Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

116 Som det fremgår af de foregående kapitler, er der normalt tale om en kompleks forureningssituation, idet moderstoffet til BAM er benyttet mange steder. Der er derfor mange mulige kilder og transportveje for forureningen, der skal indgå i overvejelserne ved etablering af afværgetiltag. Valg af afværgetiltag afhænger derfor af den aktuelle situation i indvindingsoplandet og på kildepladsen. På figur 9.1 er vist en oversigt over vandværkets muligheder for handling overfor en BAM-forurening ved henholdsvis en magasinforurening og en boringsbetinget forurening. Undersøgelsesfase afsluttet Transportvej og forureningskilde lokaliseret Valg af afværgetiltag Forurening af grundvandsmagasin - Afværgepumpning - Afværgetiltag overfor BAM-kilde Rensning af vand - Aktiv kul - Membranfiltrering Lukning af kildeplads - Ny kildeplads - Tilslutning til nabokildeplads Forurening ved utætte boringer - Overboring - Indvendig udforing - og filtersætning - Bentonitinjektion - Lukning og plombering af boring - Separationspumpning - Ændring af driftsstrategi Overvågning af forureningsudvikling Figur 9.1 Afværgemuligheder ved en magasinforurening og ved en boringsbetinget forurening. Som vist i projektet er der i langt de fleste tilfælde med BAM-forurening tale om en magasinforurening eller en kombination af magasinforurening og forurening i forbindelse med utætte boringer. Kun i få tilfælde er det alene utætte boringer, der er årsag til forureningen. Det betyder, at der i langt de fleste forureningstilfælde skal foretages afværgetiltag overfor en magasinforurening. Da det sjældent vil være muligt at lokalisere en velafgrænset kilde med tilhørende forureningsfane, der kan foretages målrettede afværgeforanstaltninger imod, vil afværgetiltaget ofte bestå af af-
værgepumpning, der kan forhindre forureningen i at sprede sig til uforurenede boringer. I særlige tilfælde, hvor der kan lokaliseres en konkret BAM-kilde, kan afværgepumpningen målrettes mod denne, og der kan foretages forsøg på at fjerne kilden. I mange af de konstaterede tilfælde med BAM-forurening, som projektet har indhentet erfaringer fra, er det valgt at afværgepumpe fra eksisterende indvindingsboringer for at forhindre forureningen i at sprede sig til resten af kildepladsen. Hvis undersøgelserne har vist, at boringen er utæt, og der sker en transport af BAM fra øvre jordlag til grundvandsmagasinet ad denne vej, kan der foretages renovering af boringen. Afværgetiltagene vil imidlertid ikke forhindre en eventuel forurening i at trænge ned til grundvandsmagasinet ved naturlig nedsivning, men det vil helt klart udskyde problemerne og forlænge levetiden af boringen. I mange tilfælde vil der som nævnt være andre forureningsveje end transport langs utætte boringer til forurening af grundvandet med BAM. Det vil derfor ofte være nødvendigt med en kombination af boringsrenovering og afværgepumpning for dels at forcere udvaskningen af forureningen i boringens nærfelt samt dels at sikre en fortsat indvinding fra andre uforurenede boringer på kildepladsen. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om de økonomiske udgifter står i forhold til den levetidsforlængelse, der opnås, eller om det er bedre at sløjfe boringen og finde et andet borested. På en del mindre vandværker med BAMforurening har man valgt at lukke de forurenede boringer og enten udført nye boringer eller ladet vandforsyningen overtage af et nabovandværk. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at afværge en forurening eller fremskaffe alternativ vandforsyning, kan vandet renses for BAM. I Danmark er den overordnede politik, at vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, og at der kun kan tillades avanceret vandbehandling i en begrænset periode. Rensning af drikkevandet for BAM er indtil videre derfor kun indført på vandværker, som har regional betydning for vandforsyningen, og/eller hvor der ikke umiddelbart er alternative forsyningsmuligheder. I det følgende er beskrevet de forskellige mulige afværgeforanstaltninger overfor BAM-forurening. Sidst i kapitlet er beskrevet mulighederne for at rense drikkevand for BAM. Afværgetiltag og renoveringsmetoder ved en boringsbetinget forurening er uddybet i delrapport 1 om ”Forureningstransport via utætte boringer - Litteraturopsamling samt undersøgelseserfaringer”. 9.2 Afværgetiltag relateret til magasinforurening 9.2.1 Afværgepumpning Afværgepumpning for BAM i grundvandet gennemføres med det formål at skabe et grundvandsskel for at forhindre/begrænse forurening i at sprede sig til uforurenede naboboringer. Afværgepumpning kan endvidere øge udvaskningen i grundvandsmagasinet og derved reducere varigheden af BAM-forureningen eller mindske koncentrationerne i det oppumpede vand som følge af fortynding. Den pumpeydelse, der kræves for effektivt at øge udvaskningen i grundvandsmagasinet, er imidlertid væsentligt større end den ydelse, der kræves for at fastholde forureningen, og afværgepumpning vil derfor sjældent sættes i værk for at øge udvask- 117
Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 732 2002 Pesticid
Page 3 and 4:
Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG K
Page 5:
9 AFVÆRGEMULIGHEDER 115 9.1 VALG A
Page 8 and 9:
8 Miljø & Ressourcer, DTU har udf
Page 10 and 11:
10 Kilder og udbredelse af BAM foru
Page 12 and 13:
12 forårsage en væsentlig transpo
Page 14 and 15:
14 forhold til den magasinforurenin
Page 17 and 18:
Summary and conclusions During the
Page 19 and 20:
from vadose zone (in concentrations
Page 21 and 22:
- The ability of the soil and aquif
Page 23:
cides in the future. It is recommen
Page 26 and 27:
26 stateres i dag på mange vandvæ
Page 28 and 29:
28 mark (kapitel 2) samt beskrevet
Page 30 and 31:
30 (Miljøstyrelsen, 1997). Doserin
Page 32 and 33:
32 ninger omkring BAM-fund og forsk
Page 34 and 35:
34 eller hvor boringerne ikke er fi
Page 36 and 37:
36 type (sulfat-indhold under 40 mg
Page 39 and 40:
3 Udvælgelse af forureningsramte v
Page 41:
3.3 Iværksatte undersøgelser Omfa
Page 44 and 45:
44 Figur 4.1 Boringsbetingede trans
Page 46 and 47:
46 Databasesøgningerne viser, at f
Page 48 and 49:
48 problem, hvis der findes høje B
Page 51 and 52:
5 Kilder og forureningsudbredelse K
Page 53 and 54:
5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer
Page 55 and 56:
teret til umættet zone/eller overf
Page 57 and 58:
I forhold til de typiske doseringsm
Page 59 and 60:
ingerne. Begge vandværker indvinde
Page 61:
Undersøgelsen har dog vist, at der
Page 64 and 65:
64 Sorptionen af dichlobenil er i l
Page 66 and 67: 66 ten og ε porøsiteten). BAM sor
Page 68 and 69: 68 for muldlaget udtaget ved Staurb
Page 70 and 71: 70 brydning, men denne tendens ses
Page 72 and 73: 72 at dichlobenil sorberes meget kr
Page 74 and 75: 74 Figur 7.1. Modelopland (21 km 2
Page 76 and 77: 76 Dæklagstykkelserne er valgt del
Page 78 and 79: 78 7.1.4 Strømning og vandindvindi
Page 80 and 81: 80 Behandlede arealtyper Modellerin
Page 82 and 83: 82 Laboratorieforsøgene i kapitel
Page 84 and 85: Figur 7.6b. Landbrugsområde som BA
Page 86 and 87: 86 7.2.5 Betydning for vandbalancen
Page 89 and 90: Figur 7.9. Modellerede tidsserier f
Page 91 and 92: For boringen i landscenariet er BAM
Page 93 and 94: gur 7.9e. For by-scenariet viser mo
Page 95 and 96: Temafigur 7.11. Modelberegnede BAM
Page 97 and 98: kunne omlægges til grundvandsmagas
Page 99 and 100: BAM i dæklag og/eller grundvand (D
Page 101 and 102: 8 Håndtering af BAM-forurening på
Page 103 and 104: mulige vandkvalitet til forbrugerne
Page 105 and 106: 8.2.1 Verifikation af BAM-måling A
Page 107 and 108: Følgende foranstaltninger opskreve
Page 109 and 110: Det er dog først og fremmest vigti
Page 111 and 112: Et undersøgelsesprogram opdeles so
Page 113 and 114: 0 m 1 m Besigtigelse af boringsnær
Page 115: 9 Afværgemuligheder Forurening med
Page 119 and 120: har stadfæstet en tilladelse, som
Page 121 and 122: - Udskiftning af tørbrønd med ove
Page 123 and 124: - fjernelse af øverste del af fore
Page 125 and 126: citet svarende til 1.000 m 3 behand
Page 127 and 128: 10 Konklusion 10.1 Konklusion af pr
Page 129 and 130: den af BAM i grundvandsmagasiner vi
Page 131 and 132: Endvidere bør vandværkerne etable
Page 133 and 134: 11 Referencer Beynon, K.I. og A.N.
Page 135 and 136: Sørensen, M. 2000. GIS anvendt på
Page 137 and 138: BILAG A: Liste over øvrige erfarin
Page 139: Varde Kommune. 1997. Kildepladsanal
show all

Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?