Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
122<br />
Der er p.t. kun kendskab <strong>til</strong> få vellykkede overboringer, som efterfølgende har<br />
vist sig at mindske <strong>BAM</strong>-koncentrationerne. I delrapport 1 er der givet et eksempel<br />
fra Varde, hvor en boring med et <strong>BAM</strong>-indhold på 1,3 µg/l blev overboret<br />
med udvendig skylleboreteknik <strong>til</strong> 40 meters dybde. Efterfølgende blev<br />
borearbejdet fortsat med indirekte skylleboreteknik <strong>til</strong> en større dybde i det<br />
samme magasin. I dag indvindes der fra boringen i 55 – 75 meters dybde<br />
uden spor af <strong>BAM</strong>. Efter en korrekt tætning fra den øvre del af magasinet og<br />
<strong>til</strong> terræn er der heller ikke længere spor af <strong>BAM</strong> i det niveau, hvor der tidligere<br />
blev indvundet fra.<br />
Indvendig udforing- og filtersætning<br />
Ved indvendig udforing sættes et nyt forerør indeni det eksisterende, og der<br />
afproppes mellem det nye og det gamle rør med en bentonitblanding eller betonstabiliseret<br />
bentonitblanding. I forbindelse med afpropning i åbne boringer<br />
placeres en packer i bunden af forerøret, men almindeligvis placeres samtidig<br />
et filter i boringen. I almindelige gruskastede boringer placeres et filter under<br />
det nye forerør, som gruskastes, før der tætnes.<br />
Metoden kræver, at dimensionen af det eksisterende rør er af en sådan størrelse,<br />
at der kan sættes et indvendigt rør med mindre dimension og stadig være<br />
plads <strong>til</strong> en pumpe i boringen. Ved metoden løses ikke den udvendige lækage<br />
på ydersiden af forerøret.<br />
Indvendig udforing er udført rutinemæssigt på en del lokaliteter i forbindelse<br />
med udbedring af utætte forerør.<br />
Bentonitinjektion<br />
Der er udført flere forsøg med tætning af boringer langs med forerør foretaget<br />
med bentonitinjektion. Der kan i princippet enten injiceres under tryk fra<br />
mindre boringer udenfor forerøret eller fra bunden af forerøret. Det vil i begge<br />
<strong>til</strong>fælde være svært at kontrollere effektiviteten af bentonitinjektionen.<br />
Der er eksempler på forsøg med injektion langs forerøret ved at spule flere<br />
spidser i små dimensioner <strong>til</strong> forskellige niveauer på ydersiden af rørene, hvorefter<br />
der tryksprøjtes en bentonitblanding ind. Denne metode er vanskelig at<br />
kontrollere for, om den ønskede tætning fremkommer. Herudover er der risiko<br />
for, at ældre tærede stålrør kollapser på grund af det forøgede tryk, som benyttes.<br />
Ved injektion fra bunden af forerøret er det ved renovering af eksisterende boring<br />
meget svært at styre processen. Metoden benyttes derfor normalt kun ved<br />
etablering af nye boringer, hvor forerørstætningen etableres, før der bores<br />
færdig i selve indvindingsmagasinet.<br />
Lukning og plombering af boring<br />
En løsning kan være at lukke og plombere boringen og om nødvendigt lave en<br />
boringsnær erstatningsboring <strong>til</strong> afværgepumpning. Afværgepumpning er en<br />
effektiv metode <strong>til</strong> at forhindre en <strong>forurening</strong> i at spredes <strong>til</strong> andre dele af<br />
grundvandsmagasinet herunder uforurenede boringer. Hvis det besluttes at<br />
sløjfe en boring, skal der sikres mod fremtidige lækager langs den sløjfede boring,<br />
herunder skorstenseffekt. Sløjfning af en boring afhænger således af boringens<br />
<strong>til</strong>stand, men skal som minimum udføres efter følgende retningslinier<br />
som angivet i Vandforsyningsloven:
Change language