Kilder til BAM-forurening - Miljøstyrelsen

10 Konklusion
10.1 Konklusion af projektresultater
BAM er det pesticid, der i vandværksboringer hyppigst findes over grænseværdien
på 0,1 µg/l. Grundvandsovervågningens data viser, at stoffet er fundet
i 24 % af de undersøgte boringer og i 10 % af tilfældene ligger fundene
over grænseværdien. BAM-forurening er konstateret i indvindingsoplande beliggende
i både by- og landområder. Dette kan relateres til forbruget af
ukrudtsmidler med dichlobenil og chlorthiamid (Prefix og Casoron) på en
lang række forskellige arealer i by- og landområder. Midlerne har været bredt
anvendt af brugergrupper som private borgere, forskellige erhvervsvirksomheder
og erhvervsbrancher samt offentlige forvaltninger og institutioner. De
mange kilder til forureningen gør, at det kan være svært at identificere de primære
sprednings- og transportveje for BAM-forureningen, og der vil ofte være
tale om en kompleks forureningssituation.
Langt den største del af de BAM-fund, der er gjort, er relateret til dybdeintervallet
0-40 m u.t. Sammenstillinger af BAM-fund (baseret på grundvandsovervågningens
data) med grundvandets kemiske sammensætning viser samtidig
en tendens til, at der i vandprøver med større indhold af ilt og nitrat ofte
findes BAM, hvilket viser, at de øverste sårbare dele af magasinerne ofte kan
være forurenet med BAM. Der er herudover ikke påvist sammenhænge mellem
BAM-fund og øvrige vandkemiske parametre, herunder synes databasesøgninger
ikke at pege i retning af, at redoxforholdene (og de herskende redox
processer) i grundvandsmagasinerne er styrende for forekomsten af BAM.
Sammenstillinger af fordeling af BAM-fund og de geologiske forhold i Danmark
er vanskellig alene udfra boringsoplysninger. Mere detaljerede studier af
sammenhæng mellem tykkelsen af lerlag og fund af BAM bl.a. i Fyns Amt viser,
at ved tykke dæklag af ler større end 15 m synes hyppigheden af BAMfund
mindre.
BAM-fund sammenstillet med arealanvendelsen omkring boringerne viser, at
fundprocenten er stor ved arealer klassificeret under betegnelsen ”landbrugsarealer,
gartnerier og frugtplantager” samt ved arealer klassificieret som ”åben
bebyggelse” såsom parcelhusområder. Disse arealanvendelser tilsammen er
forbundet med ca. 80 % af BAM-fundene i Danmark.
Utætte boringer har været under mistanke for at være årsag til en hurtig transport
af BAM-forurening til grundvandsmagasinet. Udredningsprojektet viser,
at der potentielt er risiko for lækage som følge af boringskonstruktionerne på
grund af boremetode, udførelse, udbygningsmetode og materialevalg. Der er
således fundet tegn på defekt boringskonstruktion i 84 % af 172 undersøgte
boringer.
Ved forurening af vandet i en boring er der ofte tale om en kombination af
magasinforurening og boringsbetinget transport. Feltundersøgelserne viser, at
der findes et generelt problem med fejlbehæftede boringer, men i forhold til
BAM-indholdene i vandforsyningsboringer spiller utæthederne en underord-
127