Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I forhold <strong>til</strong> de typiske doseringsmængder på 20 kg dichlobenil/ha, som umiddelbart<br />
efter udstrøning af midlerne må have svaret <strong>til</strong> jordkoncentrationer på<br />
omkring 12 mg/kg (midlet antages fordelt over ca. 10 cm’s dybde umiddelbart<br />
efter udstrøning) udgør de aktuelle påviste koncentrationer i topjorden på typisk<br />
maksimalt 100 µg/kg dog kun restkoncentrationer heraf svarende <strong>til</strong> kun 1<br />
% af den oprindelige mængde. Såfremt der har været doseret gentagne gange,<br />
udgør den resterende mængde procentvis endnu mindre. Dette viser således,<br />
at hovedparten af <strong>forurening</strong>en i form af dichlobenil og <strong>BAM</strong> allerede er nedsivet<br />
fra topjorden <strong>til</strong> dybere jordlag eller grundvandsmagasinet. Vurderinger<br />
af kildestyrkens fortsatte <strong>forurening</strong>strussel er endvidere beskrevet i kapitel 7.<br />
5.3 Forureningsspredning i udvalgte indvindingsoplande<br />
5.3.1 Undersøgelseserfaringer<br />
Der er for de udvalgte <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong>sramte vandværker i Hvidovre, Strøby<br />
Egede, Eskærhøj og Staurbyskov udført undersøgelser med henblik på at belyse<br />
<strong>forurening</strong>sspredningen fra kilde <strong>til</strong> grundvand i situationer, hvor der formodes<br />
at være tale om en større magasin<strong>forurening</strong> forårsaget af en generel<br />
nedsivning fra kilderne gennem jordlagene. Nedenfor er de væsentligste undersøgelseserfaringer<br />
herfra kort opsummeret.<br />
5.3.1.1 Feltindikationer af <strong>BAM</strong>-nedsivning gennem moræneler, umættet zone<br />
For Hvidovre Vandværk og Strøby Egede Vandværk er der udført feltundersøgelser<br />
ved udvalgte kilder i indvindingsoplandene med henblik på at få belyst,<br />
hvorledes dichlobenil- og <strong>BAM</strong>-<strong>forurening</strong>en fordeler sig ned gennem<br />
jordprofiler. Formålet hermed er at få en række feltindikationer af, i hvilket<br />
omfang <strong>BAM</strong> stadig nedsiver <strong>til</strong> grundvandsmagasinet.<br />
Begge vandværker indvinder grundvand fra kalkmagasiner. Over kalkmagasinet<br />
findes i Hvidovre dæklagstykkelser varierende mellem 5-12 m, hvorimod<br />
der for Strøby Egede findes dæklagstykkelser på ca. 10-16 m.<br />
I figur 5.2 er oversigtsmæssigt vist resultaterne af de påviste koncentrationer i<br />
jord, porevand og grundvand ved tre kilder i indvindingsområdet <strong>til</strong> Hvidovre<br />
Vandværk.<br />
Som det fremgår, er der påvist indhold af dichlobenil og <strong>BAM</strong> i topjorden på<br />
alle lokaliteterne. I jorden fra boligforeningerne er der påvist indhold af dichlobenil<br />
på 8-38 µg/kg og på gårdspladsen <strong>til</strong> gartneriet koncentrationer på 56-<br />
468 µg/kg. Der er påvist indhold af dichlobenil og <strong>BAM</strong> i moræneleren <strong>til</strong><br />
dybder omkring 3-4 m u.t. Koncentrationen af dichlobenil i jorden i 3 meters<br />
dybde i et jordprofil (boligforening 1) er markant høj, over 1 mg/kg. Det peger<br />
i retning af, at der er sket en ophobning af stof, som måske skal relateres <strong>til</strong><br />
de reducerede forhold, som indtræder omkring denne dybde. Som beskrevet i<br />
kapitel 6 har detailstudier af sorptionen af dichlobenil og <strong>BAM</strong> <strong>til</strong> jord og sedimenter<br />
i bl.a. Hvidovre vist, at der er store forskelle i sorptionen af dichlobenil<br />
afhængigt af redoxforholdene, idet sorptionen synes at være langt større i<br />
anaerob ler end i aerob/oxideret ler. Dette betyder reelt, at hvis dichlobenil<br />
først er transporteret <strong>til</strong> større dybder <strong>til</strong> en reduceret ler, vil stoffet formentlig<br />
forblive stærkt bundet i dette jordlag i mange år, idet nedbrydningen samtidigt<br />
foregår meget langsomt under reducerede forhold. Det er eventuelt det fænomen,<br />
som konstateres i jordprofilet ved den ene boligforening.<br />
57