Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

46
Databasesøgningerne viser, at flere korte boringer uden filter er forurenede i
forhold til korte filtersatte boringer, hvilket ses af tabel 4.3. For dybe boringer
er der ingen forskel på, om de er filtersatte eller ej.
Uden filter Med filter
Dybde / m Totalt Med fund Procent Totalt Med fund Procent
Under 10 m 11 5 45 % 78 3 3,8 %
10 - 20 m 48 17 35 % 265 44 16,6 %
20 - 30 m 54 12 22 % 502 95 18,9 %
Over 30 m 289 19 7 % 2394 174 7,3 %
I alt 402 53 13 % 3239 316 9,8 %
Tabel 4.3 Fund af BAM i boringer med og uden filter, fordelt på dybdeintervaller
Sammenfattende viser databasesøgningerne, at der er en tendens til, at defekte
boringskonstruktioner kan have betydning for fund af BAM i kortere boringer.
4.3 Feltundersøgelser
I det følgende gennemgås resultaterne af de undersøgelser af boringskonstruktioner,
som projektgruppen har haft kendskab til er udført i Danmark.
4.3.1 Vandværket som forureningskilde
Forudsætningen for en boringsbetinget forurening, ud over utætheder, er tilstedeværelsen
af en boringsnær kilde. Det er ikke muligt at sige noget generelt
om rutinerne vedrørende udbringning af ukrudtsmidlerne omkring boringer
og på vandværksgrunden. Erfaringerne viser, at der langt fra konsekvent er
benyttet Prefix/Casoron på vandværkerne (jf. endvidere delrapport 2, afsnit
3.2.1).
4.3.2 Hyppighed af utætte boringskonstruktioner
Gennemgang af undersøgelsesresultater viser, at hovedparten af de undersøgte
boringer er behæftet med en eller anden defekt, jf. figur 4.2. Der er flest
utætte samlinger i filtersatte boringer med forerør af PVC (ca. 60 %), mens
der er flest huller i boringer, hvor stålrør er benyttet som forerør (ca. 40 %).
Mulig skorstenseffekt ses i ca. 60 % af undersøgelserne.
Det kan konstateres, at mange undersøgte relativt nyetablerede boringer (efter
1980) er fejlbehæftede, specielt med utætte samlinger (over 40 %) og risiko
for skorstenseffekt (over 40 %), blandt andet som følge af ingen eller forkert
placerede forerørstætninger.