Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

den af BAM i grundvandsmagasiner vil derfor primært være betinget af den
begrænsede sorption.
Varigheden af en BAM-forurening afhænger af mange forskellige faktorer
herunder kilderne til BAM-forureningen og de aktuelle forhold på kildepladsen.
Under forudsætning af, at BAM ikke nedbrydes i den mættede zone, og
at der findes BAM-kilder i indvindingsoplande i henholdsvis by- og landområder,
viser modelleringer af forureningssituationen under forskellige geologiske
hovedtyper i Danmark, at BAM-forureningen udgør et udbredt og langvarigt
forureningsproblem. Modelsimuleringer peger i retning af, at der i fremtiden
vil forekomme BAM-fund omkring og over grænseværdien i en række
indvindingsboringer til vandværker. De højeste aktuelle koncentrationer og
den korteste varighed vil findes i grundvandsmagasiner uden eller med ringe
tykkelse af ler dæklag. Den længste varighed vil forekomme i områder, hvor
BAM-forureningen sker gennem tykke lerlag. Denne type grundvandsmagasiner
er den mest udbredte og intensivt udnyttede i Danmark. De højeste modellerede
værdier af BAM forekommer i byområder. De modellerede værdier
ligger generelt i intervallet 0 – 2 µg/l, hvilket ligger indenfor det samme interval,
som typisk observeres i grundvandsovervågningen. Modelleringen peger i
retning af, at de laveste fundværdier vil forventes i områder med tykke dæklag
af ler, en tendens som også til en vis grad kan uddrages fra data i grundvandsovervågningen.
For de frie sandede grundvandsmagasiner giver modellen
generelt for høje BAM-værdier sammenlignet med de observerede indhold.
Det faktum, at BAM-forureningen ikke umiddelbart er mere udbredt i
de vestjyske, sandede regioner i Danmark kan hænge sammen med, at belastningsmønstret
med dichlobenil kan være mindre her (store landområder med
stor afstand mellem BAM-kilder), og at mange af boringerne er markvandingsboringer
med stor afstand til BAM-kilder. Desuden synes en vis andel af
de moniterede boringer i de sandede vestjyske områder reelt at indvinde fra
dybe magasiner under tertiære lerlag.
Der findes en række muligheder for at reducere forureningsudbredelsen med
BAM og dens påvirkning af vandindvindingen og vandforsyningen. Ved en
magasinforurening har afværgepumpning ofte vist sig effektiv. Det har i flere
tilfælde været muligt at forhindre BAM-forurenet vand i at sprede sig til uforurenede
boringer. Såfremt man har viden om, at boringsutæthed alene er årsag
til BAM-forurening kan forskellige renoveringsmetoder af boringerne,
herunder sløjfning af boringer, anvendes alt efter lækagetype. Som en sidste
mulighed kan vandet renses med aktiv kul, inden det leveres til forbrugerne.
Grundvandsforurening med BAM er således et alvorligt problem for vandværkerne
i Danmark. Såfremt der har været anvendt ukrudtsmidler med dichlobenil
i et indvindingsopland vil der med stor sandsynlighed kunne påvises
BAM i grundvandet. Forureningen vil kunne vare i en årrække. Som hjælp til
vandværker, der bliver ramt af en BAM-forurening, er der på baggrund af
projektets resultater udarbejdet en praktisk og operationel vejledning for
vandværkernes håndtering af BAM-forurening.
10.2 Perspektivering
Projektet har vist, at BAM-forurening er og fortsat i en lang årrække vil være
et meget udbredt problem for grundvandet i Danmark, såvel i byområder som
i det åbne land. Problemets store omfang sammenlignet med andre pesticider
skal relateres til BAMs helt specielle og uheldige karakter ved, at stoffet stort
set er persistent og samtidig yderst mobilt.
129