Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

36
type (sulfat-indhold under 40 mg/l) ses tilsvarende kun fund af BAM i 3-4 %
af boringerne. Dette peger igen i retning af, at BAM-forureningen har haft tid
til at nå de mest iltede vandtyper, mens vandet i de mest reducerede vandtyper
er så gammelt, at BAM ikke er nået frem. De få fund af BAM i den stærkt
reducerede vandtype kan skyldes nedsivning af overfladenært BAM-forurenet
vand via utætte boringer eller, at vandet er udtaget fra meget lange filtre med
mulighed for opblanding af forskellige vandtyper.
2.3.4 Relation til arealanvendelse
Sammenstilling af BAM-fund med arealanvendelsen er udført ved hjælp af
CORINE databasen. I denne er imidlertid kun medtaget arealer, som er større
end 25 ha (250.000 m 2
). Et areal på denne størrelse er imidlertid et relativt
stort areal, hvis målet er at lokalisere kilder til BAM forureninger, som kan være
gårdspladser og lignende. I CORINE databasen er der oprindeligt defineret
31 arealanvendelser, men arealer som udgør under 1 % af det samlede areal,
er i denne fremstilling samlet i én klasse, som benævnes ”diverse”. Antallet af
klasser kunne hermed reduceres til 12, hvilket fremmer overskueligheden af
data. De behandlede 12 klasser for arealanvendelser er følgende:
1) Blandet landbrug/natur (8 %)
2) Blandet skov, frataget arealer med nåleskov (3 %)
3) Parker (0,2 %)
4) Diverse (14 %)
5) Landbrugsareal, gartneri, frugtplantager (58 %)
6) Ferske enge (0,5 %)
7) Industri og handel (0,3 %)
8) Komplekse dyrkningsmønstre (7 %)
9) Nåleskov (4 %)
10) Søer (0,8 %)
11) Tæt bebyggelse, hvor det ikke-bebyggede areal er mindre end 20 % (0,1
%)
12) Åben bebyggelse, hvor det ikke-bebyggede areal er større end 20 % (4 %)
Procentsatserne for hver klasse angiver den pågældende arealanvendelses andel
af det samlede areal i Danmark.
Sammenhængen mellem arealanvendelsen indenfor en afstand af 250 meter
fra boringen og fund af BAM i boringerne fremgår af figur 2.6. Det ses, at
især ved de to typer af arealanvendelser ”landbrugsarealer, gartneri og frugtplantage”
og ”åben bebyggelse” er der påvist relativt mange fund af BAM.
Arealanvendelsen ”landbrugsarealer, gartneri og frugtplantage” er forbundet
med mellem 42 og 50 % af fundene af BAM i landet i de definerede koncentrationsniveauer.
Til sammenligning ses at 57 % af alle boringer er placeret
indenfor denne gruppe af arealanvendelse. Da total ukrudtsmidler med chlorthiamid
og dichlobenil ikke er anvendt på dyrkede landbrugsarealer, er det
sandsynligt, at disse fund er knyttet til en anvendelse i bl.a. frugtplantager og
på gartnerier - samt i øvrigt til gårdspladser tilknyttet landbrug, plantager og
gartnerier. De påviste fund i denne klasse af arealanvendelser er fordelt på alle
koncentrationsniveauer.
Areal typen ”åben bebyggelse” er forbundet med mellem 30 og 40 % af fundene
af BAM i danske boringer. Til sammenligning ses, at kun 19 % af alle
boringer er placeret indenfor denne arealanvendelse. Set i lyset af, at arealan-