Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

64 Sorptionen af dichlobenil er i litteraturen bestemt ved høje initialkoncentrationer, og de publicerede sorptionskoefficienter varierer meget (K OC mellem 92- 883 l/kg) (Verloop, 1972; Tomlin, 1994). Sorptionskoefficienter for danske sedimenter ved grundvandsrelevante koncentrationer forefindes derfor ikke. Litteraturgennemgangen har vist, at nedbrydning af dichlobenil primært foregår ved mikrobielt katalyseret hydrolyse, men der er eksempler på, at processen i begrænset omfang kan foregå abiotisk. Data fra detailstudier om nedbrydning af dichlobenil i overfladenære sedimenter har givet halveringstider mellem 0,2 og 196 døgn (Montgomery, 1972; Jernlås, 1990), mens nedbrydningsstudier af dichlobenil i grundvandssedimenter viser, at nedbrydningen her er særdeles begrænset (ingen nedbrydning detekteret efter 371 døgn) (Pedersen et al., submitted). Der er således stor variation på publicerede nedbrydningsrater for dichlobenil, og det er derfor uafklaret, hvordan og hvor hurtigt nedbrydningen af dichlobenil foregår. Data om BAM er i litteraturen generelt begrænset. Sorptionsforsøg med BAM i grundvandssedimenter med et lavt indhold af organisk stof og ler har vist, at BAM stort set ikke bindes til sedimenterne (Tuxen et al., 2000), hvorfor mobiliteten af BAM i grundvandssedimenter er høj. Data fra litteraturen viser, at BAM er svært nedbrydelig (Beynon og Wright, 1972). I en undersøgelse af nedbrydningen af BAM i aerobe danske grundvandssedimenter er der således ikke påvist en nedbrydning af BAM inden for en eksperimentel periode på 371 dage (Pedersen et al., submitted). I enkelte udenlandske undersøgelser er det dog fundet, at BAM nedbydes til 2,6-dichlorbenzoesyre, som via mineralisering af sidekæden (decarboxylering) giver CO 2 og et eller flere restprodukter, som det ikke er lykkedes at identificere (figur 6.1) (Nimmo and Verloop, 1975; Heinonen-Tanski, 1981). Decarboxylering af 2,6-dichlorbenzoesyre menes at være en hurtig proces (Verloop, 1972; Heinonen-Tanski, 1981), hvilket kan forklare de meget sjældne fund af 2,6-dichlorbenzoesyre i feltstudier. Den rate bestemmende omsætning er således sandsynligvis nedbrydningen af BAM til 2,6-dichlorbenzoesyre, som ud fra litteraturen tydeligvis er en særdeles langsom proces. Modelsimuleringer har imidlertid vist, at selv meget langsomme nedbrydningsrater vil afkorte forureningsvarigheden væsentligt i forhold til situationer, hvor der ikke sker nedbrydning. Det er derfor vigtigt at forsøge at kvantificere selv en langsom nedbrydning af BAM. For at kunne præcisere forudsigelserne af langtidseffekter af forureninger med BAM er der udført laboratorieforsøg med dichlobenil og BAM. Forsøgene er alle udført som batchforsøg med sediment fra forskellige dybdeintervaller, således at der i projektet både arbejdes med sediment fra muldlaget, den umættede zone samt fra grundvandszonen. Formålet med de korresponderende sorptions- og nedbrydningsforsøg med dichlobenil og BAM er at: - bestemme sorptionskoefficienter for BAM og dichlobenil ved grundvandsrelevante koncentrationer samt sorptionens afhængighed af sedimentsammensætningen, således at transporten af stofferne i et givet sediment kan vurderes. - bestemme hvor hurtigt dichlobenil nedbrydes til BAM samt nedbrydningens afhængighed af sorption, sedimentsammensætning og vandkemi, således at det kan vurderes, hvor nedbrydningen af dichlobenil foregår, og hvorvidt dichlobenil akkumuleres i overfladenære sedimenter. - vurdere i hvor stort omfang BAM nedbrydes ved grundvandsrelevante koncentrationer.
6.2 Lokaliteter hvorfra sediment og vand er udtaget Til forsøgene er udtaget sediment og vand fra både umættet og mættet zone fra seks lokaliteter i Danmark. Ved udvælgelsen af disse lokaliteter er der lagt vægt på at få repræsenteret et bredt spektrum af forskellige danske sedimenttyper. Boreprofiler samt de udvalgte sedimentkerner fra de seks lokaliteter er vist på figur 6.2. Figur 6.2. Boreprofiler fra de seks udvalgte lokaliteter med indtegning af grundvandsspejl og udvalgte sedimentkerner. 6.3 Sorptionsforsøg Sorption af dichlobenil og BAM er bestemt ud fra batchforsøg efter en modifikation af OECD guideline 106 (1993). Målingerne er foretaget ved scintillationstælling på 14 C-mærket dichlobenil og BAM. Resultaterne er vist i tabel 6.1, hvor sorptionen er beskrevet ved en lineær fordelingskoefficient (K ), som d beskriver forholdet mellem den sorberede koncentration på sedimentet og ligevægtskoncentrationen i vandfasen. Resultaterne viser, at dichlobenil sorberer kraftigt i de øverste jordlag, hvor indholdet af organisk kulstof er højt, samt i sedimenter med et højt lerindhold (tabel 6.1). I grundvandszonen er der i de sandede sedimenter målt K d - værdier for dichlobenil på 0,2 - 1,27 l/kg, hvilket svarer til en retardationsfaktor på 2 – 9 (retardationsfaktoren, R = 1 + (ρ b /ε ∙ K d ), hvor ρ b er bulkdensite- 65
Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 732 2002 Pesticid
Page 3 and 4:
Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG K
Page 5:
9 AFVÆRGEMULIGHEDER 115 9.1 VALG A
Page 8 and 9:
8 Miljø & Ressourcer, DTU har udf
Page 10 and 11:
10 Kilder og udbredelse af BAM foru
Page 12 and 13:
12 forårsage en væsentlig transpo
Page 14 and 15: 14 forhold til den magasinforurenin
Page 17 and 18: Summary and conclusions During the
Page 19 and 20: from vadose zone (in concentrations
Page 21 and 22: - The ability of the soil and aquif
Page 23: cides in the future. It is recommen
Page 26 and 27: 26 stateres i dag på mange vandvæ
Page 28 and 29: 28 mark (kapitel 2) samt beskrevet
Page 30 and 31: 30 (Miljøstyrelsen, 1997). Doserin
Page 32 and 33: 32 ninger omkring BAM-fund og forsk
Page 34 and 35: 34 eller hvor boringerne ikke er fi
Page 36 and 37: 36 type (sulfat-indhold under 40 mg
Page 39 and 40: 3 Udvælgelse af forureningsramte v
Page 41: 3.3 Iværksatte undersøgelser Omfa
Page 44 and 45: 44 Figur 4.1 Boringsbetingede trans
Page 46 and 47: 46 Databasesøgningerne viser, at f
Page 48 and 49: 48 problem, hvis der findes høje B
Page 51 and 52: 5 Kilder og forureningsudbredelse K
Page 53 and 54: 5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer
Page 55 and 56: teret til umættet zone/eller overf
Page 57 and 58: I forhold til de typiske doseringsm
Page 59 and 60: ingerne. Begge vandværker indvinde
Page 61: Undersøgelsen har dog vist, at der
Page 66 and 67: 66 ten og ε porøsiteten). BAM sor
Page 68 and 69: 68 for muldlaget udtaget ved Staurb
Page 70 and 71: 70 brydning, men denne tendens ses
Page 72 and 73: 72 at dichlobenil sorberes meget kr
Page 74 and 75: 74 Figur 7.1. Modelopland (21 km 2
Page 76 and 77: 76 Dæklagstykkelserne er valgt del
Page 78 and 79: 78 7.1.4 Strømning og vandindvindi
Page 80 and 81: 80 Behandlede arealtyper Modellerin
Page 82 and 83: 82 Laboratorieforsøgene i kapitel
Page 84 and 85: Figur 7.6b. Landbrugsområde som BA
Page 86 and 87: 86 7.2.5 Betydning for vandbalancen
Page 89 and 90: Figur 7.9. Modellerede tidsserier f
Page 91 and 92: For boringen i landscenariet er BAM
Page 93 and 94: gur 7.9e. For by-scenariet viser mo
Page 95 and 96: Temafigur 7.11. Modelberegnede BAM
Page 97 and 98: kunne omlægges til grundvandsmagas
Page 99 and 100: BAM i dæklag og/eller grundvand (D
Page 101 and 102: 8 Håndtering af BAM-forurening på
Page 103 and 104: mulige vandkvalitet til forbrugerne
Page 105 and 106: 8.2.1 Verifikation af BAM-måling A
Page 107 and 108: Følgende foranstaltninger opskreve
Page 109 and 110: Det er dog først og fremmest vigti
Page 111 and 112: Et undersøgelsesprogram opdeles so
Page 113 and 114: 0 m 1 m Besigtigelse af boringsnær
Page 115 and 116:
9 Afværgemuligheder Forurening med
Page 117 and 118:
værgepumpning, der kan forhindre f
Page 119 and 120:
har stadfæstet en tilladelse, som
Page 121 and 122:
- Udskiftning af tørbrønd med ove
Page 123 and 124:
- fjernelse af øverste del af fore
Page 125 and 126:
citet svarende til 1.000 m 3 behand
Page 127 and 128:
10 Konklusion 10.1 Konklusion af pr
Page 129 and 130:
den af BAM i grundvandsmagasiner vi
Page 131 and 132:
Endvidere bør vandværkerne etable
Page 133 and 134:
11 Referencer Beynon, K.I. og A.N.
Page 135 and 136:
Sørensen, M. 2000. GIS anvendt på
Page 137 and 138:
BILAG A: Liste over øvrige erfarin
Page 139:
Varde Kommune. 1997. Kildepladsanal
show all

Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?