Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

citet svarende til 1.000 m 3
behandlet vand/kg aktiv kul ved rensning af grundvand
(DTI, 1997). Adsorptionskapaciteten afhænger af kultypen, hvor porevolumen
og det specifikke areal er de vigtigste karakteristika (Miljøstyrelsen,
1998b).
Til vandbehandling er det som regel granulært aktivt kul (GAC), der anvendes.
Den aktive kul anvendes i filtre som sædvanlige filtermaterialer og typisk i
en kornstørrelse på 1-1,5 mm. Filterdrift, returskylning og styring foretages
som for sandfiltre i almindelighed (Miljøstyrelsen, 1995).
Organiske stoffer i vandet kan give anledning til mikrobiel vækst på kullene og
dermed risiko for kim i vandet. Der skal derfor som regel være en sikkerhedsmæssig
desinficering af drikkevandet efter kulfiltrering, f.eks. UV-behandling.
En kontinuerlig gennemstrømning af filtrene er desuden med til at begrænse
kimdannelsen.
For ikke at reducere kapaciteten af kullene skal vandets indhold af jern og
mangan være fjernet i sandfiltre inden kulfiltrering. Aktiv kulfiltre vil derfor
næsten altid skulle etableres efter den normale vandbehandling på vandværket.
For at reducere anlæggets størrelse og anlægsomkostningerne vil en jævn
drift af indvindingen og vandbehandlingen være nødvendig.
Når adsorptionskapaciteten er opbrugt, skal kullene udskiftes. Dette foretages
af kulleverandøren, der samtidig tager de brugte kul med retur. Kullene kan
som regel reaktiveres ved afbrænding og bruges igen. Det er vanskeligt at forudsige
kullenes levetid, da især vandtypen og dens indhold af organisk stof har
betydning herfor. Derudover peger erfaringerne fra Hvidovre Vandværk på,
at de hydrauliske forhold i filteret endvidere har betydning for kullenes levetid.
Miljøstyrelsen har under vandfondsmidler iværksat et projekt om rensning af
BAM med aktivt kul for at fastlægge rensningskapaciteten ved forskellige
vandtyper. Foreløbige resultater viser, at rensningskapaciteten af BAM ikke er
vidt forskellig fra rensningskapaciteten for meget mindre polære pesticider
som f.eks. atrazin.
Fordele ved aktiv kulfiltrering:
- BAM fjernes effektivt fra vandet, og kulfilteret vil desuden yde sikkerhed
mod andre,- måske ukendte,- miljøfremmede stoffer i råvandet.
- Drikkevandets kvalitet forbedres, også i andre henseender, hvilket betyder
mindre eftervækst og udfældning af jern- og manganoxider i ledningsnet
(Miljøstyrelsen, 1998b).
Ulemper ved aktiv kulfiltrering:
- Omkostningerne til drift og anlæggelse af kulfiltre. Prisen afhænger af
vandværkets størrelse, idet anlægsomkostningers bidrag til behandlingsprisen
er forholdsvis dominerende (Miljøstyrelsen, 1998b).
- Fra nogle kultyper kan udvaskes sporstoffer f.eks. arsen og nikkel
(Miljøstyrelsen, 2000b)
- Affaldshåndtering af kul, miljømæssige og økonomiske konsekvenser
- Mikrobiel vækst, desinficering
Der skal indhentes tilladelse hos myndighederne ved anvendelse af aktivt kul
til drikkevandsbehandling, jf. Vandforsyningsloven. Der er 5 vandværker i
Danmark, som har fået en midlertidig tilladelse til brug af aktiv kul til fjernelse
af BAM. Disse omfatter Breum Vandværk ved Viborg, Hvidovre Vandværk,
125