Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

56 5.2.3 Vurdering af kildestyrken Det har været overraskende at konstatere, at dichlobenil målt i jorden findes i relativt store dybder på visse af de udvalgte lokaliteter. Således er der konstateret indhold af dichlobenil i op til 6 meters dybde, trods en forventning om, at dichlobenil forblev sorberet til toplaget. De hyppige fund af dichlobenil i jorden samt påvisningen af dichlobenil til store dybder viser, at der samlet stadig kan ligge en relativ stor pulje af dichlobenil i de øvre jordlag. Et eksempel på en masseberegning af den samlede pulje dichlobenil beliggende ved en punktkilde er vist i figur 5.1. Beregningseksemplet er baseret på påviste koncentrationer af dichlobenil ved en gårdsplads til et gartneri (jf. figur 5.2). Som det fremgår kan den samlede mængde dichlobenil i jorden under den Prefixbehandlede gårdsplads estimeres til 72 g dichlobenil. Baseret på de konkrete målinger på denne gårdsplads synes 90 % af massen at være relateret til de øverste 0,5 meter. Antages som udgangspunkt, at al dichlobenil før eller siden omsættes til BAM (svarende til ca. 80 g BAM), vil denne mængde såfremt al BAM nedsives kunne forurene 800.000 m 3 grundvand til et koncentrationsniveau på 0,1 µg/l. Ved den konkrete gårdsplads indvindes grundvand til gartneriets egenforsyning svarende til en indvinding på maksimalt 20.000 m 3 /år. Såfremt denne indvinding er alene om at ”fjerne” BAM-forureningen vil forureningen således have en varighed på minimum ca. 40 år. Hertil skal nævnes, at der kun i ovenstående regnestykke er medtaget puljen af dichlobenil og ikke puljen af BAM, som er relateret til jordlagene i umættet zone. Dybde 0 1 2 3 4 5 6 7 ~200 µg/kg ~20 µg/kg ~10 µg/kg ~2 µg/kg < < GÅRDSPLADS TIL GARTNERI 365 kg Prefix ~50 µg/kg 40 m 20.000 m 3 /år 0,29 µg/l BAM 72 g dichlobenil 18 Figur 5.1. Illustration af målte koncentrationsniveauer fordelt på dybder ved en gårdsplads til et gartneri, hvor det samlede forbrug af Prefix på gårdspladsen er oplyst at have udgjort 365 kg. Ovenstående beregningseksempel indikerer således, at restkoncentrationerne af dichlobenil i jordlagene under kilderne fortsat vil kunne give anledning til grundvandsforurening i år fremover.
I forhold til de typiske doseringsmængder på 20 kg dichlobenil/ha, som umiddelbart efter udstrøning af midlerne må have svaret til jordkoncentrationer på omkring 12 mg/kg (midlet antages fordelt over ca. 10 cm’s dybde umiddelbart efter udstrøning) udgør de aktuelle påviste koncentrationer i topjorden på typisk maksimalt 100 µg/kg dog kun restkoncentrationer heraf svarende til kun 1 % af den oprindelige mængde. Såfremt der har været doseret gentagne gange, udgør den resterende mængde procentvis endnu mindre. Dette viser således, at hovedparten af forureningen i form af dichlobenil og BAM allerede er nedsivet fra topjorden til dybere jordlag eller grundvandsmagasinet. Vurderinger af kildestyrkens fortsatte forureningstrussel er endvidere beskrevet i kapitel 7. 5.3 Forureningsspredning i udvalgte indvindingsoplande 5.3.1 Undersøgelseserfaringer Der er for de udvalgte BAM-forureningsramte vandværker i Hvidovre, Strøby Egede, Eskærhøj og Staurbyskov udført undersøgelser med henblik på at belyse forureningsspredningen fra kilde til grundvand i situationer, hvor der formodes at være tale om en større magasinforurening forårsaget af en generel nedsivning fra kilderne gennem jordlagene. Nedenfor er de væsentligste undersøgelseserfaringer herfra kort opsummeret. 5.3.1.1 Feltindikationer af BAM-nedsivning gennem moræneler, umættet zone For Hvidovre Vandværk og Strøby Egede Vandværk er der udført feltundersøgelser ved udvalgte kilder i indvindingsoplandene med henblik på at få belyst, hvorledes dichlobenil- og BAM-forureningen fordeler sig ned gennem jordprofiler. Formålet hermed er at få en række feltindikationer af, i hvilket omfang BAM stadig nedsiver til grundvandsmagasinet. Begge vandværker indvinder grundvand fra kalkmagasiner. Over kalkmagasinet findes i Hvidovre dæklagstykkelser varierende mellem 5-12 m, hvorimod der for Strøby Egede findes dæklagstykkelser på ca. 10-16 m. I figur 5.2 er oversigtsmæssigt vist resultaterne af de påviste koncentrationer i jord, porevand og grundvand ved tre kilder i indvindingsområdet til Hvidovre Vandværk. Som det fremgår, er der påvist indhold af dichlobenil og BAM i topjorden på alle lokaliteterne. I jorden fra boligforeningerne er der påvist indhold af dichlobenil på 8-38 µg/kg og på gårdspladsen til gartneriet koncentrationer på 56- 468 µg/kg. Der er påvist indhold af dichlobenil og BAM i moræneleren til dybder omkring 3-4 m u.t. Koncentrationen af dichlobenil i jorden i 3 meters dybde i et jordprofil (boligforening 1) er markant høj, over 1 mg/kg. Det peger i retning af, at der er sket en ophobning af stof, som måske skal relateres til de reducerede forhold, som indtræder omkring denne dybde. Som beskrevet i kapitel 6 har detailstudier af sorptionen af dichlobenil og BAM til jord og sedimenter i bl.a. Hvidovre vist, at der er store forskelle i sorptionen af dichlobenil afhængigt af redoxforholdene, idet sorptionen synes at være langt større i anaerob ler end i aerob/oxideret ler. Dette betyder reelt, at hvis dichlobenil først er transporteret til større dybder til en reduceret ler, vil stoffet formentlig forblive stærkt bundet i dette jordlag i mange år, idet nedbrydningen samtidigt foregår meget langsomt under reducerede forhold. Det er eventuelt det fænomen, som konstateres i jordprofilet ved den ene boligforening. 57
Page 1 and 2:
Miljøprojekt Nr. 732 2002 Pesticid
Page 3 and 4:
Indhold FORORD 7 SAMMENFATNING OG K
Page 5: 9 AFVÆRGEMULIGHEDER 115 9.1 VALG A
Page 8 and 9: 8 Miljø & Ressourcer, DTU har udf
Page 10 and 11: 10 Kilder og udbredelse af BAM foru
Page 12 and 13: 12 forårsage en væsentlig transpo
Page 14 and 15: 14 forhold til den magasinforurenin
Page 17 and 18: Summary and conclusions During the
Page 19 and 20: from vadose zone (in concentrations
Page 21 and 22: - The ability of the soil and aquif
Page 23: cides in the future. It is recommen
Page 26 and 27: 26 stateres i dag på mange vandvæ
Page 28 and 29: 28 mark (kapitel 2) samt beskrevet
Page 30 and 31: 30 (Miljøstyrelsen, 1997). Doserin
Page 32 and 33: 32 ninger omkring BAM-fund og forsk
Page 34 and 35: 34 eller hvor boringerne ikke er fi
Page 36 and 37: 36 type (sulfat-indhold under 40 mg
Page 39 and 40: 3 Udvælgelse af forureningsramte v
Page 41: 3.3 Iværksatte undersøgelser Omfa
Page 44 and 45: 44 Figur 4.1 Boringsbetingede trans
Page 46 and 47: 46 Databasesøgningerne viser, at f
Page 48 and 49: 48 problem, hvis der findes høje B
Page 51 and 52: 5 Kilder og forureningsudbredelse K
Page 53 and 54: 5.2.1 Fundne koncentrationsniveauer
Page 55: teret til umættet zone/eller overf
Page 59 and 60: ingerne. Begge vandværker indvinde
Page 61: Undersøgelsen har dog vist, at der
Page 64 and 65: 64 Sorptionen af dichlobenil er i l
Page 66 and 67: 66 ten og ε porøsiteten). BAM sor
Page 68 and 69: 68 for muldlaget udtaget ved Staurb
Page 70 and 71: 70 brydning, men denne tendens ses
Page 72 and 73: 72 at dichlobenil sorberes meget kr
Page 74 and 75: 74 Figur 7.1. Modelopland (21 km 2
Page 76 and 77: 76 Dæklagstykkelserne er valgt del
Page 78 and 79: 78 7.1.4 Strømning og vandindvindi
Page 80 and 81: 80 Behandlede arealtyper Modellerin
Page 82 and 83: 82 Laboratorieforsøgene i kapitel
Page 84 and 85: Figur 7.6b. Landbrugsområde som BA
Page 86 and 87: 86 7.2.5 Betydning for vandbalancen
Page 89 and 90: Figur 7.9. Modellerede tidsserier f
Page 91 and 92: For boringen i landscenariet er BAM
Page 93 and 94: gur 7.9e. For by-scenariet viser mo
Page 95 and 96: Temafigur 7.11. Modelberegnede BAM
Page 97 and 98: kunne omlægges til grundvandsmagas
Page 99 and 100: BAM i dæklag og/eller grundvand (D
Page 101 and 102: 8 Håndtering af BAM-forurening på
Page 103 and 104: mulige vandkvalitet til forbrugerne
Page 105 and 106: 8.2.1 Verifikation af BAM-måling A
Page 107 and 108:
Følgende foranstaltninger opskreve
Page 109 and 110:
Det er dog først og fremmest vigti
Page 111 and 112:
Et undersøgelsesprogram opdeles so
Page 113 and 114:
0 m 1 m Besigtigelse af boringsnær
Page 115 and 116:
9 Afværgemuligheder Forurening med
Page 117 and 118:
værgepumpning, der kan forhindre f
Page 119 and 120:
har stadfæstet en tilladelse, som
Page 121 and 122:
- Udskiftning af tørbrønd med ove
Page 123 and 124:
- fjernelse af øverste del af fore
Page 125 and 126:
citet svarende til 1.000 m 3 behand
Page 127 and 128:
10 Konklusion 10.1 Konklusion af pr
Page 129 and 130:
den af BAM i grundvandsmagasiner vi
Page 131 and 132:
Endvidere bør vandværkerne etable
Page 133 and 134:
11 Referencer Beynon, K.I. og A.N.
Page 135 and 136:
Sørensen, M. 2000. GIS anvendt på
Page 137 and 138:
BILAG A: Liste over øvrige erfarin
Page 139:
Varde Kommune. 1997. Kildepladsanal
show all

Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?