Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

ejseHoldet 12 TEkST nikolaJ henningsen FOTO allan witte proJektchefen fortæller år et Med rejseholdet Rejseholdets 9 ledetrådsagenter er på en dannelsesrejse i Sundhed og Omsorg. Opgaven er at stille sig åbent og positivt nysgerrig over for praksis, og det gøres gennem kunsten at stille de rigtige spørgsmål – og ikke at docere de ”rigtige” svar. Det handler om at finde ind til den gode praksis og den personliggjorte omsorg. De gør sig erfaringer og indsamler viden, der kan være med til at videreudvikle såvel teamredskabet som teamledernes virke, samt komme bagom hverdagens dilemmaer. forandring og forankring Ledetrådsagenterne beskriver undervejs den gode praksis, de både møder og skaber, i en logbog, som efterhånden vokser sig til en håndbog i succeser. Efter hvert af de fem besøg, en ledetrådsagent kommer ud på, fremlægger hun, sammen med den pågældende værtsteamleder, de fælles observationer og refleksioner over for områdets direktion. Direktionerne bliver beriget, og de får et input, der umiddelbart kan handles på. Fokus er således ikke blot på forandringstiltag, men også på hvordan tiltagene kan forankres. Jeg har haft den fornøjelse at besøge samtlige de teamledere, der har haft besøg af en ledetrådsagent i år, vores magasin · november 2012 og det er min fornemmelse, at ledetrådsagenterne lykkes, når de er på besøg ude i områderne. Som ledetrådskonsulent er det vigtigt, at man kan tilsidesætte egne følelser og synspunkter, når teamlederen står med udfordringer, man ganske sikkert kan nikke genkendende til. Ledetrådsagenten skal kunne handle empatisk og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og være med til at fremme konstruktive løsninger, sammen med teamet og teamlederen. Min oplevelse er, at de bruger tid og energi på at hjælpe med at nedbryde et problem eller en opgave til forståelige dele. At de er med til at oversætte ledetrådene ind i en daglig kontekst, så de giver mening og bliver konkrete. For teamlederen og sammen med medarbejderne. Hvordan kan ledetrådsagenterne undgå at blive vurderende eller kontrollerende? Ved at lytte opmærksomt og stille spørgsmål, der opleves som befordrende og hjælpsomme, samtidig med, at de tydeligt giver udtryk for værdierne i ledetråde og vurderinger på en fair og fremadrettet måde. en ledetrådsagent tager tid! Så langt, så godt; men der er også forhindringer på vejen. En af de største er tid! Min oplevelse er, at det tager tid, kræver tid at have en ledetrådsagent på besøg. Teamlederne fortæller alle, at agenterne insisterer på, at medarbejderne og teamlederen tager et klart ejerskab til de opgaver og de aftaler, der er indgået – og det kræver tid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at engagementet er der – men tiden til at reflektere over vaner, mønstre og traditioner – før man kan forandre sig eller erstatte arbejdsrutiner med nye, mere hensigtsmæssige – kræver tid, og den er ikke altid let at finde i et stramt, pakket hverdagsprogram. Så det er også udfordrende at ha’ en ledetrådsagent på besøg. Og helt sikkert også besværligt, for ledetrådsagenterne holder jo teamlederen ansvarlig på en konstruktiv og udfordrende måde, og det kan da godt være besværligt at ha’ sådan en gæst ”rendende rundt” og udfordre en! Et enkelt eksempel: Når man skal gå på rov i andres domæner og arbejde tværfagligt, kræver det mere end bare at sætte personer sammen i en gruppe. De skal arbejde som et hold, og der er stor forskel på de to ting. Jeg tror da også, der er medarbejdere, der tænker det kan være besværligt – for de udfordrer jo også dét, man kan kalde de defensive arbejdskulturer ved at insistere på, at medarbejderne tager ansvar. n
TEkST helle erenbJerg FOTO allan witte Tryghed, tilfredshed og muligheden for igen at klare sig selv i hverdagen. Det er de opløftende resultater af den særlige indsats for rehabilitering, som Aarhus Kommune igennem de sidste to år har tilbudt borgere, der har henvendt sig for at få hjælp. Grib hverdagen hedder indsatsen, som nu overgår til fuld drift. Ved at tilbyde intensive forløb med genoptræning og rehabilitering frem for traditionel hjemmehjælp, og med udgangspunkt i borgernes egne mål og behov, får borgerne hjælp til at kunne klare sig selv. Og at dømme efter borgernes tilbagemeldinger og på resultaterne, er det den helt rigtige vej at gå. Med udsagn som: ”Det er det bedste, der er sket i mit liv” og ”Jeg troede, at jeg aldrig skulle komme op af sengen igen, men det kom jeg” understreger deltagerne, at netop det intensive forløb med fokus på indsatsen virker Ud af de 1837 aarhusianere, som indtil nu har deltaget i et forløb i Grib Hverdagen, er 37 procent blevet helt selvhjulpne. Af de 1837 borgere har hver tredje været i alderen 80-89. Den yngste deltager har været 18 år mens den ældste har været 103. 80 procent af deltagerne vurderer selv, at de har mærket en markant forbedret i funktionsevne i hverdagen. Og ud fra de målinger, der bliver lavet i starten og slutningen af et forløb, er der tale om, at 70 procent af Fakta Grib Hverdagen henvender sig til borgere i Aarhus kommune, som tidligere har klaret sig selv og nu efterspørger pleje og praktisk hjælp i hverdagen eller til borgere, der lige er blevet udskrevet fra hospitalet. Efter kontakten til hjemmeplejen får deltageren lagt en plan for træningen. Planen lægges i samarbejde mellem borgeren og et tværfagligt team, som følger træningen med det formål at styrke borgerens selvhjulpenhed. er et hit Intensiv rehabilitering i stedet for traditionel hjemmehjælp er fremtiden i Aarhus Kommune. Det viser resultaterne af det store, toårige udviklingsprojekt Grib Hverdagen, hvor intensive trænings- og genoptræningsforløb har hjulpet fire ud af ti ældre til at blive helt selvhjulpne. deltagere viser en markant forbedret funktionsevne. aarhus vil gå hele vejen Blandt andet derfor bliver udbredelsen af den rehabiliterende indsats nu fremtiden i Aarhus Kommune. Og som en del af budgetforliget 2013 ønsker partierne bag forliget at udbrede den rehabiliterende indsats til at omfatte andre målgrupper. Derfor er Sundhed og Omsorg blevet bedt om at komme et udspil til, hvordan man kan bruge metoderne fra Grib Hverdagen til at hjælpe andre grupper af borgere. n vores magasin · november 2012 13
Page 1 and 2: efter strejken M a g i s t r a t s
Page 3 and 4: indhold 4 8 13 14 15 16 22 23 24 26
Page 5 and 6: TEkST ingrid terkelsen FOTO lars aa
Page 7 and 8: Normann: ”Jeg mener at Frit Valg
Page 9 and 10: landet sig aktivt! Men jeg har ikke
Page 11: TEkST ingrid terkelsen FOTO brian r
Page 15 and 16: Tidligere har forvaltningens topche
Page 17 and 18: har du et godt forslag til besjæli
Page 19 and 20: lys, og besøget sætter mange tank
Page 21 and 22: Ikke komedie - bare opmærksomhed e
Page 23 and 24: TEkST ingrid terkelsen generationer
Page 25 and 26: klyngesamarbejde og studieunits ny
Page 27 and 28: teamleder med tyrkisk baggrund: Jeg
Page 29 and 30: TEkST ingrid terkelsen FOTO brian r
Page 31 and 32: De har også hjælp fra ufaglærte
Page 33 and 34: et ren til. En rolig stemme fra mas
Page 35 and 36: arbejdsmiljø Sådan håndterer du

Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?