Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

kunne omlægges til grundvandsmagasiner uden lerlag eller under tynde lerlag
(< 5 – 6 m), der i mellemtiden er blevet BAM-fri.
Det skal bemærkes, at lerlagsberegningerne er følsomme overfor den usikkerhed
der er med hensyn til sprækkers optræden i dybe lerlag. Sprækkeafstanden
(1 m), der ligger til grund for rapportens vurderinger, er fremkommet ved
kalibrering af modellen overfor aktuelle BAM fundværdier. Lerområder med
større afstand (5 – 10 m) mellem dybe sprækker vil være væsentligt mere udsat
for udvaskning af BAM til grundvandet end eksemplerne i vurderingen.
Modelleringen viser, at få BAM-kilder vil kunne give anledning til spredning
af BAM til boringer i flere kilometers afstand fra forureningskilderne. Dette
gælder særligt i grundvandsmagasiner, hvor indvindingen sker fra en højtliggende
tynd vandførende zone, f.eks. i kalkmagasiner. Disse giver tillige ringe
mulighed for fortynding ved vertikal opblanding, og af samme årsag er de
modellerede koncentrationer og spredningen af BAM i kalk-hovedtypen også
generelt større i forhold til de øvrige typer af grundvandsmagasiner i vurderingen.
Dette er i overensstemmelse med en højere fundhyppighed af BAM i
kalkmagasiner i grundvandsovervågningen. I vurderingen er ikke inddraget
betydningen af sprækker i kalk. Forekomsten af sprækker i kalken vil forstærke
disse egenskaber.
Modelleringen viser endeligt, at BAM indholdet i grundvandet er afhængigt af
de hydrologiske forhold, således at grundvandet vil være væsentligt mindre
udsat for BAM forurening i områder med lille grundvandsdannelse og/eller
stor overfladisk afstrømning.
Arealanvendelse og forureningsmønster
Modelleringens højeste BAM indhold forekommer i indvindingsboringer under
modeloplandets byområde, mens BAM indholdet i landbrugsområdet generelt
er lavere.
En jernbanestrækning, der er modelleret som eksempel på en intensivt BAMbelastet
kildetype (20 kg/ha/år), viser, at denne type kilder vil kunne påvirke
grundvandet og boringer i et store dele af oplandet.
Modellering af BAM forurening forårsaget af dichlobenil behandling omkring
vandværksboringer på vandforsyningsanlæg viser, at der er en forureningsrisiko,
specielt overfor boringer med små indvindingsmængder.
Modelleringen viser således, at såfremt der er foregået en systematisk behandling
af vandværksgrunde med dichlobenil, vil dette i sig selv potentiel kunne
betinge hovedparten af BAM fund i grundvandet.
Vandindvinding
Mht. vandindvindingsmængder viser modelleringen, at de laveste gennemsnitlige
BAM koncentrationer, alt andet lige, fortrinsvis optræder i boringer med
stor vandindvinding (365.000 m 3
/år) i tykke grundvandsmagasiner pga. vertikal
opblanding med ikke BAM forurenet vand.
Udpegning af sårbarhed
Ved modelvurderinger af sårbarhed i konkrete oplande vil kvaliteten af vurderingerne
være afhængig af, at der foretages en lokal bedømmelse. Dette vil
kunne gennemføres dels ved modelanalyse og dels ved modelkalibrering overfor
lokale hydrologiske og kemiske moniteringsdata, herunder aldersindikato-
97