Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

60
Herudover er der konstateret BAM i overfladestrømmende vand fra villakvartererne
samt BAM i å-recipienterne. Undersøgelserne illustrerer således, at der
er utallige kilder og spredningsveje til BAM-forurening specielt i et bymæssigt
indvindingsopland. Som følge heraf er der ligeledes konstateret en massiv
BAM-forurening i stort set alle indvindings- og undersøgelsesboringer i indvindingsområdet.
BAM-forureningen fordeler sig på henholdsvis det øvre og
mellemste sandmagasin, hvorimod der ikke er konstateret BAM-forurening i
det nedre tertiære sandmagasin.
5.3.1.3 Feltindikationer af BAM-nedbrydning
Som nævnt indikerer de konstaterede indhold af 2,6-dichlorbenzoesyre i porevand
ved flere af lokaliteterne, at BAM nedbrydes i umættet zone. Med
henblik på at undersøge om der kan ses tilsvarende feltindikationer af nedbrydning
i grundvandsmagasiner, blev der udtaget en række vandprøver fra
grundvandet ved Klausensskov vandværk på Ærø. Grundvandet herfra repræsenterer
en oxideret, sårbar vandtype. Grundvandet er kraftigt forurenet
med BAM med påviste koncentrationer i niveauet 5-7 µg/l i visse boringer, og
koncentrationsniveauet har ligget så højt siden 1995, hvor stoffet første gang
blev påvist. Idet BAM-koncentrationerne er så høje synes sandsynligheden
for, at selv en ganske lille omsætning af BAM kan detekteres højere end for
andre grundvandstyper. Samtidig må det antages, at forholdene her er gunstige
for, at mikroorganismerne i grundvandet igennem en lang årrække er blevet
”tilvænnet” BAM-forureningen.
Indvindingsboring / BAM µg/l
Brønd / BAM µg/l
Jordprøver / BAM µg/kg
Dichlobenil µg/kg
Vandløb - afstrømmende
regnvand / BAM µg/l
Undersøgelsesboring 301
ikke filtersat
Figur 5.4. Forureningssituation ved Eskærhøj Vandværk.