om maden - Søren Mørch

More documents

Recommendations

Info

Wallace-familien havde i flere generationer beskæftiget sig med landbrug, landbrugsøkonomi, landbrugspolitik og landbrugsvidenskab. Familien var blevet lidt kendt uden for landbrugskredse, fordi først Henry A.’s far, der også hed Henry, men Henry C., og siden Henry A. selv havde været landbrugsministre. Henry C. under Warren Harding og efter hans død et års tid under efterfølgeren Calvin Coolidge. Henry A. i otte år i Roosevelts to første præsidentperioder fra 1933 til 1941. Det problem, både Henry C. og Henry A. Wallace sloges med – Henry C. uden held – var en landbrugskrise, der skyldtes overproduktion. Allerede omkring 1920 var amerikansk landbrug i krise, men karakteristisk nok for den måde, man ser på landbrug på, var der ingen uden for landbruget, der tog sig af det. Krise – det var først, da krisen også ramte byerhvervene i 1929, at der var krise. Det er ganske påfaldende, at det forholder sig sådan, for omtrent en tredjedel af hele USA’s arbejdsstyrke var beskæftiget i landbruget og altså faktisk kriseramt helt fra 1920. Men lige indtil 1933, da Henry A. Wallace blev landbrugsminister, måtte landbruget klare sin krise selv uden statslige indgreb. Sådan som landbruget strukturelt var skruet sammen med bulkvareproduktion og hovedvægten af produktionsapparatet fordelt på mange relativt små familiebrug, kunne det ikke lade sig gøre. Landbruget kunne ikke selv klare en krise, der skyldtes overproduktion. Det eneste middel, den enkelte landmand havde at gribe til, når prisen på majs eller hvede eller svin eller bomuld faldt, var at prøve at producere mere majs eller hvede eller svin eller bomuld. Det er klart, at det bare bevirkede, at udbuddet voksede, prisen faldt endnu mere, og landbrugskrisen blev endnu værre. Enhver landmand kunne indse, at det forholdt sig sådan, men hvad skulle de stille op andet end at prøve at klare sig ved at producere mere? Som landbrugsminister prøvede Henry C. at få oprettet en føderal organisation, der kunne fremme eksporten af amerikanske landbrugsprodukter. Det så ud til at skulle lykkes i 1924, men forslaget faldt i Kongressen, og Henry C. gik af som landbrugsminister og døde kort efter. I 1927 og 1928 kom forslaget igennem Kongressen, men begge gange faldt det til jorden, fordi det blev vetoet af præsident Coolidge. Han var overbevist liberalist. Hvis landmændene ikke kunne klare sig, havde de et problem – og det måtte de selv løse. Den unge Henry A., der var blevet uddannet som agronom i 1910, fik arbejde i familien Wallaces publikationsvirksomhed, som blandt andet udgav Wallaces’ Farmer, et landbrugsblad, der var udbredt i hele Midtvesten. Under sin research til skriveriet i avisen udarbejdede Henry A. tabeller over korrelationen mellem prisen på majs, fragtrater og svin. I 1920 udgav han sin første bog – den handlede netop om prisen på landbrugsvarer. Som sin far kom han til at undervise på Iowa State College of Agriculture and Mechanical Arts, der bog 8 maden 459
senere (i 1945) blev til Iowa State University. Ved at introducere økonometri i landbrugsøkonomien skabte han sig en position som statistiker. Samtidig med det kørte han en kampagne i Wallaces’ Farmer med slagordet ’Mindre majs, mere kløver, flere penge’. Idéen var den, at landmændene selv kunne få styr på overproduktionen ved at opgive den ensidige satsning på majsdyrkning og svineopdræt. Ideelt set var tankegangen rigtig nok, men i den virkelige verden fik den landmand, der reducerede sin majsproduktion, intet ud af det, fordi hans nabo eller en anden landmand i en anden stat øjeblikkeligt benyttede sig af lejligheden til at øge sin produktion. Den reduktion af produktionen, der skulle til, for at landmændene kunne få en pris, der svarede til omkostningerne plus en rimelig indkomst til dem selv, kunne kun gennemføres som en føderal foranstaltning. Indtil krisen ramte byerhvervene i oktober 1929 og et par år derefter – så længe folk håbede, det gik over af sig selv – var stemningen liberalistisk: Washington skulle ikke blande sig i erhvervslivets forhold. En diskussion i Wallaces’ Farmer om, hvilken majssort der gav det største udbytte, førte til, at Henry A. kom ind på at anvende sin statistik også på det spørgsmål. Vurderingen af majssorterne og for øvrigt også andre plantearter havde hidtil hvilet på et skøn baseret på opgørelser over udbyttet pr. arealenhed, men Wallace gik anderledes frem. Han optalte, hvor mange kerner hver enkelt plante gav, og hvor mange der skulle til at give en bestemt vægtenhed, for eksempel et pund. På den måde blev det muligt at udvælge planter, der gav større udbytte end andre, og rendyrke dem. Ved at krydse to rendyrkede linjer med hinanden var det muligt at opnå krydsningsfrodighed. Det forholder sig nemlig sådan, at en krydsning – hvad enten det er en plante eller et dyr – i første generation i reglen udvikler sig kraftigere end begge krydsningens forældre. Ved således at rendyrke forskellige stammer af majs med veldefinerede egenskaber og krydse dem med hinanden kunne Wallace levere førstegenerations-såsæd (F1-frø), der gav større udbytte end noget, man hidtil have set eller hørt om. Forskellen var både til at se og føle på. Fra et gennemsnit på 40 bushels pr. acre steg udbyttet ved at bruge hybridmajs til 100-120 bushels pr. acre. Det var en indlysende fordel for landmændene, men der var en lige så indlysende ulempe: Det kunne ikke længere betale sig at anvende hjemmeavlet såsæd. Hvis de såede den majs, de selv havde dyrket, såede de hverken en rendyrket stamme eller en førstegenerationskrydsning, og det var givet, at deres udbytte ville falde. Hvis de ville have størst muligt udbytte af deres marker og deres arbejde, måtte de købe deres udsæd. Henry A Wallace var leveringsdygtig. Det tog kun 14-15 år, før praktisk talt alle landmænd, der dyrkede majs, udsåede hybridmajs. Det firma, Wallace oprettede, Pioneer Hi-Bred Interna- 460 vældige ting
Page 1 and 2: En tænksom kineser, anno 2009. Ove
Page 3 and 4: Bog 8 indeholder ti fortællinger,
Page 5 and 6: Grant Wood: American Gothic. (Art I
Page 7 and 8: tøj og høtyv i et nabohus, når m
Page 9 and 10: til München. Her blev han optaget
Page 11 and 12: hvordan han i sin ungdom må være
Page 13 and 14: Tegning af Marisa Acocella Marchett
Page 15 and 16: En arketype Nogle mennesker er så
Page 17: (Hvis du, min læser, kan holde på
Page 21 and 22: En ny omgang Samtidig med, at Walla
Page 23 and 24: Da de ingen penge havde, stillede e
Page 25 and 26: Den pris, landmændene fik for dere
Page 27 and 28: I det moderne tilskudslandbrug sker
Page 29 and 30: så kostbart sportskøretøj ville
Page 31 and 32: vision af den engelske fattiglov, d
Page 33 and 34: Anskuet på den måde ser det jo me
Page 35 and 36: The Dust Bowl - Støvskålen Når d
Page 37 and 38: det med prisen på bomuld: I 1919 v
Page 39 and 40: mål at dokumentere, hvad det var,
Page 41 and 42: Af den grund blev hun ‘opdaget’
Page 43 and 44: Vredens Druer Vredens Druer (The Gr
Page 45 and 46: anker, og familien er i færd med a
Page 47 and 48: 488 de, og et køretøj hvirvlede s
Page 49 and 50: Når man ved det i forvejen, kan ma
Page 51 and 52: er ret vellykkede, og at sproget i
Page 53 and 54: Det ikon, som Lange, Steinbeck, For
Page 55 and 56: Nærbillede af hvede(stængel)rust.
Page 57 and 58: En storsmilende Norman Borlaug foto
Page 59 and 60: tøren, Bob Chandler, hvorfra den g
Page 61 and 62: Min bondegård Det moderne landbrug
Page 63 and 64: 504 Jeg en gård mig bygge vil. Der
Page 65 and 66: 506 Kinesisk subsistenslandbrug ann
Page 67 and 68: den største betydning. Det gør de
Page 69 and 70:
Enola eller The times they are a-Ch
Page 71 and 72:
til United States Patent and Tradem
Page 73 and 74:
stater, men kun få udviklingslande
Page 75 and 76:
genetisk manipulerede varieteter, o
Page 77 and 78:
Den plante, det drejer sig om, er r
Page 79 and 80:
I februar 1998 blev der dannet et i
Page 81 and 82:
ikke af særlig betydning hverken f
Page 83 and 84:
den beta-karoten, der forekom i den
Page 85 and 86:
Den menneskesygdom, som mistænkes
show all

om maden - Søren Mørch

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?