Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Et undersøgelsesprogram opdeles som regel i faser, så resultaterne fra de første
undersøgelser kan bruges som baggrund og beslutningsgrundlag for det
videre arbejde. De forskellige undersøgelser er beskrevet i den rækkefølge,
som det i de fleste tilfælde vil være mest hensigtsmæssig at udføre dem i. Undersøgelser
af grundvandsmagasinet og eventuel kildeopsporing skal som regel
udføres sideløbende.
8.4.4 Undersøgelser ved boringsnær forurening
Ved mistanke om en boringsnær BAM-forurening, som transporteres til
grundvandet via utætte boringer, skal der udføres undersøgelser både i boringen
og i nærområdet omkring boringen. Undersøgelser i projektet, jf. kapitel
4, har vist, at 84 % af de undersøgte boringer er defekte. Koncentrationer af
BAM i sekundære magasiner på typisk 1-10 µg/l kan i korte boringer på mindre
vandværker med en lille oppumpning under 10.000 m 3
/år være årsag til
overskridelser af grænseværdien i det oppumpede vand. I boringer med en
større og mere jævn indvinding vil utætte boringskonstruktioner ikke alene
kunne være årsag til den observerede BAM-forurening.
I størstedelen af de undersøgte forureningstilfælde i projektet er der tale om en
magasinforurening eller en kombination af magasinforurening og boringsbetinget
forurening. Kun i få tilfælde er der tale om en forurening alene forårsaget
af en utæt boring.
Hvis de indledende undersøgelser og analyser med stor sandsynlighed har vist,
at det er en utæt boring, der er årsag til BAM-forureningen, kan der indledningsvist
foretages simple undersøgelser af boringen for at få be- eller afkræftet,
om boringen er transportvej. Herefter kan der foretages yderligere undersøgelser
af boringen eller af grundvandsmagasinet.
Simple og hurtige undersøgelser af boringen kan være TV-inspektion eller udtagning
af vandprøve over filtret med packer. Disse undersøgelser giver imidlertid
kun informationer om utætheder i forerøret og ikke om nedsivning uden
på forerøret (skorstenseffekt).
På baggrund af de udførte undersøgelser af boringen og kildeopsporingen
foretages en vurdering af, om boringen kan være en mulig kilde og transportvej
for forurening med BAM af grundvandet. Hvis det ud fra undersøgelserne
viser sig, at det sandsynligvis ikke er boringen, der er årsag til grundvandsforureningen,
må man gå videre med undersøgelser og vurderinger som
beskrevet i foregående afsnit om en generel forurening af magasinet. Undersøgelserne
i projektet har vist, at forureningen i grundvandsmagasinet kan variere
betydeligt over sted og derfor give anledning til at tro, at der kan være tale
om en forureningstransport langs en utæt boring, hvor det senere viser sig
at være en generel magasinforurening.
Der findes en lang række forskellige undersøgelser, der kan udføres for at give
det bedst mulige billede af forholdene i og tæt på en utæt boring. På figur 8.5
er vist eksempler på undersøgelsesprogrammer sammensat efter lækagetype i
boringen. En mere uddybende beskrivelse er givet i rapportens kapitel 4 og
delrapport 1 ”Forureningstransport via utætte boringer – Litteraturopsamling
samt undersøgelseserfaringer”.
111