Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

82
Laboratorieforsøgene i kapitel 6 viser, at der er usikkerhed vedr. omfanget af
langsom nedbrydning af BAM i lerdæklag. Såfremt den påviste nedbrydning
er begrænset til den øverste halve meter er den målte rate så langsom, sammenholdt
med BAM´s korte opholdstid i denne zone, at den er uden praktisk
betydning for udvaskningen af BAM til grundvandet. Omvendt viser modelleringen
at såfremt den målte nedbrydningsrate (DT 50 = 5 – 15 år) forekommer
i hele lerlagenes tykkelse vil der ske en betydelig reduktion af koncentrationer
samt afkortning varigheden for BAM forureningen i grundvandet og indvindingsboringerne.
I de følgende model resultatafsnit for omfang og varighed af BAM forureningen
(afsnit 7.3) er der ikke modelleret nedbrydning af BAM i dæklag eller
grundvandsmagasiner. I denne opsætning tegner modellen det mest kritiske
forløb af BAM forureningens omfang og varighed.
7.2.3 Betydning af sprækker i bundmoræne
I Figur 7.7B er modelleret betydningen af sprækker for BAM koncentrationen
(µg/l) i indvindingsboringerne under det 16 m tykke lerlag i hovedtype 2.
Modelleringen viser at uden sprækker i lerlagene optræder der ikke BAM i
modeloplandets grundvand eller indvindingsboringer før omkring år 2050. Da
BAM forureningen allerede på nuværende tidspunkt (år 2001) har været påvist
under lerlag i betydeligt omfang igennem en årrække, er dette en indikator
for tilstedeværelsen af sprækker eller andre præferentielle strømningsveje gennem
lerlagene.
I Figur 7.7B er modelleringen foretaget for sprækkeafstandene 5 m og 1 m
mellem de dybe gennemgående sprækker i lerlaget. Sammenlignes modelkoncentrationerne
med fundkoncentrationerne i grundvandsmoniteringen (figur
2.3), ligger modellen væsentligt over de gennemsnitlige fundkoncentrationer
for sprækkeafstanden 5 m, mens den ligger på niveau med fundene for sprækkeafstanden
1 meter.
På denne baggrund anvendes den kalibrerede værdi 1 m for afstanden mellem
dybde sprækker i moræneler, som en generel modelforudsætning ved modellering
af de geologiske hovedtyper med lerede dæklag fra terræn (type 2, 3 og
4).
7.2.4 Betydning af sandlag i randmoræne
Randmoræne modellen (geologisk hovedtype 3) er opbygget med et væsentligt
indhold af vertikalt forbundne tynde sandlag og sandslirer i stedet for dybe
sprækker (se delrapport 4). Herudover har modellen samme sprækkeopsætning
i de øvre 6 m som bundmoræne modellen.
I figur 7.7C er sammenlignet modelberegninger af BAM udvaskningen i
grundvadet under hhv. bundmorænen og randmorænen (se også følsomhedsanalyse,
delrapport 4).
Det fremgår, at randmoræne modellen giver den samme BAM udvaskning
som sprækkemodellen med sprækkeafstanden 5 m, mens randmorænen giver
væsentligt højere BAM koncentrationer end sprækkemodellen med sprækkeafstanden
1 m. På dette grundlag repræsenterer randmorænen sammen med
evt. områder, hvor afstanden mellem dybe sprækker er 5 m eller derover, den