Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

34
eller hvor boringerne ikke er filtersatte, som toppen af den åbne zone i borehullet,
hvorfra grundvand strømmer ind i det åbne borehul. Langt den største
del af fundene (87,9 %) er gjort i dybderne fra 0 til 40 m u t. I alt er der for
intervallet 0 til 40 m u.t. gjort fund af BAM i 484 ud af 1.556 vandprøver svarende
til en fundprocent på 31 %, mens der under denne dybde kun er påvist
BAM i 90 ud af 735 vandprøver svarende til 12 %. Den dybdemæssige fordeling
af BAM-fund er en naturlig konsekvens af aldersfordelingen af grundvandet,
idet BAM-fundene er relateret til de øvreliggende, yngre grundvandsmagasiner.
2.3.3 Relation til geologi og grundvandskemi
Som det fremgår af figur 2.3, forekommer der BAM-forurening i hele landet
fordelt på både sand- og kalkmagasiner, hvor der dog som nævnt er amter,
hvor der er påvist relativt få fund af BAM. Dette gælder eksempelvis Frederiksborg
og Vestsjællands Amt, og dette kunne umiddelbart forklares med de
relativt tykke sekvenser af moræneler i større dele af disse områder (jf. figur
2.5), samt det faktum, at det ældre grundvand under de tykke lag af ler endnu
ikke er BAM-forurenet. Der er imidlertid gjort relativt mange fund af BAM i
de østjyske amter og i Fyns Amt (figur 2.3), hvor der også er forekomst af relativt
tykke dæklag af moræneler (figur 2.5), hvorfor morænelerstykkelsen ikke
alene synes at kunne forklare BAM-fordelingen i landet.
Betragtes de vestjyske, sandede regioner i Danmark (som fx Ribe og Ringkøbing
Amt) kan det måske umiddelbart undre, at der ikke er observeret flere
BAM-forureninger her (jf. figur 2.3 og tabel 2.1) med forventet ringe tykkelser
af dæklag over sandmagasinerne. Ved gennemgang af datamaterialet for
disse områder findes, at en stor del af boringerne imidlertid er placereret i
områder med lerdække (glaciale dæklag fra næstsidste istid), som udgør de såkaldte
bakkeø-landskaber (eksempelvis ved Skovbjerg og Varde), hvilket kan
være noget af forklaringen på, at BAM-forureningen ikke er mere udbredt i
denne region. For de udprægede sandede områder, hvor der ikke er væsentlige
dæklagstykkelser af moræneler, foreligger generelt meget få data og samtidig
en meget stor variation i påviste koncentrationer af BAM. De få målinger
kombineret med, at mange af boringerne sandsynligvis udgør markvandingsboringer
med en vis afstand til potentielle kilder, antages at udgøre de væsentligste
grunde til de relativt få og lave koncentrationer af BAM i de sandede,
vestjyske områder.
Med baggrund i oplysninger fra databasen om de geologiske forhold er der
søgt på sammenhængen mellem BAM-fund og de boringsnære, terrænnære
geologiske lag, som udgør toplaget indenfor typisk de øverste 5-10 meter.
Søgningen viste omtrent samme antal fund af BAM i områder med sandede
dæklag som i områder med lerede dæklag, hvilket peger i retning af, at mindre
dæklag af ler ikke væsentligt tilbageholder forurening sammenholdt med sandede
dæklag. Søgningen i databasen har ikke indbefattet sammenstilling af
større, akkumulerede lerlagstykkelser og BAM-fund.
Mere detaljerede studier af sammenhæng mellem tykkelsen af lerlag og fund
af BAM er gjort i bl.a. Fyns Amt (Sørensen, 2001). I undersøgelsen er der
påvist en statistisk sammenhæng mellem tykkelsen af lerlag og fund af BAM,
idet der i oplande med dæklag af moræneler med mægtigheder under 15 m er
en større risiko for, at boringerne er forurenet med BAM. I områder med ler
mægtigheder større end 15 m ses p.t. kun en mindre udbredt BAMforurening.
Disse observationer beskriver imidlertid kun et ”øjebliksbillede” i