Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

94
0,01 µg/l i hele modelperioden 2000 – 2080. Der ses ingen spredning til
grundvandsmagasinet omkring boringen.
I sandjordsområder uden væsentlige ler dæklag vil forureningsrisikoen være
større, mens forureningsforløbet alt andet lige vil være mere kortvarigt end i
lerområderne.
Modelleringen viser således, at såfremt der er foregået en systematisk behandling
af vandværksgrunde med dichlobenil, vil dette i sig selv potentiel kunne
betinge hovedparten af BAM fund i grundvandet. At dette ikke synes at være
tilfældet, fremgår af at vandværkssgrunde med rester af dichlobenil blot udgør
en enkelt af en lang række andre arealbenyttelser med tilsvarende fund af
dichlobenil (kapitel 5).
Jernbanestrækning som BAM-kilde.
Temafigur 7.11 viser BAM forureningen fra en jernbane, der er modelleret
som eksempel på et intensivt behandlet areal (20 kg/ha/år), svarende til 4 gang
så stor belastning, som i de foregående simuleringer.
I en indvindingsboring, der ligger ca. 500 m nedstrøms for jernbanen, viser
modelberegningen et BAM-indhold fra cirka 1980. Indholdet stiger til en
maksimalværdi på godt 0,5 µg/l og 1 µg/l i slutningen af modelperioden for
hhv. kort og dyb filterdybde. Modelleringen viser endvidere, at på dette tidspunkt
indeholder grundvandet BAM i betydelig koncentration i næsten hele
den del af oplandet, som ligger nedstrøms for banen. Ved en indvindingsboring
der ligger 500 m fra jernbanen og parallelt med grundvandsstrømmen, viser
modelleringen ikke noget BAM indhold, temafigur 7.11.