Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

98
rer for grundvandet samt evt. indsamling af supplerende lokale hydrauliske
data for jordmaterialer.
På dette grundlag vurderes modelberegninger at kunne bidrage som værktøj til
udpegning af egnede placeringer af fremtidige vandforsyningsanlæg, som
undgår eller væsentligt reducerer risikoen for påvirkning af vandindvindingen
med BAM.
Modelvalidering
Grundvandsmodellen giver i sin nuværende opsætning aktuelle BAM koncentrationer
i indvindingsboringerne i intervallet 0-2 µg/l. Langt hovedparten af
de observerede koncentrationer af BAM i grundvandsovervågningens ligger
ligeledes indenfor dette interval.
Specielt for indflydelsen af lerlagstykkelsen viser modelleringen ingen aktuelle
BAM indhold under 30 m lerlag. Dette er i umiddelbar overensstemmelse
med de typisk meget lave fundhyppigheder og lave koncentrationer under
tykke lerlag (eller i vandtyper af stærkt reduceret karakter) i grundvandsovervågningen.
For den geologiske hovedtype med frie sandede grundvandsmagasiner giver
modellen dog tilsyneladende generelt for høje BAM værdier sammenlignet
med de observerede indhold i de områder, hvor hovedtypen er fremherskende
(Midtjylland).
Med henblik på en nærmere validering af modellen er der dog behov for en
egentlig gennemgang af boringsdata og arealdata for boringer med og uden
BAM fund, og herunder en nærmere analyse af følgende usikkerhedsaspekter
i relation til grundvandsmoniteringens grundlag:
- Belastningen og belastningsmønsteret for dichlobenil kan lokalt og/eller
regional være hhv. mindre og anderledes end antaget i modellen. Specielt
for sandede landområde i Midtjylland kan afstanden mellem BAM kilderne
være større end antaget med en lav fundsandsynlighed til følge. Dette
vil alt andet lige slå igennem som en statistisk fejl ved et lille antal moniteringsboringer
og blive yderligere påvirket i negativ retning, hvis placeringen
af nogle af disse (f.eks. markvandingsboringer) systematisk ”undgår”
typisk behandlede arealer.
- BAM analyserede boringer indvinder ikke fra de forventede geologiske situationer
bedømt ud fra geografisk fordeling. F.eks. kan vandindvindingen
i områder med sandede fri grundvandsmagsiner reelt sker fra lag under
ældre Saale moræne eller magasiner under smeltevandsler eller tertiære
lerlag
- At der er iøvrigt er lokalt afvigende geologiske forhold omkring BAM
moniteringsboringerne
- Fund af BAM i boringer med dæklag tykkere end 30 (findes de reelt?), og
hvilken andel af disse fund skyldes nedsivning via utætte boringer eller
opblanding af vand forårsaget af indvinding fra lange filtre
Det skal bemærkes, at beregningerne af lerlagenes beskyttelse overfor BAM
nedsivning er følsomme overfor den usikkerhed, der er m.h.t. sprækkers optræden
i dybe lerlag.
Det skal endelig understreges, at modelvurderingen er yderst følsom over den
usikkerhed, der er m.h.t. BAM-nedbrydning. Selv langsom nedbrydning af