme overfor den valgte modelforudsætning,
at der ikke sker nedbrydning af BAM. Selv langsom nedbrydning
af BAM i dæklag og/eller grundvandet (DT 50 = 10 år) vil afkorte BAM
problemets hyppighed og varigheden og vil ændre betydeligt på vurderingens
konklusioner.
I de følgende model resultatafsnit (afsnit 7.3) er der ikke modelleret nedbrydning
af BAM i dæklag eller grundvandsmagasiner. I denne opsætning tegner
modellen det mest kritiske forløb af BAM forureningens omfang og varighed
med hensyn til den mulige indflydelse af BAM nedbrydning.
Følsomhedsvurderingen viser endeligt, at BAM indholdet, der udvaskes til
grundvandet, er afhængigt af vandbalancen i dæklag. Således vil grundvandet
være væsentligt mindre udsat for BAM forurening i områder med lille grundvandsdannelse
og/eller stor overfladisk afstrømning.
7.3 Modelresultater
Figur 7.9 viser de modellerede tidsserier for BAM indholdet i indvindingsboringerne
i land- og byområdet i de geologiske hovedtyper (geologisk hovedtype
1 – 6, figur 7.2). Alle modelkørsler er foretaget for indvindingsmængderne
50.000 m 3
/år og 365.000 m 3
/år. Herudover er modelleringerne baseret på forudsætningerne,
at der dels ikke sker BAM nedbrydning og dels at afstanden
mellem dybde sprækker i lerdæklagene svarer til den kalibrerede værdi på 1 m
i de geologiske hovedtyper 2, 3 og 4. Hvor intet andet er nævnt fremgår de
øvrige modelbetingelser for kørslerne af tabel 7.1.
87