Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Undersøgelsen har dog vist, at der ikke detekteres 2,6-dichlorbenzoesyre i
grundvandet over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Dette indikerer, at nedbrydningen
af BAM i grundvandsmagasinet foregår så langsomt - hvis den
overhovedet foregår - at den ikke kan erkendes ved analyser af 2,6-dichlorbenzoesyre.
Omvendt kan det ikke udelukkes, at nedbrydningen af 2,6-dichlorbenzoesyre
går så hurtigt, at den ikke vil kunne detekteres. De manglende
fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i grundvand stemmer ligeledes overens med resultater
fra GRUMO- og vandværksboringer, hvor 2,6-dichlorbenzoesyre kun
i sjældne tilfælde er påvist, jf. kapitel 2.
5.4 Sammenfatning
Det kan konkluderes, at det ved analyser af jordprøver har været muligt at
identificere en lang række af forskellige typer af kilder til BAM-forurening ved
de udvalgte kildepladser. De fundne koncentrationer af dichlobenil ligger typisk
under 100 µg/kg. Gennemsnitskoncentrationen indenfor den øverste meter
ligger på ca. 55 µg/kg. Enkelte steder er der fundet langt højere koncentrationer
(op til 1.320 µg/kg), som måske skal relateres til et ”overforbrug” af
ukrudtsmidler de pågældende steder.
Undersøgelserne viser, at kilder til BAM-forurening kan findes i såvel by- som
landmæssigt beliggende indvindingsoplande. Der kan typisk identificeres
mange kilder til forurening i indvindingsoplandene på grund af den brede anvendelse
af Prefix og Casoron hos mange brugergrupper såsom private borgere,
forskellige erhvervsvirksomheder og erhvervsbrancher samt offentlige forvaltninger
og institutioner. De mange kilder til forurening gør, at der er mange
”bidrag” til den samlede BAM magasinforurening, og i mange tilfælde synes
de mange mindre BAM forureningsfaner nu at fremstå som en større magasinforurening
i indvindingsoplandene. Der er således ofte svært at identificere
de primære sprednings- og transportveje for forureningen. Påvisning af BAM
i afstrømmende vand fra befæstede områder samt i å-recipienter gør, at spredningsvejene
yderligere kompliceres. Erfaringerne fra undersøgelser af forureningsudbredelsen
synes således at pege i retning af, at det ofte er komplekst at
søge at kortlægge forureningsudbredelsen, og at der nok kun i sjældne tilfælde
kan være tale om en ”simpel” forureningsfane forårsaget af en enkelt kilde.
BAM-forureningen synes i alle tilfælde at nedsive fra kilderne i takt med at
dichlobenil nedbrydes i de øverste jordlag. Feltundersøgelser viser, at BAM
stadig nedsiver fra kilderne efter ca. 4 år, hvor Casoron og Prefix må antages
ikke at have været anvendt. Beregninger viser, at de påviste dichlobenilindhold
repræsenterer mindre restkoncentrationer i forhold til den formodede
mængde dichlobenil, der må have været umiddelbart efter udstrøning af midlerne
(kun 1 % tilbage), hvorfor hovedparten af den muligt dannede BAM allerede
må være nedsivet. Til trods for det må de tilbageblevne mængder dichlobenil
i jorden (typisk under 100 µg/kg) ikke undervurderes, idet denne restmængde
stadig vil kunne give anledning til BAM-dannelse og BAM-nedsivning
fremover.
61