om maden - Søren Mørch

tøren, Bob Chandler, hvorfra den glimrende ide stammede, og han blev meget
begejstret, da han fik at vide, at den stammede fra Rockefeller Foundations
program i Mexico. Da han kom hjem igen, grundlagde han sammen med Ford
og Rockefeller Foundation det internationale majs- og hvedeforbedringscenter
CIMMYT, der på samme måde som IRRI skulle tage sig af udviklingen af
majs- og hvedesorter. Ed Wellhausen blev leder af virksomheden, og Borlaug
blev direktør for hvedeprogrammet.
CIMMYT’s hvedeprogram blev meget hurtigt en kæmpesucces. Ved at krydse
mexicanske halvdværgsorter med en japansk Norin 10-hvede lykkedes det
at frembringe højtydende sorter, der førte til dramatisk stigende udbytte. Fra
1961-65 til 1986-90 blev verdens hvedeproduktion forøget fra 251 millioner
ton til 531 millioner tons. Væksten var særligt stor i Indien-Pakistan og Kina,
henholdsvis fra 15,5 millioner ton til 63,5 millioner ton, og for Kinas vedkommende
fra 19,1 millioner ton til 90,1 millioner ton. Udbyttet pr. hektar steg
med 240 pct. fra 825 kg pr. hektar til 2.000 kg pr. hektar i Indien-Pakistan og
med 390 pct. fra 775 kg pr. hektar til 3.025 kg pr. hektar i Kina.
Væksten i risproduktionen var knap så stor, men også imponerende, mens
majs, der ikke betød så meget i Asien, ‘kun’ steg fra fire til ti millioner ton i
Sydasien og fra 20 til 80 millioner ton i Kina.
Det var introduktionen af nye sorter, der leverede den ene af komponenterne
i det, man kalder første fase af Den Grønne Revolution fra 1965 til 1990.
Det karakteristiske ved den moderne hvede og ris var, at det i begge tilfælde
var varieteter af halvdværgsorter, der stod for den store stigning i produktion
og produktivitet. Det er desuden tankevækkende, interessant og overset, at
det var kineserne, der først var fremme med disse varieteter. Det, man kalder
‘de internationale centre’ – i realiteten amerikanske institutioner – fulgte efter
lidt senere. Fra midten af 1960’erne til 1982 havde de moderne varieteter
overtaget 80 pct. af hvedearealet i Sydasien og 50 pct. af risarealet, mens kineserne
allerede var i gang med at introducere nye sorter baseret på hybrider
af halvdværgarterne.
Den anden komponent i Den Grønne Revolutions første fase var en forøgelse
af de kunstvandede arealer, mens den tredje var introduktionen af
kunstgødning. Den forøgede anvendelse af kunstgødning i Asien var meget
massiv. I Sydasien steg forbruget 13 gange (fra 5 kg pr. hektar i 1961-65 til 65
kg pr. hektar i 1986-90), mens det i Kina blev 20-doblet (fra 12 kg pr. hektar
til 240 kg pr. hektar) i samme periode.
Det har været diskuteret, om den kolossale vækst i producerede mængder
først og fremmest skyldtes den voldsomt forøgede anvendelse af kunstgødning
eller de nye varieteter, men de fleste hælder til den antagelse, at varieteterne
betød mere end kunstgødningen. Det var antagelsen af varieteternes
betydning, der førte til, at Norman Borlaug i 1970 fik Nobels fredspris med den
500
vældige ting