Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

120 Fordele ved afgravning: - Udvaskning af BAM fra umættet zone til grundvandsmagasinet begrænses. Ulemper ved afgravning: - Affaldshåndtering af forurenet jord - miljømæssige og økonomiske konsekvenser. I det tilfælde, der kendes til bortgravning af BAMforurenet jord, er den miljømæssige konsekvens ved deponeringen vurderet som ubetydelig (Århus Kommunale Værker, 2000). - Anlægsomkostninger. Typisk vil afgravning kun komme på tale, hvor der er en boringsbetinget lækage eller ved udskiftning/renovering af tørbrønd, - hvor det alligevel er nødvendigt at afgrave - og kun såfremt BAM-forureningen udelukkende er lokaliseret til de boringsnære omgivelser. En anden måde at afværge BAM-forureningen fra eksempelvis den omtalte gårdsplads er ved etablering af tæt befæstelse, f.eks. brolægning med tætte fuger eller asfaltering. Det vil reducere infiltrationen væsentlig udtrykt ved, at afløbskoefficienten stiger fra 0,2-0,3 på gruspladser til 0,8-1,0 på asfaltflader. Der er ikke kendskab til praktiske erfaringer med brug af membran eller befæstelse til at begrænse infiltrationen og derved reducere varigheden af BAMforureningen i grundvandsmagasinet. 9.3 Afværgetiltag relateret til boringsbetinget forurening I de følgende afsnit er først beskrevet forskellige renoverings- og afværgetiltag over for mulige transportveje i boringen. Efterfølgende er de enkelte renoveringsmetoder nærmere uddybet. 9.3.1 Udbedring af borings- og/eller forerørsafslutning I tilfælde, hvor en besigtigelse og vurdering af tilstanden har vist, at der er utætheder ved borings- eller forerørsafslutning, kan det komme på tale at renovere boringen ved terræn. Mindre udbedringer er enkle at udføre, mens større udbedringer, f.eks. omlægning af overbygning fra defekt tørbrønd til ny tørbrønd, eller hvor det er muligt til overjordisk råvandsstation, er mere ressourcekrævende. Mindre reparationer ved boringsafslutning kan f.eks. være: - Udbedring af utæt dæksel. - Fjerne mulighed for indløb til tørbrønd ved terræn. - Tætne tørbrønd ved kabelindføringer. - Tætne brøndringe, stige mv. - Etablering af fast bund. - Forhøje forerør. - Tætne forerørsafslutning og bøsningsrør mv. - Sikre udluftning. Større renoveringer i forbindelse med boringsafslutning kan være: - Injektion med bentonit i opfyld omkring tørbrønd for at forhindre indtrængning af vand.
- Udskiftning af tørbrønd med overjordisk råvandsstation. 9.3.2 Renovering ved skorstenseffekt I tilfælde, hvor der er konstateret lodret lækage på ydersiden af forerøret, kan der foretages følgende: - Sløjfning af boring ved overboring og efterfølgende fjernelse af transportvejen ved afpropning/plombering med bentonit. - Injektion med bentonit langs forerør. - Overboring af eksisterende boring til under den dybde, hvor utætheden er konstateret. Efterfølgende foretages forsegling med bentonit fra terræn. - Separationspumpning. 9.3.3 Renovering af utætte forerør I tilfælde, hvor der er konstateret utætheder i forerør eller i forerørssamlinger, kan der foretages følgende: - Sløjfning af boring og samtidig fjernelse af transportvej ved afpropning af forerør med bentonit. - Indvendig udforing (nyt forerør med ydre bentonitafpropning). Dette kan kun lade sig gøre i boringer med stor dimension, da der efterfølgende skal være plads til pumpe, stigrør mv. - Indvendig foring med ydre bentonitafpropning med filter og gruskastning under forerør (mindre dimension end eksisterende rør). - Placering af tæt indvendig strømpe (relining). - Separationspumpning. 9.3.4 Renovering af spøgelsesboringer Såfremt det har været muligt at lokalisere en spøgelsesboring, skal der foretages en korrekt sløjfning af boringen, jf. Vandforsyningsloven, så den ikke længere kan fungere som transportvej. Dette kan gøres ved: - Opboring og fjernelse af forerør m.v. samt efterfølgende plombering med bentonit - Opboring og efterfølgende retablering af filter, så den kan anvendes til afværgepumpning. 9.3.5 Beskrivelse af renoverings- og afværgemetoder Overboring Ved overboring bores der uden om den eksisterende boring, normalt med skylleboringsteknik. Der bores i en større dimension end den eksisterende boring, således at boringen udføres i intakte aflejringer, så der ikke opstår risiko for skorstenseffekt. Det skal endvidere sikres, at det eksisterende forerør ikke kollapser som følge af belastning fra boremudder. Overboring kan som nævnt i de foregående afsnit anvendes ved lækage udvendigt på forerør og ved sløjfning og plombering af boringer, hvor der er konstateret skorstenseffekt. 121
Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 732 2002 Pesticid
Page 3 and 4:
Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG K
Page 5:
9 AFVÆRGEMULIGHEDER 115 9.1 VALG A
Page 8 and 9:
8 Miljø & Ressourcer, DTU har udf
Page 10 and 11:
10 Kilder og udbredelse af BAM foru
Page 12 and 13:
12 forårsage en væsentlig transpo
Page 14 and 15:
14 forhold til den magasinforurenin
Page 17 and 18:
Summary and conclusions During the
Page 19 and 20:
from vadose zone (in concentrations
Page 21 and 22:
- The ability of the soil and aquif
Page 23:
cides in the future. It is recommen
Page 26 and 27:
26 stateres i dag på mange vandvæ
Page 28 and 29:
28 mark (kapitel 2) samt beskrevet
Page 30 and 31:
30 (Miljøstyrelsen, 1997). Doserin
Page 32 and 33:
32 ninger omkring BAM-fund og forsk
Page 34 and 35:
34 eller hvor boringerne ikke er fi
Page 36 and 37:
36 type (sulfat-indhold under 40 mg
Page 39 and 40:
3 Udvælgelse af forureningsramte v
Page 41:
3.3 Iværksatte undersøgelser Omfa
Page 44 and 45:
44 Figur 4.1 Boringsbetingede trans
Page 46 and 47:
46 Databasesøgningerne viser, at f
Page 48 and 49:
48 problem, hvis der findes høje B
Page 51 and 52:
5 Kilder og forureningsudbredelse K
Page 53 and 54:
5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer
Page 55 and 56:
teret til umættet zone/eller overf
Page 57 and 58:
I forhold til de typiske doseringsm
Page 59 and 60:
ingerne. Begge vandværker indvinde
Page 61:
Undersøgelsen har dog vist, at der
Page 64 and 65:
64 Sorptionen af dichlobenil er i l
Page 66 and 67:
66 ten og ε porøsiteten). BAM sor
Page 68 and 69:
68 for muldlaget udtaget ved Staurb
Page 70 and 71: 70 brydning, men denne tendens ses
Page 72 and 73: 72 at dichlobenil sorberes meget kr
Page 74 and 75: 74 Figur 7.1. Modelopland (21 km 2
Page 76 and 77: 76 Dæklagstykkelserne er valgt del
Page 78 and 79: 78 7.1.4 Strømning og vandindvindi
Page 80 and 81: 80 Behandlede arealtyper Modellerin
Page 82 and 83: 82 Laboratorieforsøgene i kapitel
Page 84 and 85: Figur 7.6b. Landbrugsområde som BA
Page 86 and 87: 86 7.2.5 Betydning for vandbalancen
Page 89 and 90: Figur 7.9. Modellerede tidsserier f
Page 91 and 92: For boringen i landscenariet er BAM
Page 93 and 94: gur 7.9e. For by-scenariet viser mo
Page 95 and 96: Temafigur 7.11. Modelberegnede BAM
Page 97 and 98: kunne omlægges til grundvandsmagas
Page 99 and 100: BAM i dæklag og/eller grundvand (D
Page 101 and 102: 8 Håndtering af BAM-forurening på
Page 103 and 104: mulige vandkvalitet til forbrugerne
Page 105 and 106: 8.2.1 Verifikation af BAM-måling A
Page 107 and 108: Følgende foranstaltninger opskreve
Page 109 and 110: Det er dog først og fremmest vigti
Page 111 and 112: Et undersøgelsesprogram opdeles so
Page 113 and 114: 0 m 1 m Besigtigelse af boringsnær
Page 115 and 116: 9 Afværgemuligheder Forurening med
Page 117 and 118: værgepumpning, der kan forhindre f
Page 119: har stadfæstet en tilladelse, som
Page 123 and 124: - fjernelse af øverste del af fore
Page 125 and 126: citet svarende til 1.000 m 3 behand
Page 127 and 128: 10 Konklusion 10.1 Konklusion af pr
Page 129 and 130: den af BAM i grundvandsmagasiner vi
Page 131 and 132: Endvidere bør vandværkerne etable
Page 133 and 134: 11 Referencer Beynon, K.I. og A.N.
Page 135 and 136: Sørensen, M. 2000. GIS anvendt på
Page 137 and 138: BILAG A: Liste over øvrige erfarin
Page 139: Varde Kommune. 1997. Kildepladsanal
show all

Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?