Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

90
7.3.1 Frit sandmagasin (geologisk hovedtype 1)
Denne geologiske hovedtype med frit grundvandsmagasin i tykke sand- og
grusaflejringer (hovedtype 1), findes fortrinsvis i Jylland vest for sidste istids
hovedopholdsline. Endvidere findes den lokalt i resten af landet i forbindelse
med større eller mindre vinduer i lerdæklagene.
Figur 7.9a viser tidsserier for BAM indhold i modeloplandets indvindingsboringer
1 (byområdet) og 2 (landområdet).
I en situation hvor både forureningskilde og vandindvinding findes i byområdet
ses BAM forureningen i boringerne at nå maksimale koncentrationer omkring
år 2000 på cirka 2 og 1 µg/l ved indvindingsstørrelserne på hhv. 50.000
og 340.000 m 3
/år, (byområde i figur 7.9a). Det fremgår, at de laveste koncentrationer
forekommer ved størst indvinding, hvilket skyldes, at der ved stor
oppumpning sker fortynding af højtliggende BAM forurening med grundvand
fra større dybde med mindre eller uden indhold af BAM. Denne sammenhæng
ses i de geologiske hovedtyper 1, 2 ,3 og 6, hvor der indgår et tykt
grundvandsmagasin, mens den kun ses i ringe grad for det tynde magasin i
geologisk hovedtype 4.
Sammenlignet med grundvandsovervågningens typiske fundværdier i Midtjylland
er modelkoncentrationerne tilsyneladende 1 - 2 størrelsesordner for høje.
Dette kan skyldes følgende afvigelser fra modelforudsætningerne:
- behandlede arealer findes spredt med en lav fundhyppighed til følge i de
relativt få analyserede boringer der findes for hovedtypen. F.eks. mindre
tæthed af gårdspladser, end de antagede 5 per km 2
i modeloplandets landbrugsområde
- at vandindvindingen sker fra spændte magasiner under smeltevandsler eller
tertiære lerlag under smeltevandssandet (hovedtype 5 og 6)
- der sker langsom nedbrydning af BAM i grundvandsmiljøet.
Betydningen af afstanden mellem BAM forureningskilderne er vist i figur 7.9a
ved en reduktion fra 5 til 2 gårdspladser per km 2 , som giver lavere BAM indhold
i indvindingsboringerne. Modelleringen viser endvidere, at ved den mindre
tæthed af BAM kilder (2 gårdspladser per km 2
) vil der ligeledes være en
lavere fundhyppighed af BAM (jf. delrapport 4, figur 22c og 24, grundvandskortene
A, B og C).
7.3.2 Spændt sandmagasin under morænelag (hovedtype 2 og 3)
Sprækket moræne (bundmoræne, geologisk hovedtype 2)
Hovedtype 2 findes udbredt øst for sidste istids hovedopholdslinie (østlige og
nordlige Jylland, Fyn og NØ-V Sjælland) samt i bakkeøerne i midt- og vest
Jylland og på Bornholm.
Figur 7.9b viser tidsserier for BAM indhold i modeloplandets indvindingsboringer
1 (by) og 2 (land). Endvidere fremgår indholdet og fordelingen af
BAM i grundvandet under 16 m moræneler af grundvandskortene A, B og C i
figur 7.6a,b.
Under 6 m ler viser modelleringen (figur 7.9b) at BAM indholdet er højt, men
relativt kortvarigt når både forureningskilde og vandindvinding findes i byområdet.
I denne situation er de højeste koncentrationer cirka 0,8 - 1,4 ¡g/l i år
2000 for boringer ved hhv. høj og lav indvindingsmængde. Herefter falder
BAM indholdet til 0,1 ¡g/l omkring år 2040.