Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

128
net rolle i forhold til den magasinforurening, som skyldes nedsivning gennem
jordlagene. Der er ofte et bidrag fra boringsbetingede lækager, men på grund
af lave indhold af BAM i det sekundære grundvand på typisk 1-10 µg/l og en
ringe nedsivning gennem lækager vil fortyndingen bevirke, at koncentrationerne
i almindeligt ydende boringer forårsaget af boringslækage normalt vil
være under grænseværdien.
I korte indvindingsboringer på små vandværker med en mindre indvinding
(omkring 10.000 m 3 /år) vil utætte boringer kunne udgøre et problem, da andelen
af vand fra lækage udgør en større del af indvindingen.
Prefix og Casoron har været forbudt i Danmark siden 1997. På lokaliteter,
hvor ukrudtsmidlerne tidligere har været brugt, er der i jordprøver fundet
restkoncentrationer af dichlobenil på typisk under 100 µg/kg, men enkelte steder
helt op til 1.320 µg/kg. Gennemsnitskoncentrationen i den øverste meter
under terræn ligger på ca. 55 µg/kg. De påviste indhold af dichlobenil repræsenterer
kun ca. 1 % af den mængde dichlobenil, der må have været umiddelbart
efter udstrøning af midlerne. Hovedparten af den mængde BAM, der potentielt
kan dannes, er således allerede nedsivet. Feltundersøgelser viser, at
BAM dog stadig nedsiver fra kilderne ca. fire år efter, at Casoron og Prefix
blev forbudt. Beregninger viser, at restkoncentrationerne af dichlobenil stadig
vil kunne give anledning til nogen BAM-dannelse og BAM-nedsivning fremover.
De udførte sorptions- og nedbrydningsforsøg viser, at dichlobenil sorberer til
alle undersøgte sedimenter. Sorptionen afhænger af indholdet af organisk stof
og ler. Der er målt en særdeles kraftig sorption af dichlobenil i anaerob moræneler
med retardationsfaktorer op til 984 (svarende til det antal gange transporten
er forsinket i forhold til vand). Risikoen for transport af dichlobenil til
grundvandszonen er derfor minimal, såfremt der under en overfladenær kilde
findes et dæklag af reduceret moræneler. I muldlaget (0,25 m u.t.) er der ligeledes
målt en kraftig tilbageholdelse af dichlobenil (retardationsfaktorer på
mellem 43-103) pga. et højt indhold af organisk stof. Den kraftige sorption i
denne zone hæmmer nedbrydningen af dichlobenil til BAM, idet der efter en
forsøgsperiode på 436 døgn kun er målt en omsætning svarende til en 1.ordens
halveringstid i intervallet 2,6-12 år. Det kan således forventes, at dichlobenil
vil kunne findes i overfladenære sedimenter i mange år fremover. Dette
stemmer overens med de mange fund af dichlobenil i jordprøver udtaget
ved kilderne. Den hurtigste omsætning af dichlobenil til BAM foregår i dybderne
0,25-0,75 m u.t., hvor der er målt halveringstider mellem 0,4-0,6 år. I
sedimenter dybere end 0,75 m u.t. aftager nedbrydningsraten kraftigt med
dybden, og i dybder større end 4 m u.t. er nedbrydningen af dichlobenil til
BAM ubetydelig (DT 50 > 40 år).
Der er målt en signifikant sorption af BAM i 18 ud af 22 undersøgte sedimenter.
Sorptionen afhænger af indholdet af organisk stof og indholdet af ler. I
sandede sedimenter er der målt retardationsfaktorer for BAM mellem 1,4-1,6,
og i moræneler er der målt retardationsfaktorer mellem 1,5-8,3. BAM er som
ventet vanskelig nedbrydelig, og i de undersøgte sedimenter fra umættet og
mættet zone er det stort set kun i overjorden (0-0,75 m u.t.), at der forekommer
en nedbrydning af BAM efter en forsøgsperiode på 436 døgn. Der er dog
for én lokalitet målt en begrænset nedbrydning i dybdeintervallet ca. 5-6 m
u.t., der ligger på grænsen imellem umættet og mættet zone. I de undersøgte
sedimenter fra umættet zone er estimeret halveringstider mellem 3-16 år. Der
er ikke påvist nedbrydning af BAM i grundvandszonen. Transporthastighe-