Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
70<br />
brydning, men denne tendens ses ikke for sedimenterne fra Eskærhøj og<br />
Hvidovre.<br />
For at afgøre hvorvidt <strong>BAM</strong> mineraliseres (sandsynligvis via mineralisering af<br />
sidekæden i 2,6-dichlorbenzoesyre) <strong>til</strong> CO , er der efter sidste prøvetagnings-<br />
2<br />
dag <strong>til</strong>sat saltsyre <strong>til</strong> den ene af duplikaterne (<strong>BAM</strong>-II,) fra samtlige dybdeintervaller<br />
samt <strong>til</strong> udvalgte kontrol-inkubationer, og aktiviteten af den derved<br />
producerede mængde 14<br />
CO er målt. Resultaterne fra de inkubationer hvor der<br />
2<br />
er målt en signifikant mængde 14<br />
CO er vist i tabel 6.3. Det ses, at der kan de-<br />
2<br />
tekteres en signifikant nedbrydning af <strong>BAM</strong> i sedimenterne fra Staurbyskov<br />
og Eskærhøj 0-0,75 m u.t. og i sedimentet fra Staurbyskov 4,96-6,18 m u.t.<br />
Imidlertid kan nedbrydningen af <strong>BAM</strong> ikke kvantificeres ud fra 14<br />
CO - 2<br />
målingerne, idet inkubationerne er udluftet igennem forsøget for at sikre aerobe<br />
forhold, hvorfor 14<br />
CO er afgasset. Som et groft estimat er nedbrydningen<br />
2<br />
af <strong>BAM</strong> i de omtalte sedimenter derfor udregnet ud fra den relative forskel<br />
mellem den forventede koncentration i væskefasen efter sorptionsligevægt og<br />
den målte 14<br />
C-koncentration efter 436 døgn (tabel 6.3). Ved beregningen er<br />
brugt den nedre grænse for konfidensintervallet for ligevægtskoncentrationen<br />
efter sorption. De derved estimerede DT -værdier er i størrelsesordenen 3-16<br />
50<br />
år, idet den hurtigste nedbrydning er i muldlaget (0-0,25 m u.t.), hvorefter<br />
nedbrydningstiden forøges med dybden.<br />
Sediment Målt 14 CO 2<br />
Batch II<br />
(%)<br />
Estimeret nedbrydning*<br />
Batch I og II<br />
(%)<br />
Estimeret DT 50<br />
1.orden<br />
(år)<br />
Staurbyskov<br />
0-0,25 m u.t. 2,6 14-27 3-5<br />
0,25-0,50 m u.t. 0,8 11-14 5-7<br />
0,50-0,75 m u.t. 0,7 5-16 5-16<br />
4,96-6,18 0,8 10 8<br />
Eskærhøj<br />
0-0,25 m u.t. 1,1 10-16 5-8<br />
0,25-0,50 m u.t. 2,3 9-11 7-9<br />
0,50-0,75 m u.t. 1,3 8-14 5-10<br />
* Nedbrydning af <strong>BAM</strong> er estimeret ud fra den relative forskel mellem den nedre<br />
grænse med 95% konfidens for ligevægtskoncentrationen i væskefasen beregnet ud<br />
fra sorptionsforsøg og den målte koncentration i væskefasen efter 436 døgn.<br />
Tabel 6.3. Den relative målte koncentration af 14CO 2 og den estimerede relative nedbrydning<br />
af <strong>BAM</strong> med <strong>til</strong>hørende estimerede 1. ordens halveringstider.<br />
6.5 Samlet vurdering af stoffernes mobilitet<br />
Dichlobenil sorberer <strong>til</strong> alle undersøgte sedimenter. Sorptionen af dichlobenil<br />
afhænger af indholdet af organisk stof og af indholdet af ler. Der er således<br />
målt en særdeles kraftig sorption af dichlobenil (gennemsnitlig K d, = 68 l/kg) i<br />
anaerob moræneler med et højt lerindhold (>25%). Sorptionsforsøgene viser<br />
således, at risikoen for transport af dichlobenil <strong>til</strong> grundvandszonen er mindre,<br />
såfremt der under en overfladenær kilde forefindes et dæklag af reduceret moræneler.<br />
I muldlaget (0,25 m u.t.) er der ligeledes målt en kraftig <strong>til</strong>bageholdelse<br />
af dichlobenil (K d = 7-17 l/kg) på grund af et højt indhold af organisk<br />
stof. Den kraftige sorption i denne zone hæmmer sandsynligvis nedbrydningen<br />
af dichlobenil <strong>til</strong> <strong>BAM</strong>, idet der efter en forsøgsperiode på 436 døgn kun<br />
er målt en omsætning svarende <strong>til</strong> en 1.-ordens halveringstid på omkring 2,6-<br />
12 år. Selv om salg af dichlobenil blev forbudt i 1997 kan vi således forvente<br />
at finde dichlobenil i overfladenære sedimenter i mange år fremover. Dette<br />
stemmer overens med de mange fund af dichlobenil i jordprøver udtaget ved<br />
gårdspladser, plantager, nyttehaver, gartnerier, sportspladser, fortove og stier,