Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5 <strong>Kilder</strong> og <strong>forurening</strong>sudbredelse<br />
<strong>Kilder</strong> <strong>til</strong> <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong> er undersøgt på 10 forskellige kildepladser. Med<br />
udgangspunkt i oplysninger om det aktuelle forbrug af ukrudtsmidlerne er der<br />
iværksat undersøgelser af de formodede kilder. Formålet hermed har været at<br />
opspore kilder <strong>til</strong> <strong>forurening</strong>en i de pågældende indvindingsoplande og at få<br />
belyst den aktuelle kildestyrke af dichlobenil og <strong>BAM</strong>, der stadigt måtte være<br />
relateret <strong>til</strong> de øverste jordlag. Kildestyrkens størrelse har betydning for varigheden<br />
af <strong>BAM</strong>-nedsivning og <strong>forurening</strong> af grundvandet.<br />
Med baggrund i kildernes placering er der for udvalgte indvindingsoplande<br />
søgt belyst, hvorledes <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong>en har spredt sig <strong>til</strong> grundvandsmagasinet.<br />
Ved undersøgelserne er både indvindingsoplande beliggende i by- og<br />
landområder inddraget.<br />
Nedenfor sammenfattes de væsentligste resultater og konklusioner fra undersøgelserne.<br />
Der henvises <strong>til</strong> delrapport 2 for nærmere gennemgang af undersøgelsesresultater<br />
samt vurderinger i forhold <strong>til</strong> øvrige danske undersøgelser.<br />
5.1 <strong>Kilder</strong> <strong>til</strong> <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong><br />
I forbindelse med besigtigelse og undersøgelse af de forskellige kildepladser er<br />
der søgt oplysninger om forbrug af Prefix og Casoron i de pågældende indvindings-oplande.<br />
Dataindsamlingen gennem projektet har vist, at stofferne<br />
har været brugt på en lang række arealer:<br />
- Gårdspladser <strong>til</strong> landbrugsbedrifter<br />
- Gartnerier (i drivhuse, udenomsarealer <strong>til</strong> drivhuse, gårdsplads)<br />
- Plantager (under buske og træer på både frugt- og granplantager, gårdsplads)<br />
- Planteskoler (bede, gang- og stiarealer)<br />
- Koloni- og nyttehaver<br />
- Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer)<br />
- Enfamiliesboliger (indkørsler, bede, gang- og stiarealer)<br />
- Parker/grønne arealer (gang- og stiarealer, bede, legearealer)<br />
- Kirkegårde (gang- og stiarealer)<br />
- Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer)<br />
- Skoler/børneinstitutioner (gang og stiarealer, legearealer)<br />
- Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringspladser)<br />
- Veje (vejrabatter, fortove, stier)<br />
- Jernbane/stationsarealer<br />
- Vandværksgrunden (ubefæstede arealer, omkring boringer)<br />
- Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet<br />
De ukrudtsbekæmpede arealer - som potentiel kilde <strong>til</strong> <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong> - fordeler<br />
sig primært indenfor kildetyperne punktkilder og liniekilder. Idet punktkilderne<br />
imidlertid kan være meget tæt beliggende fx ved frugtplantager (hvor<br />
jorden under hvert træ kan være behandlet) eller i parcelhuskvarterer (hvor fx<br />
51
Change language